De f\u00f8rste TV-billeder blev vist efter 13,5 kilometer, og her var det tydeligt, at den kuperede rute havde splittet feltet fra start.<\/p>","
P\u00e5 den f\u00f8rste tur op ad den kategoriserede stigning var feltet nemlig st\u00e6rkt reduceret, og mod toppen spurtede 1. etapes vinder April Tacey (Drops) sig til maksimumpoint foran Kathrin Hammes (Ceratizit) og Finja Smekal (Drops).<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Bagved de forreste var feltet strakt helt ud. Team Tibco førte klassementet, og mandskabets udvalgte førertrøjeindehaver Kristen Faulkner sad fortsat med.
Omkring 30 ryttere var tilbage i kampen om sejren efter første passage af kategori 3-stigningen.
Stærke navne som Alice Barnes (Canyon-SRAM), norske Susanne Andersen (Sunweb), den grønne trøje Nina Kessler (Team Tibco), juniorverdensmester Megan Jastrab (Rally) samt enkeltstartsverdensmesteren Chloe Dygert (Twenty20) var at finde i gruppen foruden Mathiesen.
Efter 18 kilometer var der point på spil til den grønne trøje, og her sikrede Barnes sit mandskab ti af slagsen foran Tacey, Faulkner, Emilie Moberg (Drops) og Tanja Erath (Canyon-SRAM).
Med de mange point i den indlagte spurt overtog Canyon-SRAM den provisoriske føring i pointkonkurrencen fra Team Tibco.
Det decimerede felt hamrede videre, og de 25 ryttere var stadig samlet, da målstregen blev passeret for første gang. Ruten udgjordes af to omgange á 24 kilometer.
Finaleomgangen
Første omgang havde utvivlsomt sat sig i benene hos rytterne. I hvert fald blev starten af anden omgang en langt mindre selektiv affære.
Næste højdepunkt kom nemlig først med 12 kilometer igen, da Laretta Hanson (Trek-Segafredo) besejrede Christa Riffel (Canyon-SRAM) og Barnes i en tæt indlagt spurt.
Dernæst ventede kategori 3-stigningen op ad den spektakulære bro Pont du Gard for anden gang, og her var Hammes først over toppen. Smekal og Faulkner fulgte lige efter, mens der var en smule luft til de øvrige rivaler.
Teuntje Beekhuis (Lotto Soudal) fik kontakt kort efter toppen, men den nyformede kvartet fik kun få sekunder i front, før den større forfølgergruppe igen fik tilslutning.
Med syv kilometer til mål var den sidste af de fire indlagte spurter placeret, og denne dominerede CCC-Liv med Riejanne Markus foran Marta Lach.
27 kvinder resterede i frontgruppen, og uden nogen tegn på angreb var der lagt op til en reduceret massespurt. Utallige små bakker strakte dog feltet ud, og derfor var friskhed mindst lige så vigtigt som spurtevner.
Frontgruppen kørte i samlet flok under kilometerporten, og danske Mathiesen var fortsat med helt fremme.
Ikke desto mindre kom danskeren ikke til at spille nogen væsentlig rolle i spurten, som Faulkner åbnede med 200 meter igen.
Den gule trøje havde dog spillet sine kort for tidligt, og i stedet skød Erath frem og snuppede sejren foran Dygert og Tacey.