Den australske enkeltstarts-verdensmester, Rohan Dennis, har fået afvist sagen mod sin tidligere arbejdsgiver, Bahrain-Merida, hos UCI. Dennis har 30 dage til at appellere til CAS.
Annonce
Han var blandt de absolutte favoritter, men dagen inden sidste års eneste enkeltstart i Tour de France lod han sig udgå.
Det hele var meget mystisk, da enkeltstartsverdensmesteren, Rohan Dennis, sidste år forlod Tour de France og dernæst blev fyret af Bahrain-Merida-holdet. Dennis satte en sag i gang hos UCI, og den har han i dag fået negativt var på.
”UCI’s voldgifts-bestyrelse har i dag truffet afgørelse i sagen mellem Mr. Rohan Dennis og arbejdsgiveren Bahrain World Tour Cycling Team. Bestyrelsen har afvist rytterens krav. Afgørelsen kan appelleres til Sportens Voldgiftsret (CAS, red.) indenfor 30 dage,” lyder det i en meddelelse fra UCI.
Det mellemøstlige hold Bahrain-Merida, der i dag hedder Bahrain-McLaren, fyrede den nu 30-årige australier i september 2020, og kort efter vandt han VM i enkeltstart på en cykel, der bestemt ikke var af mærket Merida.
Helt præcis hvad sagen mellem Dennis og hans tidligere hold handler om, har ikke været offentligt kendt, men det menes, at det drejer sig om uretmæssig afskedigelse og derfor manglende løn.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce