Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for Bahrain-Victorious?
06. december 2022 09:00Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Som sædvanlig vil vi inden sæsonstarten i midten af januar bringe store analyser af de 18 WorldTour-hold frem mod den kommende sæson, men da transfersæsonen stort set er overstået, vil vi tyvstarte og over 18 dage bringe en analyse af transferudbyttet for hvert af den kommende sæsons hold i den højeste division.

Annonce

Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi senere indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

 

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2023 ventes at udgøre WorldTouren, selvom den endelige bekræftelse på deres licenser først ventes at komme midt i december. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten. I dag fortsætter vi med Bahrain-Victorious, der endte som nr. 8 på ranglisten i 2022.

 

Du kan finde holdoptakten til deres 2022-sæson her. Du kan tillige finde en oversigt over alle transferanalyserne, hvor der også gemmer sig en gennemgang af 10 lovende transfers til den kommende sæson.

Highlights: Arndt var stærkeste mand i udbruddet på dramatisk 7. etape af Vueltaen

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

BEMÆRK: Bahrain-Victorious har indtil nu kun præsenteret en trup på 27 ryttere. Historisk set er de kommet med meget sene transfersi løbet af december, og det må antages sandsynligt, at det samme vil gælde i år. Analysen på baggrund af den endelige trup vil blive bragt i forbindelse med holdoptakten.

 

 

Ryttere, der bliver på holdet

Yukiya Arashiro, Phil Bauhaus, Pello Bilbao, Santiago Buitrago, Damiano Caruso, Matevz Govekar, Kamil Gradek, Jack Haig, Heinrich Haussler, Mikel Landa, Filip Maciejuk, Gino Mäder, Jonathan Milan, Matej Mohoric, Hermann Pernsteiner, Wout Poels, Johan Price-Pejtersen, Jasha Sütterlin, Fred Wright, Edoardo Zambanini

Annonce

 

Nye ryttere

Andrea Pasqualon (Intermarché-Wanty-Gobert Materiaux), Nikias Arndt (Team DSM), Dusan Rajovic (Team Corratec), Fran Milholjevic (Cycling Team Friuli ASD), Rainer Kepplinger (Hrinkow Advarics Cycleang), Cameron Scott (ARA Pro Racing Sunshine Coast), Sergio Tu (Cycling Team Friuli ASD)

 

Ryttere, der forlader holdet

Luis Leon Sanchez (Astana Qazaqstan Team), Sonny Colbrelli (stopper karrieren), Dylan Teuns (Israel-Premier Tech), Jan Tratnik (Jumbo-Visma), Domen Novak (UAE-Team Emirates), Chun Kai Feng (Utsunomiya Blitzen), Stephen Williams (?), Alejandro Osorio (?), Ahmed Madan (?)

 

Hvordan gik transfersæsonen?

For et år siden kunne Bahrain-chef Milan Erzen gå på vandet. Efter en ret vanskelig start på tiden i det professionelle felt lykkede det nemlig endelig for den slovenske chef at bringe holdet helt op i toppen af det internationale hierarki. Sejrene og topresultaterne væltede ind i en lind strøm i et år, hvor alt bare syntes at gå Erzens vej, uanset om det var i etapeløb eller klassikere.

 

Den ellers så ambitiøse arabiske satsning, der i 2017 blev skudt i gang med Vincenzo Nibali som den altoverskyggende stjerne, havde ellers i de første år lidt svært ved at få fast grund under fødderne. Uden succes var de bestemt ikke, når det blandt andet lykkedes Nibali at vinde to monumenter og gå på podiet i to grand tours i sine bare tre år på holdet, men ved siden af den italienske stjerne var resultaterne for få. Da holdet blev lanceret med et absolut topnavn i spidsen, var det ellers næsten umuligt ikke at få fornemmelsen af, at et nyt pengestærkt storhold var født, men det var meget svært at se i resultaterne, hvor holdet i sine fire første år på verdensranglisten blot endte som først nr. 14, siden nr. 7 i den flotte 2018-sæson og senest blot nr. 13 i både 2019 og 2020. Det er ikke just det, der kendetegner et storhold - og med Nibalis exit mistede holdet også noget stjernestøv, som afløseren Mikel Landa ikke helt har kunnet erstatte.

