I går var meldingen, at NTT Pro Cycling er ved at have styr på sponsorerne, og nu kan holdet fortælle, at deres sprinter Max Walscheid har forlænget kontrakten for yderligere et år.
Annonce
Doug Ryder og hans hold NTT Pro Cycling har været på noget af en rutsjebanetur.
Mens den ene profil efter den anden har forladt holdet efter tålmodigt at afvente sponsorsituationen, har Ryder efter sigende formået at vende skuden og finde de fornødne midler.
Som et symbol på dette kan holdet fortælle, at den tyske sprinter Max Walscheid har valgt at forlænge med holdet for yderligere et år ifølge Radsport-News. Walscheid brillerede sidst under Tour de Langkawi i år med to etapesejre.
Ifølge mediet er det meget sandsynligt, at Qhubeka bliver den nye navnesponsor. Inden holdet kom på Worldtouren var Qhubeka ligeledes navnesponsor.
Holdet mister sit størstedelen af sit danske islæt, efter at det blev offentliggjort, at Michael Valgren skifter til EF Pro Cycling, mens Bjarne Riis er frabedt sin rolle på holdet. Michael Carbel har endnu ikke fået forlænget sin kontrakt, og dermed er det kun Andreas Stokbro, som stadig har kontrakt for 2021 på holdet.
Holdet har stadig ikke officielt meldt noget ud omkring sponsorsituationen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce