Trek-Segafredo kaprer Ciccone
19. september 2018 10:20 af Rasmus Mikkelsen Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Efter tre år på prokontinental-holdet Bardiani-CSF skifter italienske Giulio Ciccone til Trek-Segafredo, hvor han har underskrevet en toårig kontrakt.

Allerede i 2016 fik cykelverdenen øjnene op for den talentfulde italienske klatrer, da han som førsteårs professionel vandt 10. etape i Giro d’Italia fra et udbrud. Siden er det også blevet til en sejr på kongeetapen af Tour of Utah i 2017, mens hans også vandt årets Giro dell'Appennino. Derfor må man sige, at Ciccone allerede i en alder af 23 år har vist sig som en dygtig klatrer med et stort potentiale.

 

Det potentiale skal nu indløses yderligere hos Trek-Segafredo, hvor han vil være at finde i 2019 og 2020-sæsonerne.

 

Netop Giro-etapesejren i 2016 har haft betydning for, at den unge italiener nu kan tage skridtet op på World Touren, fortæller Trek-Segafredo general manager, Luca Guercilena, til Cyclingnews.com.

 

”Få ryttere har evnerne til at vinde en etape i Giroen som neo-pro, så vi startede med at følge ham tættere fra det øjeblik. I sidste ende er jeg glad for, at vi kunne blive enige med Giulios nuværende hold om at give ham chancen for at tage det næste skridt i hans karriere,” lyder det fra Guercilena, som også fortæller, at Ciccone bliver en vigtig mand for holdets klassementskaptajner.

 

”Han er en talentfuld klatrer, som jeg tror på, vil være en excellent hjælper for vores klassementskaptajner Porte og Mollema.”

 

Ciccone selv er også glad for at tage skridtet op til cykelsportens højeste niveau og lover, at han vil gøre sit absolut bedste.

 

”Nu føler jeg, at jeg er klar til at tage skridtet op til World Touren, og jeg er meget spændt på det. Jeg ser virkelig frem til at køre for Trek-Segafredo i næste sæson, og jeg er taknemmelig for den tillid, de har vist mig. Jeg lover, at jeg vil give mit allerbedste,” lyder det fra Ciccone.

 

Ciccone skal senere i dag i aktion ved Giro della Toscana - du kan følge vores liveopdatering af løbet lige her.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Van der Poel tager hul på cross-sæsonen med sejr

Aru roser arrangørerne bag Tour of Guangxi

Chernetskii-resultat sikrer glæden hos Astana-ledelsen

Caja Rural henter ungt polsk sprintertalent fra CCC

Tony Martins skifte til LottoNL-Jumbo er officielt

Amalie Dideriksen runder dansk jubel-World Cup af med 6.-plads

Emma Johansson skal udvikle svensk kvindeløb

7.-plads til Julie Leth i scratch

Norman og Mørkøv sikrer tredje danske guldmedalje

Moscon efter sejr: Planen er Giroen

Tour of Guangxi-analyse: Tyk symbolik på årets sidste dag

Jakobsen: Fantastisk sæson for mig

Cubansk sejr i Kina foran Barnes og Mustonen

Overblik: Transferlisten 2018-2019

Power sejrer i Japan – Breschel treer

Fabio Jakobsen sejrer for anden gang i Kina

Hansen forud for næste sæson: Jeg føler mig godt tilpas på holdet

Pavel Sivakov på rette vej efter svær start hos Team Sky

Transferliste 2018-2019 - DANSK

Optakt: Japan Cup

Optakt: 6. etape af Tour of Guangxi

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

Vind billetter til Danish Bike Award - se kategorierne og stem

52-årig Andrea Tafi vil køre Paris-Roubaix i 2019

Gianni Moscon: Holdet stod altid bag mig

Team Skys speedsuit er blevet gjort ulovlig

Julius Johansen får 10.-plads i omnium

World Cup-guld til Dideriksen og Leth

Norsgaard: Bronzemedaljen er en gave for Riwals tiltro til mig

Tour of Guangxi-analyse: Efterårets supermand reddet af gongongen

Trentin: Min første sejr i EM-trikoten

EF skriver med talentfuld amerikaner

Magnusson tager stærke ben og erfaring med til Riwal-Readynez

Optakt: 5. etape af Tour of Guangxi

Den europæiske mester triumferer i Kina

FREDAG

11.-plads til Amalie Dideriksen i World Cup

Danmark indhenter olympiske mestre og vinder guld

Sunweb-træner: Kragh gav alt, hvad han havde

Gilbert er stadig mærket af Tour-styrt

Test: Bontrager Ballista cykelsko

Sky henter italiensk tempotalent