Samuele Battistella, Cees Bol, Gleb Brussenskiy, Mark Cavendish, Igor Chzhan, Yevgeniy Fedorov, Gianmarco Garofoli, Yevgeniy Gidich, Dmitriy Gruzdev, Alexey Lutsenko, Vadim Pronskiy, Christian Scaroni, Gleb Syritsa, Harold Tejada, Simone Velasco<\/p>
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
Se h\u00f8jdepunkterne fra 21. etape af Giroen<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
Nye ryttere
Michael Mørkøv (Soudal-Quick Step), Davide Ballerini (Soudal-Quick Step), Rüdiger Selig (Lotto Dstny), Henok Mulubrhan (Green Project-Bardiani CSF-Faizané), Lorenzo Fortunato (EOLO-Kometa), Max Kanter (Movistar Team), Ide Schelling (BORA-hansgrohe), Anthon Charmig (Uno-X Pro Cycling Team), Anton Kuzmin (Almaty Astana Motors), Daniil Marukhin (Vino SKO Team), Harold Martin Lopez (Astana Qazaqstan Development Team), Michele Gazzoli (Astana Qazaqstan Development Team), Santiago Umba (GW Shimano-Sidermec), Nicolas Vinokourov (Astana Qazaqstan Development Team)
Ryttere, der forlader holdet
Luis Leon Sanchez (stopper karrieren), Fabio Felline (Lidl-Trek), Gianni Moscon (Soudal-Quick Step), David De La Cruz (?), Andrey Zeits (?), Joe Dombrowski (?), Manuele Boaro (stopper karrieren), Martin Laas (Ferei Quick-Panda Podium Mongolia Team), Alexander Riabusheno (?), Davide Martinelli (stopper karrieren), Leonardo Basso (?), Antonio Nibali (?), Yuriy Natarov (?), Javier Romo (Movistar Team), Nurbergen Nurlykhassym (?)
Hvordan gik transfersæsonen?
I mange år var Astana kendt som en af cykelsportens giganter. Det kan godt være, at det aldrig rigtigt lykkedes dem at ende helt i toppen af diverse ranglister, men det skyldtes først og fremmest et temmelig ensidigt fokus på etapeløbene. Når det kom til løb over flere dage, var kasakkerne blandt de allerbedste, hvilket bedst understreges af, at det lykkedes dem at vinde en grand tour hvert eneste år mellem 2013 og 2016.
I de seneste år er det imidlertid gået ned ad bakke, og det skyldes formentlig først og fremmest økonomiske forhold. I hvert fald skal vi tilbage til 2016 for at finde den seneste grand tour-sejr, og holdet har heller ikke været på podiet i et langt etapeløb siden 2018. Hvor man i gamle dage altid fandt dem i toppen af ranglisten, har placeringen på det seneste snarere været i udkanten af top 10, og i 2021 endte holdet helt nede som nr. 12.
De økonomiske kvaler skyldes, at de kasakhiske bagmænd begyndte at nedskalere. Holdets suverænt mest succesrige rytter, Vincenzo Nibali, sagde farvel forud for 2017, og forud for 2021 måtte man sige farvel til den anden store grand tour-stjerne, Miguel Angel Lopez - ikke fordi der var uenighed mellem parterne, men ganske enkelt fordi økonomien ikke rakte til at finansiere lønnen til den formentlig ganske løntunge colombianer. Med en stadig svagere strøm af kasakhiske olie- og gasmillioner var det derfor klart, at der måtte gøres noget for at finde alternativ finansiering, hvis holdet skulle genvinde sin plads nær toppen af hierarkiet.
Den mission lykkedes, da canadiske Premier Tech opgraderede et mindre sponsorat og endda blev medejere af foretagendet. Desværre kom investeringen så sent, at Lopez allerede var smuttet, men da meldingen om det canadiske indtog kom mod slutningen af 2020, så fremtiden pludselig igen ganske lys ud på det nu kasakhisk-canadiske mandskab.
Desværre blev ægteskabet aldrig lykkeligt. Mange af de etablerede folk med relation til kasakherne blev kørt ud på et sidespor, men den unge belgiske kvinde Yana Seel af Premier Tech blev placeret i en managerrolle, og der udviklede sig angiveligt hurtigt en magtkamp mellem de to parter. Det dramatiske højdepunkt kom i løbet af sommeren, hvor den store mand bag holdet, Alexandre Vinokourov, pludselig fik sparket, og set fra sidelinjen lignede holdet pludselig et temmelig kaotisk projekt, der nærmest syntes på vej mod opløsning.
Den opløsningstendens ser man heldigvis ikke længere. Magtkampen fik en klar vinder, da kasakherne ikke kunne leve med at se deres projekt gradvist glide dem helt af hænde, og de tilbageerobrede hurtigt kontrollen. Uenigheden var for stor, hvorfor Premier Tech tog deres gode tøj og gik, og med sig tog de Seel, der i dag er skiftet til en stilling hos Lotto. Vinokourov genindtog managersædet, der blev igen åbnet for den kasakhiske pengestrøm, og med det nye navn Astana Qazaqstan Team blev der foretaget et totalt strategiskifte. Den nye, internationale profil blev smidt i skraldespanden, og i stedet er holdets identitet nu endnu mere kasakhisk, end den nogensinde har været. Nok skal der stadig være internationale stjerner, men fremover er missionen først og fremmest at promovere Kasakhstan som nation og udvikle kasakhiske talenter.
Problemet var bare, at den kasakhiske redningskrans kom for sent. Da endelig der var åbnet for pengestrømmen, var transfersæsonen stort set ovre. De største navne havde for længst fundet nye hold, og værre var det, at de fleste af holdets stjerner allerede havde søgt nye græsgange, for fleres vedkommende fordi de ikke turde vente på en afklaring af holdets fremtid.
Resultatet var en gigantisk hovedrengøring. Ikke færre end 16 ryttere sagde farvel, og de erstattedes af 14 nye, der i høj grad var dem, som kunne skrabes sammen, da der endelig blev penge til at reagere. Mest markant var det, at næsten alle udlændinge smuttede. Blandt de få ryttere, der blev tilbage, var der således hele otte kasakher, og blandt de ryttere, der forsvandt, fandt vi eksempelvis hele den ret store spanske koloni, der i mange år udgjorde en stor del af holdet. I stedet gik Vinokourov på strandhugst hos UAE og Ineos, hvor man kunne finde ryttere, der var blevet til overs på de storsatsende og meget rige mandskaber. Blandt de nye ryttere kom således hele fire fra det arabiske storhold, mens de stenrige briter leverede tre af de nye navne, men mest markant var det naturligvis, at både Nibali og Lopez vendte hjem - sidstnævnte dog kun, fordi han ragede uklar med Movistar og droppede en kontrakt, han egentlig allerede havde forlænget.
Det så egentlig ud til, at holdet havde reddet så meget, at sæsonen ikke ville blive så stor en katastrofe, som man på baggrund af denne masseudvandring kunne frygte, men sådan gik det slet ikke. Tværtimod må Vinokourov stadig have lidt svært ved at forstå, hvilket mareridtsår han var igennem. Det blev blot til fem sejre, hvoraf de to var ved de kasakhiske mesterskaber og den ene var i Tour de Langkawi på et tidspunkt, hvor alle næsten var gået på ferie, og holdet endte på en katastrofal 21. plads på verdensranglisten som det endda klart ringeste WorldTour-hold med mere end 700 point op til DSM på næstsidstepladsen. Der var mildt sagt langt til det hold, der vandt grand tours på stribe for mindre end ti år siden.
Nu lå det jo egentlig i kortene, at der skulle rettes op på tingene, efter at der igen var kommet styr på økonomien, men sådan er det slet ikke gået. Om det skyldes, at der alligevel er usikkerhed om pengene, er uklart, men i hvert fald var sæsonen slut, da holdet forud for 2023-sæsonen endelig begyndte at røre på sig på transfermarkedet. Der var slet ikke lagt op til store forandringer, og holdet gjorde intet for at rette på den fattige trup. Helt galt gik det, da holdet egentlig havde afsluttet sine beskedne transferaktiviteter, da Lopez’ forhold til de spanske dopingaktiviteter blev så belastende, at de måtte smide deres største stjerne på porten mod slutningen af november, hvor transfersæsonen reelt var slut.
Lopez’ exit blev et bevis på, hvordan tilfældigheder kan forandre et cykelhold totalt. Planen var fortsat hovedsageligt at satse på etapeløbene, men uden Lopez gik den plan fløjten. I stedet blev redningen B&B-holdets kollaps, der pludselig efterlod Mark Cavendish uden hold, og sammen med Cees Bol blev han i allersidste øjeblik hentet ind som nødløsning og den nye store stjerne. Man nåede slet ikke at opbygge nogen reel sprintersatsning, men med ét var holdets fokus flyttet fra klassementer til massespurter.
Den identitet er kommet for at blive. Da Cavendish styrtede ud af Touren og besluttede sig for at fortsætte karrieren, besluttede Vinokourov samtidig at bygge holdet nærmest entydigt op om målet om at sikre den lille brite den historiske 35. Tour-etapesejr. Således har han gennemført en regulær hovedrengøring i sin trup, hvor han har smidt stort set alle klatrerne på porten og i stedet indhentet et stort antal lead-out-ryttere. Hele 14 nye ryttere bliver der plads til i en trup, hvor næsten halvdelen af rytterne skiftes ud.
Projektet er mildt sagt risikabelt. Astana endte igen sidst blandt WorldTour-holdene på verdensranglisten, hvor de også blev slået klart af to ProTeams. Hvis holdet skal undgå nedrykning om to år, skal der point på kontoen, og den slags bidrager sprintere sjældent med - slet ikke når vi taler om en mand, der i 2023 trods alt kun vandt én gang og blot ligger nr. 103 på verdensranglisten. Ikke desto mindre er det en risiko, Vinokourov synes klar til at løbe, for det er på sprintersiden, han har oprustet.
Først og fremmest har han brugt kræfter på at bygge et tog op, og det har han gjort med nogen succes. Således genforenes Michael Mørkøv med Cavendish, og selvom også han er en ældre herre, hvis niveau før eller siden må begynde at dale, er han stadig en af feltets bedste lead-out men - og så er han ikke mindst vant til at samarbejde med Cavendish. Derudover henter han Rüdiger Selig, der selv i en periode aspirerede kraftigt til at være verdens bedste i rollen som sidste mand. Det er desværre flere år siden, men den erfarne tysker er i hvert fald stadig en forstærkning.
Det er også Davide Ballerini. Italieneren kommer til holdet efter to sløje sæsoner, men som lead-out man har han stadig leveret sit arbejde, og han styrker toget ganske markant. Samtidig skal han imidlertid mere end det. Holdet har oftest været helt usynlige i brostensløbene, hvor satsningen på Gianni Moscon gik helt galt. Nu siger man farvel til den kontroversielle italienske traktor, hvilket på papiret er et gigantisk tab, hvis Soudal lykkes med at bringe ham tilbage til fordums styrke. I første omgang er skiftet fra Moscon til Ballerini dog en klar forstærkning, for selvom førstnævnte slet ikke har nået de højder, han gjorde, da han var bedst, kan han umuligt levere svagere resultater end sidstnævnte, der i sin tid på holdet faldt helt sammen. Derudover har Ballerini den fordel, at han også selv stadig kan begå sig i reducerede massespurter efter et hårdt løb, men hvis han ikke finder det niveau, han tidligere havde, er det trods alt primært i rollen som lead-out man, han har værdi. I samme ombæring kan nævnes Fabio Felline, der jo var lidt en komet i sin unge år, hvor han både havde potentiale i klassikerne og i reducerede massespurter, men som for længst er gået i forfald, er blevet reduceret til ren hjælper og derfor mest af alt vil blive savnet for sin erfaring.
Det stopper imidlertid ikke her. Holdet henter også Max Kanter til holdt, men det synes ikke at være som lead-out man. I stedet forlyder det, at han som Gleb Syritsa selv skal spurte, og det giver også ganske god mening at have flere sprintere, når investeringen på sprintersiden er så massiv. Til gengæld er det højst usikkert, om Kanter nogensinde indfrier det potentiale, han tidligere viste. I sit første år hos Movistar i 2022 så det meget lovende ud, men i 2023 var han en stor skuffelse. Rasende hurtig er han i hvert fald ikke, og hans bedste chance synes at være i hårdere løb.
Så kan Michele Gazzoli være mere interessant. Italieneren bragede tilbage på scenen efter den forkortede dopingkarantæne, der blev ham tildelt, da han kunne bevise sin uskyld, og både i Slovakiet og med sejren i Norge viste han et endnu større potentiale end tidligere. Først og fremmest var det med holdbarheden, han imponerede, og han ligner ikke en mand til de klassiske massespurter. Her kan han bidrage til toget, men i reducerede massespurter og i brostensløbene er han en meget spændende investering.
På sprintersiden siger man dog også farvel til et par mand. Mest markant er det nok med Martin Laas, der kun fik et enkelt og skuffende år på holdet. Hans lead-out-erfaring kunne nok være brugt på et hold med flere sprintere at støtte, men han bidrog med så lidt i 2023, at det ikke i første omgang er en svækkelse. Derudover forlader også Davide Martinelli holdet, men det ligner ikke noget væsentligt tab, da den ellers en gang ret lovende italiener faldt helt sammen i en ganske ung alder. Det samme kan siges om Alexandr Riabushenko, der jo som ung lignede en meget spændende rytter til klassikere og reducerede massespurter, og som gav glimt af sit potentiale i de første år, men som slet ikke har været konkurrencedygtig i nu flere sæsoner og derfor ikke ligner et tab.
Holdet negligerer dog ikke helt sin fortid. Der sker ham også noget i truppen af klatrere, men i de kuperede løb bliver holdet en miniput. Den største investering er Lorenzo Fortunato, der stadig er svær at blive klog på. I dette forår lignede han en mand, der havde fundet et nyt niveau, men da det blev alvor i Giroen, skuffede han fælt, og det samme gjorde han i efteråret. Nogen sejrsmaskine bliver han i hvert fald ikke, og med sin ringe enkeltstart er han heller ikke en rigtig klassementsrytter, men kan han genfinde takterne fra foråret, kan han godt bidrage med resultater i bjergene og måske en etapesejr i en grand tour.
Han ledsages af Anthon Charmig, der burde få masser af plads til at køre sin chance. Han bliver næppe nogensinde en rytter, der kører klassement i grand tours og næppe heller i de største WorldTour-løb, men han har flere gang vist, at han kan levere flotte resultater i mindre etapeløb. Kan han fortsætte sin udvikling, kan i den slags løb bidrage med vigtige point til holdet, og så må tiden vise, om han kan vinde en etape i en grand tour, og hvor langt han kan komme i de større etapeløb.
Endelig henter holdet et par unge sydamerikanere i form af Santiago Umba og Harold Martin Lopez. Mest hype har der været om Umba, der blev talt meget op som Gianni Savios næste sydamerikanske juvel, og han viste i 2022 da også et fint potentiale. 2023 var til gengæld en lille katastrofe, men er det sandt, at det skyldtes helbredsproblemer, er han i hvert fald en meget interessant investering til de rene bjergløb. Lopez lignede længe en langt mindre interessant rytter, men hans samlede 9. plads i Burgos var så imponerende, at han sagtens kan rumme mere end ventet. Begge bliver i hvert fald meget spændende at følge.
Der mangler således ikke nye klatrere, men de er også plads, der skal udfyldes. Holdet siger nemlig farvel til snart sagt alle de klatrere, der allerede var i truppen. Mest markant er det med David De La Cruz, hvilket måske er en smule overraskende. Hans 2022 var ganske vist horribelt, men i Vueltaen nåede han inden sit styrt at vise glimt at fordums styrke. Derfor kunne man måske godt have givet ham en chance til, men det er også klart, at hans niveau i de seneste sæsoner ikke gør hans farvel til noget stort tab.
Det er tabet af Luis Leon Sanchez næppe heller. Han kørte ellers stadig stærkt i 2022, men 2023-sæsonen var nok den ekstra sæson, han ikke skulle have taget med, og tiden syntes til slut at være løbet fra den spanske veteran. Joe Dombrowski får heller ikke forlænget sin kontrakt, hvilket desværre næppe er nogen katastrofe, når han nu i to år har været milevidt fra fordums styrke. Mere overraskende er det, at der heller ikke er blevet plads til Andrey Zeits, for selvom den aldrende veteran i dag slet ikke er, hvad han engang var og sagtens kan erstattes, viste han enkelte gange i 2023, at han fortsat er en af de mere konkurrencedygtige kasakher.
Nej, så er tabet af Javier Romo nok værre. Jeg havde ellers opgivet den tidligere triatlet, der slet ikke var i stand til at bygge videre på sin lovende karrierestart, mn den samlede 7. plads i Burgos viste, at det nok var en tand for tidligt. Heller ikke han bliver nogensinde nogen stjerne, men i en profilfattig trup havde han været fin at beholde. Til gengæld mærkes tabet af Antonio Nibali næppe, for den yngste Nibali har i de seneste sæsoner været langt fra det niveau, han havde, da han var bedst.
Holdet opruster også i de kuperede klassikere, hvor de henter Ide Schelling. Det er et sats, for hollænderen har i sine første år været en lottokupon, men meget af nedturen kan forklares med sygdom. I år kom han med et par spurtsejre tilbage på sporet, men til gengæld viste han endnu ikke den holdbarhed, der gav ham den store sejr i Aargau i 2021. Han er efterhånden blevet 25 år, og om han nogensinde bliver en toprytter i klassikerne, er nok tvivlsomt, men han har trods alt vist, at han via sin fart kan vinde cykelløb - og det er tiltrængt på holdet.
Hvor man skal kategorisere Henok Mulubrhan, er mere tvivlsomt. Eritreeren er et spændende talent, der kan spurte og klatre til husbehov, og han tog et ganske stort skridt i 2023, hvo han særligt imponerede i Appenninerne. Til gengæld var han i lange perioder også milevidt fra et konkurrencedygtigt niveau, og det er derfor stadig meget svært at sige, hvor langt han kan komme. Han er dog en satsning, der er værd at foretage, og han synes ved første øjekast mest af alt at være en klassikeragtig type, der kan passe til måske særligt brostensløbene, hvor han dog er helt uden erfaring.
Resten af ændringerne synes mindre væsentlige. Holdet henter altid et par kasakher, og denne gang er der blevet plads til Anton Kuzmin, Daniil Marukhin og Vinokourovs søn, Nicolas Vinokourov. Ved første øjekast ser det dog ud til, at de vil falde ind i den store gruppe af kasakhiske hjælpere. Holdet har nemlig desværre et hav af ryttere, der er helt ude af stand til at bidrage med resultater, og her vil de falde ind som erstatning for andre. I hvert fald rydder man lidt ud i gruppen ved at sige farvel til Yuriy Natarov, der aldrig bekræftede sit potentiale, Nurbergen Nurlykhassym, Leonardo Basso og Manuele Boaro, der i nu mange, mange år har været milevidt fra fordums styrke.
Samlet set efterlader det nærmest en helt ny trup, der nu definitivt forvandles til et sprinterhold. Det er som sagt en risikabel satsning at bygge det meste op om Cavendish, men når nu det er valget, har man gjort et fint arbejde med at skabe de bedste forudsætninger ved at skabe et hæderligt tog. Man henter også et par ryttere i form af Ballerini, Fortunato, Kanter og Schelling, der eller forhåbentlig kan genfinde nogle takter, de før har vist, ligesom der er blevet plads til flere spændende talenter i form af Gazzoli, Charmig, Umba, Lopez og Mulubrhan, hvis langsigtede potentiale stadig er svært at udtale sig skråsikkert om. Samtidig er der ingen katastrofale tab, selvom den lidt profilfattige trup nok godt kunne have fastholdt Romo, De La Cruz og - måske - Moscon, men det siger desværre også meget om holdets triste tilstand, at man kan sige farvel til så mange ryttere uden reelt at lide et væsentligt afsavn. Det forklarer i hvert fald fint, hvorfor holdet er i akut nedrykningsfare, og det ændrer sig næppe ved en fuldtonet satsning på en 38-årig sprinter - godt tog eller ej.