Nairo Quintana stopper ikke karrieren, som det ellers var rygtet, men fortsætter, uden han dog har fundet et hold endnu.
Annonce
Nairo Quintana regner med at fortsætte sin karriere som professionel cykelrytter, på trods af at det modsatte har været rygtet de sidste dage, og at han lige nu står uden hold.
Det fortæller colombianeren selv på et pressemøde i Colombias hovedstad, Bogota.
"Cykelrytterens liv er et symbol på kampen, vi er fightere, og vi har dedikeret en stor del af vores liv til at kæmpe, når vi møder modstand," lød det fra en dramatisk Quintana på pressemødet.
Der har ellers været rygter om, at den manglende kontrakt for 2023 havde tvunget den lille bjergrytter på pension, men han giver altså ikke op.
Det har nemlig været svært for Quintana at finde en kontrakt for 2023, efter at Arkea-Samsic annullerede en ellers underskrevet forlængelse på baggrund af en positiv tramadol-test under sommerens Tour de France.
Siden da har ingen europæiske hold ville tilbyde Nairoman en kontrakt, men det er stadig i Europa, at han ser sin fremtid.
"Jeg vil gerne takke de colombianske hold, der har åbnet dørene for mig, men det er min intention at køre de største løb," fortæller han.
Nairo Quintana fortsætter altså forsøget på at fortsætte sin karriere på den øverste hylde, men lige nu er det svært at se, hvilket hold der vil tage ham ind.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce