Matteo Trentin måtte forsvare sig selv på dagens etape i Tour of Britain, hvor han dog ikke kunne forhindre Mathieu van der Poel i at tage førertrøjen fra ham.
Annonce
Det blev lidt til en duel mellem Trentin og Mitchelton-Scott på den ene side, og alle andre med interesse i at vinde både etape og sekunder til klassementet på den anden side, da etapen i Tour of Britain i dag skulle afgøres.
Der var dog nogenlunde samling på det, da rytterne skulle i gang med den sidste stigning. Det var dog en stakket frist, da Mathieu van der Poel kørte en imponerende spurt, hvilket Trentin ikke kunne matche.
”Da vi kom ind på finalen, havde jeg gode ben indtil de sidste 100 meter. Jeg eksploderede bare derefter. Vi skal først og fremmest komme os efter i dag, da det var en virkelig krævende etape for os alle sammen. Jeg tror, at alle ryttere synes, at det var en hård dag,” siger Matteo Trentin til holdets hjemmeside.
Han har dog langtfra opgivet, da førertrøjen fortsat er indenfor rækkevidde. Han er nemlig kun ét enkelt sekund bag den hollandske stjerne, hvilket giver forhåbninger om morgendagens etape.
”Lad os nu se i morgen, om ikke jeg kan snige et par sekunder tilbage min vej, og så må vi se, hvordan det går på enkeltstarten, som bliver det afgørende punkt i løbet,” siger Trentin.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce