
Nairo Quintana er blevet udtaget til VM, selvom han testede positiv for tramadol under årets Tour de France.
Annonce
For to uger siden kom det frem, at Nairo Quintana testede positiv for det ulovlige lægemiddel tramadol under dette års Tour de France.
Herefter lignede det længe, at colombianeren ville stille op i det igangværende Vuelta a España. Det skete dog ikke, men nu er Arkea Samsic-rytteren dog klar til et andet stort løb.
Verdensmesterskaberne i Wollongong er kommet på Quintanas program, efter Colombias spanske landstræner Pascual Momparler har udtaget den 32-årige bjergspecialist.
Årsagen til, at Quintana gerne må køre videre trods dopingsagen, er, at tramadol kun er ulovligt hos UCI og ikke fremgår af listen over forbudte stoffer i WADAs antidoping-reglement.
Den omstridte GrandTour-vinder får selskab af fem andre landsmænd i Australien. Heriblandt befinder blandt andet Sergio Higuita sig, der har haft en fornem sæson og i skrivende stund deltager i Vueltaen.
Herrernes verdensmesterskaber køres den 25. september i australske Wollongong på en kuperet rute.
Annonce
Colombias hold til VM i linjeløb
Rodrigo Contreras
Sergio Higuita
Juan Sebastián Molano
Wilson Estiben Peña
Nairo Quintana
Harold Tejada
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce