UAE Team Emirates har hentet endnu en stjerne til mandskabets fold for den kommende sæson. Fernando Gaviria bliver kaptajn på et mandskab med mange kaptajner, men man skal ikke tage fejl. Holdet kommer i den grad til at prioritere den lynhurtige colombianer.
Annonce
Her er der blandt andet konkurrence med nordmanden Alexander Kristoff, som indtil nu har været den hurtige mand på UAE. Dog kommer der nu en ændring i hierarkiet. Det slår holdets direktør Joxean Fernandez fast i et interview med Velonews.com.
De har nemlig hentet Gaviria for at kæmpe med om alle de spurtdueller, som de stiller op i. Her ligger en slet skjult besked fra Fernandez, som siger, at mandskabet ikke er med for at kæmpe om de sekundære placeringer.
”Vi har stor respekt for Alex [Kristoff red.] og det, som han har gjort i sin karriere. Ganske få har en resultatliste som ham, og han bliver en af vores kaptajner i klassikerne. Med Gaviria har vi en garanti for, at vi sprinter for at vinde - ikke for fjerde eller femtepladsen, så det er naturligt, at vi bygger et stort tog omkring ham,” siger Joxean Fernandez til Velonews.com.
Fernando Gaviria har skrevet under på en tre-årig kontrakt med det mellemøstlige mandskab, som også har hentet landsmanden Sergio Henao til holdet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce