Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi i januar indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2022 vil udgøre WorldTouren. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten. I dag lægges der ud med Intermarché-Wanty-Gobert Materiaux, der endte som nr. 13 blandt WorldTour-holdene i 2021.

Du kan finde holdoptakten til deres 2021-sæson her.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Ryttere, der bliver på holdet

Jan Bakelants, Aimé de Gendt, Theo Delacroix, Tom Devriendt, Biniam Ghirmay, Quinten Hermans, Jan Hirt, Louis Meintjes, Andrea Pasqualon, Simone Petilli, Baptiste Planckaert, Lorenzo Rota, Rein Taaramae, Taco van der Hoorn, Corné van Kessel, Kevin van Melsen, Boy van Poppel, Loix Vliegen, Georg Zimmermann

Nye ryttere

Alexander Kristoff (UAE-Team Emirates), Adrien Petit (Team TotalEnergies), Dimitri Claeys (Team Qhubeka NextHash), Sven Erik Bystrøm (UAE-Team Emirates), Gerben Thijssen (Lotto Soudal), Kobe Goossens (Lotto Soudal), Barnabas Peak (Team BikeExchange), Julius Johansen (Uno-X Pro Cycling Team), Laurens Huys (Bingoal Pauwels Sauces WB), Hugo Page (Equipe continentale Groupama-FDJ)

Ryttere, der forlader holdet

Danny van Poppel (BORA-hansgrohe), Maurits Lammertink (?), Odd Christian Eiking (EF Education-Nippo), Pieter Vanspeybrouck (stopper karrieren), Jonas Koch (BORA-hansgrohe), Riccardo Minali (?), Wesley Kreder (Cofidis, Solutions Crédits), Ludwig de Winter (stopper karrieren), Jeremy Bellicaud (?), Alexander Evans (?), Jasper de Plus (stopper karrieren)

Hvordan gik transfersæsonen?

Intermarché blev kastet lidt hovedkulds ind på WorldTouren forud for denne sæson, da coronakrisen fik skovlen unde CCC-mandskabet, som med kort varsel efterlod en ledig licens. Det lykkedes for manager Jean-Francois Bourlart at få fingre i den eftertragtede plads blandt de 19 fineste mandskaber, men det skete også så sent, at der ikke rigtigt var tid til at opbygge en WorldTour-trup. Holdet erkendte da også helt ærligt, at 2021 ville blive et overgangsår, indtil man kunne få bedre tid og plads til at sammensætte den trup, man gerne ville.

I det lys har det været imødeset med spænding, hvordan Bourlart ville gribe transfersæsonen an. Han har nemlig stadig et af de mindste budgetter, og der er derfor grænser for, hvor meget man kan spænde over. Der har skullet foretages nogle klare prioriteringer, og udfaldet er blevet, som man kunne forvente. Som et belgisk hold har Intermarché klassikerne nært deres hjerte, og derfor er det ikke helt uventet, at holdet i alt væsentligt er gået efter styrke klassiker- og sprintersiden.

Der gås også til stålet. 2021-truppen var som sagt lidt af en nødløsning, og derfor kan det ikke komme bag på mange, at der er blevet plads til hele ni nyerhvervelser. De består stort set alle af lidt tungere ryttere, der skal sikre, at holdet tager næste skridt i særligt endagsløbene og spurterne efter et 2021, der gik over forventning, men hvor det smertede for Bourlart at være vidner til et meget tamt forår, der først gav den første sejr under Giroen i maj måned.

I lyset af den forventede oprustning var det ventet, at holdet ville jagte et større navn, og valget er faldet på Alexander Kristoff, der efter et par år på UAE, hvor han i stigende grad blev kørt ud på et sidespor under Pogacar-regimet kan se frem til at komme til et hold, hvor han er den store stjerne. Det er imidlertid lidt af et sats fra Bourlarts side. Siden hans fabelagtige 2015-sæson er Kristoff langsomt kommet længere og længere væk fra sit højeste niveau, og 2021-sæsonen var vel hans hidtil værste. I klassikerne var han - delvist grundet sygdom - helt anonym, og det lykkedes ham ikke at rejse sig væsentligt i efteråret, selvom han fik to sejre i Deutschland Tour.

Den slags vækker bekymring for en mand, der til sommer fylder 35 år. Bourlart kan i hvert fald ikke føle sig helt tryg ved, at Kristoff vil genfinde et konkurrencedygtigt niveau i de største løb, men han kan finde lidt håb i, at det trods alt kun er et år siden, at nordmanden endte som nr. 3 i Flandern Rundt. Desværre er det resultat efter et skidt 2021 allerede nu af ældre dato, og der har heller ikke været meget opmuntring at hente i spurterne, der vil være det andet satsningsområde. Kristoff har aldrig været en mand til de store massespurter, men særligt i år var han meget langt fra sprintereliten. Man kan håbe, at der er mere i de aldrende ben, men det indebærer åbenlyst en risiko at bygge meget af truppen op om en mand, hvis bedste resultater ligger noget tid tilbage.

Kristoff har endda nogle sko at fylde ud. I det overordnede perspektiv når Danny van Poppel ikke i nærheden af nordmanden, der har haft en glorværdig karriere, men ser man alene på 2021, er det indiskutabelt, at hollænderen var bedst. Faktisk nåede Van Poppel et fornemt niveau i den forløbne sæson, hvor han var leveringsdygtig i en nærmest endeløs serie af topresultater, og selvom mange af dem - men ikke alle - var i mindre løb, har det en enorm værdi for et belgisk hold, der stadig tillægger de mindre belgiske endagsløb stor betydning. Det må gøre ondt, at Van Poppel nåede at skifte hold, inden han for alvor fik hul på bylden, og nu i stedet kan se frem til en lead-out-rolle i stedet for at bygge videre på den fremragende sæson.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

I det hele taget bliver der ikke meget tilbage af sidste sæsons sprintertrup. Holdets anden rigtige sprinter, Riccardo Minali, blev efter en resultatfattig nemlig vejet og fundet for let og må nu atter engang forsøge at redde en karriere, der synes at være i fare - en beslutning, der virker helt forståelig. Det bliver også et farvel til Jonas Koch, der heller aldrig har haft farten til at begå sig i de rigtige spurter og mest har ageret lead-out man. Det samme har erfarne Pieter Vanspeybrouck, der efter et år med klare tegn på pensionsmodenhed hopper direkte ind i sportsdirektørbilen.

Sportsdirektør Aike Visbeek har begrundet Minalis manglende kontraktforlængelse med, at holdet kan klare sig med tre sprintere. I tillæg til Kristoff og Andrea Pasqualon, der bliver i truppen, har man nemlig skrevet kontrakt med Gerben Thijssen. I forhold til den stagnerede Minali må det regnes som et skifte med perspektiv i. Det kan godt være, at den unge belgier har haft problemer de seneste år, men det skyldes i vidt omfang mange styrt. I sidste års Vuelta nåede han at bekræfte takterne fra U23-tiden, og der er bestemt potentiale for, at han kan gøre det godt i rollen som andensprinter bag Kristoff. I sidste øjeblik har holdet også hentet Barnabas Peak til en lead-out-rolle, men nogen meget markant forstærkning er det ikke.

Kristoffs andet fokus er som sagt klassikerne, og her han man lagt sig i selen for at finde nye ryttere, der kan støtte ham. Således er Sven Erik Bystrøm, Adrien Petit og Dimitri Claeys alle hentet til holdet med netop det sigte, og det er en mission, der er lykkedes med blandet succes. Petit har i hvert fald været ganske langt fra fordums styrke, og på det seneste har han været overordentligt langt fra at blande sig med de bedste. Ganske vist er han også tiltænkt en rolle i toget, hvor han har en vis erfaring, men hans gradvise niveaufald igennem nu ganske mange sæsoner kan skabe bekymring.

Så er der mere perspektiv i Claeys. Det kan godt være, at han i 2021 ikke helt nåede højderne fra 2020, hvor han blev nr. 5 i Flandern Rundt, men den erfarne belgier blev stadig nr. 13 i det belgiske monument og nr. 19 i E3. For et hold, der i år var alt for anonyme i brostensløbene, er det derfor et skifte med perspektiv i - særligt fordi han er en plan B, hvis Kristoff fejler, og allerede kender holdet fra et tidligere ophold. Desværre er han ikke en mand, man kan regne med, for hans karriere viser, at han er præget af alt for store udsving.

Bystrøm er uden de samme resultater i brostensløbene, men han har tilsyneladende et uudforsket potentiale. Han har i hvert fald vist store fremskridt i 2020 og 2021, hvor han har været ganske overbevisende ved de få opgaver, hvor han har fået en personlig chance. Dem er han blevet lovet mange flere hos sit nye hold, og det virker ikke helt umuligt at tro, at han vil kunne blomstre op i en mere fri rolle.

Klassement i etapeløb og ardennerklassikere har spillet en mindre dominerende rolle for mandskabet, selvom holdet havde pæn succes med at bringe Louis Meintjes tilbage på et fornuftigt spor i 2021. Den proces fortsætter i 2022, men desværre sker det uden den rytter, der fik allermest opmærksomhed i årets grand tours. Det forrygende efterår betød nemlig, at Odd Christian Eiking fik en større chance hos EF, og det er utvivlsomt et tab. Det kan godt være, at hans topniveau har været set alt for sjældent igennem karrieren hidtil, men det er en skam at miste ham, netop som man begyndte at kunne ane lidt stabilitet. Desværre er det altid et vilkår for et mindre hold, at ryttere, der leverer resultater, får opmærksomhed fra andre.

Skal man pege på erstatninger, er det Kobe Goossens og Laurens Huys, der begge stadig er ganske unge, men har stiftet ret omfattende bekendtskab med store løb. Goossens er etapeløbsrytter, der har gjort det hæderligt i sin første tid hos Lotto, men i skrivende stund er der ikke meget, der tyder på, at han bliver andet end en solid bjerghjælper. Huys har hos Bingoal været præget af en skræmmende ustabilitet, hvor hans bundniveau har været bekymrende, og hvor hans topniveau har været en alt for sjælden gæst. Man kan håbe, at et holdskifte bringer den spinkle klatrer tilbage på det spor, vi så i begyndelsen af 2020, men efter et svært 2021 er der et stykke vej, inden man kan forvente resultater.

Endelig har holdet brugt pausen på at rydde lidt ud i de ryttere, der ikke rigtigt havde niveauet til WorldTouren - et levn fra deres nylige tid som ProTeam - og at satse på de talenter, der skal sikre fremtiden. Således siges der farvel til Ludwig de Winter, der måtte sande, at højeste niveau var en anelse for skrapt, og det samme gælder for de unge Jeremy Bellicaud, Jasper de Plus og Alexander Evans, hvoraf kun sidstnævnte i sin U23-tid havde givet løfter om en lovende karriere. Lidt anderledes er det med tabet af Wesley Kreder, der faktisk blev headhuntet af sin gode ven, Guillaume Martin, men selvom han har været en loyal hjælper med en plads i holdets tog, er det ikke et uoverstigeligt tab. Mere ærgerligt er det med Maurits Lammertink, der ganske vist var i kraftig tilbagegang, men stadig var en hæderlig puncheur. I skrivende stund er det stadig muligt, at han fortsætter på holdet, men det sker kun, hvis lægerne giver ham grønt lys efter hans grimme uheld i juni. Og sker det, kan man frygte for, at han ikke længere vil have samme niveau.

Som erstatning er der blevet plads til to unge talenter, nemlig Julius Johansen og Hugo Page. Johansen har jo fra en ung alder skabt sig megen omtale, både i Danmark og internationalt, hvor han som junior blev et stort navn. Han kom også stærkt i gang på landevejen, men i de senere år, hvor banen har haft prioritet, har vi ikke set meget til ham. Det potentiale, han blandt andet beviste med sin flotte kongeetape i Danmark Rundt i 2018, hvor han også tog den samlede sejr i det store Olympia’s Tour, er imidlertid ikke forsvundet, og det er ikke uden grund, at Visbeek har udtrykt stolthed over, at de fik fingre i det danske talent. Med sit fokus på klassikerne kommer Johansen også til et hold, der er rettet ind mod lige præcis de løb, hvor hans evner synes størst, og han kommer i sit første år også til skulle spille en fast rolle som lead-out man for Thijssen. Page er knap så profileret og ombejlet, men er som tempostærk klassikertype af samme støbning som Johansen, og derfor passer også han godt ind på holdet, selvom han stadig har en del af bevise.

Samlet set har transfersæsonen været en blandet landhandel for belgierne. På papiret sikrer erhvervelsen af Kristoff, at der er tale om en styrkelse, men det er også klart, at den erfarne nordmand er så meget et sats, at det med tabet af den i 2021 så flyvende Van Poppel faktisk kan ende som et dårligt bytte. Også Thijssen, Bystrøm og Claeys tilfører imidlertid nogle muligheder til holdet, ligesom man med særligt Johansen har fået fat i en spændende talentmasse også. På afgangssiden er det Van Poppel og Eiking, der gør ondt, men holdet kan i hvert fald tillade sig at tro på, at de ikke står svagere i 2022 end i 2021. Og hvis man betænker, at de fik fingre i kometen Biniam Ghirmay så sent, at han kun kørte et halvt meget succesrigt år på holdet, har holdet sikret sig en diamant, der ville gøre transferkampagnen til en ubetinget succes, hvis han havde talt med som en ny rytter til den kommende sæson.