 

Der var heller ikke meget, der tydede på, at det skulle ændre sig i 2021. Truppen var ganske vist blevet styrket med blandt andre de lovende talenter Jack Haig og Gino Mäder, men i stedet havde man tabt det mest lovende klassikernavn, Ivan Garcia Cortina, i en transfersæson, hvor Erzen og co. havde været blandt de allermest passive. Det var ikke mærkeligt. Holdet slikkede nemlig sårene, efter at coronakrisen fik aflyst det storstilede samarbejde med McLaren, der skulle have bragt dem op i en helt anden liga, og derfor handlede det efterår mest af alt om at redde et hold, der pludselig havde mistet en masse kapital og fået trukket tæppet væk under sig.

 

At holdet skulle ende som 2021-sæsonens store komet lå derfor slet ikke i kortene - heller ikke efter et forår, der slet ikke gik som ønsket. Men da Sonny Colbrelli brød sin årelange forbandelse i Tour de Romandie i slutningen af april, så det ud til, at han dermed også ophævede den forbandelse, der havde hvilet over hele holdet siden begyndelsen. Siden det løb var både Bahrain og Colbrelli her, der og alle vegne. Italieneren blev euromester, vandt Benelux Tour og tog den helt store skalp i Paris-Roubaix. Holdet vandt to etaper i Giroen med hhv. Damiano Caruso og Gino Mäder, tre i Touren med hhv. Dylan Teuns og Matej Mohoric og én i Vueltaen med Caruso, og i Giroen blev Caruso en sensationel nr. 2, mens Haig og Mäder bragede ind på scenen med 3. og 5. pladser i Vueltaen. Også i Touren blev det til en top 10 med Pello Bilbao, selvom kaptajnen, Haig, var styrtet ud af løbet, og derudover blev Mohoric samlet nr. 2 i både Benelux og Polen - alt sammen krydret med et hav af andre flotte resultater fra et bredt spektrum af ryttere og alt sammen, mens holdets helt store stjerne, Landa, grundet uheld ikke bidrog med meget.

 

Da sæsonen var omme, var det slut med en tilværelse uden for ranglistens top 10. Bahrain var avanceret til den samlede 5. plads som ”the best of the rest” bag ”The Big Four” - Deceuninck, Ineos, Jumbo og UAE - der synes at have monopol på ranglistens fire første pladser. Holdet var endda tættere på at bryde ind i top 4 end at blive overhalet bagfra, og dermed syntes araberne endelig at have kurs mod den topstatus, de længe forgæves ledte efter.

 

I lyset af dette vilde gennembrud forstår man godt, at Erzen mest af alt brugte vinteren på at konsolidere sig, og det førte til en meget stille transfersæson. Den slovenske manager havde rigeligt travlt med at sikre kontraktforlængelser med de fleste af holdets mest succesrige ryttere. Colbrelli, Caruso, Bilbao og Mohoric satte deres underskrift på aftaler, der binder dem til Mellemøsten i yderligere nogle år, og i lyset af deres succes i 2021 har det næppe været nogen billig fornøjelse. Det er derfor svært at konkludere andet, end at det økonomiske fundament må være blevet genskabt efter det uheldige McLaren-eventyr. Derudover havde han mest travlt med at sikre sig unge talenter, og Luis Leon Sanchez, der jo ikke var udset til nogen kaptajnrolle, var det eneste større navn, der kom til holdet.

 

Desværre fungerede denne ”If it ain’broken, don’t fik it”-tilgang slet ikke. Bahrain kom ikke i nærheden af at opleve samme succes i den forgangne sæson, og de gled da også ned på den samlede 8. plads. Det hænger naturligvis i nogen grad sammen med Colbrellis tragiske skæbne, men også Caruso, Haig og Mäder havde en sæson, der ikke kom i nærheden af 2021, og selvom han sikrede sig karrierens største sejr i Sanremo,var Mohoric slet ikke den maskine, han havde været et år tidligere. Der var opløftende tegn fra Landa og Bilbao, men det var altså ikke nok til at kompensere for særligt det store pointtal, der fulgte af Colbrellis ukampdygtighed.

 

På den baggrund kunne man have troet, at Erzen ville bruge denne transfersæson til at forstærke truppen. Ganske vist brugte han jo sidste efterår det meste af budgettet på at forlænge med kaptajnerne, der allerede har kontrakt for 2023 også, men den mest dramatiske ændring i truppen er naturligvis, at Colbrelli desværre blev tvunget til at stoppe sin karriere. Det må trods alt have frigivet en del ressourcer, som man nok kunne have kastet i en oprustning, men det er slet ikke sket. For tredje år i træk har Erzen gennemgået en transfersæson helt uden store armbevægelser.,

Annonce

 

Det betyder ikke, at der ikke skiftes ud. Faktisk kommer der hele syv nye ryttere til holdet, der til gengæld siger farvel til otte, men blandt dem er der ingen stjerner som erstatning for Colbrelli. Igen er det primære fokus på unge og uprøvede talenter, for ikke færre end fem af de syv ryttere har aldrig tidligere kørt på WorldTouren. Derudover har det været en prioritet at styrke toget omkring Phil Bauhaus, da man mener, at der er flere sejre i tyskeren, end vi hidtil har set, men det er også de to eneste prioriteringer, der er intet gjort for at styrke truppen væsentligt til etapeløbene, hvor de har haft det største fokus.

 

Det er stærkt problematisk, fordi der er nogle gedigne tab på listen over ryttere, der siger farvel. Colbrelli er det store navne, men han er bestemt ikke alene. Allerede i den anden halvdel af sæsonen mistede de Dylan Teuns, som tilsyneladende ikke kom særligt godt overens med sin arbejdsgiver. I løbet af foråret stod det i hvert fald hurtigt klart, at han gerne ville væk, og det gjorde særligt ondt, da det faldt sammen med, at vi så den bedste Teuns nogensinde, da han vandt Fleche Wallonne på fornem maner. Nu hvor Wout Poels har set sine bedste år, er holdet helt uden rigtige ardennerspecialister, og dermed er det et gedigent hul, den eksplosive belgier efterlader sig - også selvom han altid har været en svingende herre.

 

Det ser altså problematisk ud på klassikerfronten, når man vil savne Colbrelli på brostenene og Teuns i Ardennerne. Værre er det, at det ikke stopper her. Da Colbrelli gled ud af billedet, besluttede Jan Tratnik, der ellers var stort set uden erfaring i de nordlige endagsløb, for første gang at give klassikersæsonen et seriøst skud, og det blev en bragende succes. Sloveneren endte i top 12 i fire store klassikere i træk, herunder som nr. 9 i Milano-Sanremo og nr. 12 i både Amstel Gold Race og Flandern Rundt, og også senere på året så vi måske den bedste Tratnik nogensinde. I lyset af hans manglende rutine er der bestemt meget at bygge på, men desværre blev han fristet af et sikkert lukrativt tilbud fra Jumbo, som efterlader klassikertruppen yderligere svækket, når man også siger farvel til den plan B, der fungerede så godt, da Colbrelli forsvandt.

 

Lidt har man dog gjort for at kompensere for tabene på brostensfronten. Holdet henter nemlig Andrea Pasqualon og Nikias Arndt ind som de eneste nye etablerede navne. Det er primært som led i den omtalte satsning på Bauhaus, da de begge har stor lead-out-erfaring. Arndt har ofte kørt som tredjesidste på DSM - ikke mindst i det tog, der var så imponerende i Touren i 2020 - mens Pasqualon viste fremragende evner som sidste mand for Alexander Kristoff i 2022, hvor han for første gang havde den rolle. Med tanke på, at Bauhaus længe har vist en imponerende fart, men lidt under alt for svag støtte, er den investering i så fuldendt en stor succes og et meget spændende projekt. Det har den sidegevinst, at de også vil kunne bidrage i brostensklassikerne, hvor Pasqualon har leveret ganske pæne resultater, mens Arndt til gengæld har levet op til potentiale, hans holdbarhed skulle tilsige. Han er derfor nok mest brugbar grundet sin erfaring, men Pasqualon er en solid løjtnant, når Mohoric og Fred Wright i den kommende sæson skal stå i spidsen for brostenssatsningen.

 

Det er imidlertid ikke kun på klassikersiden, at der er betydelige tab. Det er der nemlig også i etapeløbene, og her har man som nævnt intet gjort for at lukke hullet. Mest ondt gør det måske i virkeligheden at sige farvel til Stephen Williams. Ham er der nemlig noget fremtid i. Det meste af hans korte karriere har ellers været ødelagt af en nærmest endeløs serie af skader, men når han endelig har været i konkurrence, har han bekræftet sit potentiale, både med den flotte etapesejr i Tour de Suisse og med den samlede sejr i CRO Race, hvor han satte Simon Yates til vægs. Det er stadig ikke helt indlysende, hvor langt han kan komme, men det er i hvert fald muligt, at holdet her taber en mand, de kunne have fået megen glæde af i fremtiden.

Annonce

 

Det andet problem er, at der ryddes ud i gruppen af hjælpere. Det gælder den uhyre loyale Sanchez, der kun fik et enkelt år på holdet. Det kan godt være, at 2022-sæsonen blev den første siden 2006, hvor han ikke vandt én eneste gang, men han klatrede bedre end længe med en samlet 13. plads i Touren og en samlet 16. plads i Vueltaen. Kombinationen af så højt et niveau og stor rutine gør ham ganske svær at erstatte, og han vil blive savnet.

 

Det samme vil Domen Novak, der er en spøjs historie. Igennem de første mange år af sin karriere havde han ikke rigtigt niveauet til at køre på højeste niveau, men det ændrede sig pludselig i 2022, hvor han klatrede som en drøm i Giroen - så godt at han formentlig havde vundet kongeetapen, hvis ikke udbruddet havde ladet Alessandro Covi køre - og senere blev en samlet nr. 3 i Slovenien. En hensygnende karriere tog således en markant drejning, når han nu i stedet er endt hos storholdet UAE, og dermed blev Bahrain ikke rigtigt belønnet for deres store, store tålmodighed. Hvis det, vi så i 2022, er udtryk for det, vi vil se i 2023, havde han været en herlig rytter at have på holdet til den kommende sæsons grand tours.

 

De øvrige tab er knap så bekymrende. Alejandro Osorio lykkedes aldrig rigtigt med at leve op til de løfter, han gav som U23-rytter, og han ragede allerede uklar i marts, hvorfor hans professionelle karriere, der altså aldrig nåede op at flyve, synes slut. Holdet siger også farvel til to ryttere, der var da af andre årsager end de sportslige, nemlig Ahmed Madan, der var den første professionelle rytter fra Bahrain, samt Chun Kai Feng, der var med af sponsormæssige årsager. De tab overlever man nok.

 

De erstattes så af en gruppe ryttere, der er nye på WorldTouren, og også her er det på sprintersiden, at satsningen er mest massiv. I en alder af 25 får Dusan Rajovic således chancen på WorldTouren, og det skal blive ganske spændende at følge. Serberen har vundet flere løb på lavere niveau, men har også vundet massespurter i skrappere selskab i CRO Race og Antalya. Til gengæld slog han slet ikke til, da han i 2020 og 2021 var professionel hos Delko, og skal opholdet blive en succes, skal det i hvert fald være meget bedre end dengang. Det er også uklart, om han skal spurte på egen hånd, men det virker sandsynligt, at også han bliver en del af Bauhaus’ tog. Det kan være en rolle, han kan udfylde ganske udmærket.

 

Den anden nye sprinter er Cameron Scott, der er et af coronakrisens ofre. Den betød nemlig, at han som så mange andre australiere fik sat sin karriere lidt på pause, efter at han som 20-årig brød igennem med en sejr i Qinghai Lake i 2018, men han er kommet stærkt tilbage i år med både en sejr og 2. plads i europæiske sprinterløb på 1.2-niveau. Han har udtrykt, at han regner med at skulle agere lead-out man i starten, men han kunne være en rytter, der på sigt også skal spurte selv. 2022-sæsonen kunne antyde, at han har potentialet til at gøre det i hvert fald ganske hæderligt.

Annonce

 

Holdets måske mest profilerede nye unge rytter er Fran Miholjevic. Han fik nemlig stor opmærksomhed, da han nærmest sensationelt snød feltet og vandt 2. etape af Giro di Sicilia, of han har generelt haft en pæn sæson, der også bød på samlet sejr i et polsk etapeløb. Han er en klassikertype med en fin spurt, evner i mellemkuperet terræn og en god enkeltstart, og han vil være en rytter, der på sigt kan indgå i den klassikertrup, der i år er svækket så markant.

 

Det vil dog ikke undre, hvis det er Rainer Kepplinger, der bliver mest spændende. Han kommer nemlig fra roning og kørte først sit første UCI-løb ved de østrigske mesterskaber i sommeren 2021, hvor han blev nr. 5. I år har karrieren taget fart med en 2. plads ved de østrigske enkeltstartsmesterskaber og ikke mindst en række fornemme etapeløb, der kulminerede med den samlede sejr i Oberösterreich Rundfahrt, hvor han vandt en bjergetape foran så gode klatrere som Alexis Guerin og den meget talentfulde Johannes Staune-Mittet. Andre løb har vist, at han fortsat mangler noget, men det er kun helt naturligt. Han har i hvert fald både klatre- og tempoevner, og derfor skal det blive meget interessant at se, om Bahrain her har fået fat i en kommende stor etapeløbsrytter.

 

Han ledsages i øvrigt af en anden ny rytter, Sergio Tu, men han skal vist alene til holdet som erstatning for Chun Kai Feng, så den taiwanesiske cykelsponsor Merida fortsat kan glæde sig over, at der er en taiwanesisk rytter på holdet. Det er i hvert fald svært at se, at han skulle have sikret sig kontrakten af sportslige årsager.

 

Det er således næppe Tu, der bringer holdet tilbage på sporet efter en svær sæson, og spørgsmålet er, hvem der så skal gøre det. Holdet står i hvert fald svækket tilbage. Colbrelli vil blive savnet enormt, som han allerede blev det i år, og nu skal de også klare sig uden Teuns, Tratnik, Williams, Sanchez og Novak. Det gør ondt, særligt i klassikerne, men også i etapeløbene, og det modsvares kun af en styrket sprintersatsning på Bauhaus. Den ser også ganske spændende ud, men det er svært at tro på, at Bahrain i 2023 vil komme i nærheden af den vilde sæson, de oplevede i 2021.

INFO
Optakter
Nyheder
Bahrain Victorious
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Lørdag den 28. januar 2023

Hollandsk legende forlænger kontrakten med Jumbo
Landevej
Forbund: Quintana stiller alligevel op til mesterskab
Landevej
Veteran narret af uerfaren hollænder: Hvad skal jeg gøre?
Landevej
Ny profil brugte Zwift-erfaring til at vinde stort landevejsløb
Landevej
Lotto-juvel frøs sig vej til topresultat: Et spørgsmål om at overleve
Landevej
Stortalent hylder Mørkøv og Cavendish: Aldrig set det før
Landevej
Lopez: Det er ikke revanche
Landevej
Optakt: Trofeo Serra de Tramuntana (opdateret med ruteændring)
Landevej
Optakt: 6. etape af Vuelta a San Juan
Landevej
Bernal motiveret af bedste præstation siden bus-kollisionen
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på Cadel Evans Great Ocean Road Race
Video
Video i artiklenSe afslutningen på 5. etape af Vuelta a San Juan
Video
Bjergtrøjen kylet ud af San Juan
Landevej

Annonce

Evenepoel reagerer på klart nederlag
Landevej
Sensationel sejrherre: Mine ben var fuldstændig tomme
Landevej
Den store tv-oversigt 2023 - Køb Discovery+
Landevej
Zwift-verdensmester vinder WorldTour-løb
Landevej
Evenepoel i kæmpe nedtur på vild kongeetape
Landevej
Følg lørdagens snevejrsramte løb på Mallorca
Landevej
Klæd dig på til 2023-sæsonen med vores store sæsonguide
Landevej

Fredag den 27. januar 2023

Optakt: Cadel Evans Great Ocean Road Race
Landevej

Annonce

Optakt: GP Cycliste de Marseille La Marseillaise
Landevej
Optakt: Saudi Tour
Landevej
Optakt: 5. etape af Vuelta a San Juan
Landevej

Annonce

Stortalent træder et skridt op
Landevej
Alpecin-Deceuninck tager nye metoder i brug
Landevej
Bjerg: Mit knæ er hævet
Landevej

Annonce

Evenepoel om klassiker-rute: Der inviteres til angreb
Landevej
Holdet bekræfter: Dansker får comeback efter lang skadespause
Landevej
Overblik: WorldTour-holdenes trøjer i 2023
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på Trofeo Andratx
Video
Vild præstation sænker storhold
Landevej
Mindst fire danskere til Saudi Tour
Landevej
Nyt ProTeam udtager første trup nogensinde
Landevej
Optakt: Trofeo Andratx-Mirador d’Es Colomer
Landevej
Dansker-optakter 2023: Prædikatet er væk - men ét aspekt bekymrer
Landevej
Superstjerne forlænger med Jumbo-Visma
Landevej
Rekord blev smadret da spanier sejrede
Landevej
Eksklusivt interviewKragh udpeger sit hovedfokus i foråret
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewChris Juul om hjælperrollen: Jeg nyder at have mestret rollen
INTERVIEW Landevej
Sæsonmanagerspillene er åbnet - 40.000 kroner i startpuljen
Landevej
Colombiansk mester om generationsskifte: Bevar roen
Landevej
Hurtig franskmand ude med slem skulderskade
Landevej
Tidligere Trek-rytter forsvarer Quintana og López: UCI er en mafia
Landevej
Video i artiklenEfter hård tid: Gregaard har genopfundet sig selv
Video
Eksklusivt interviewDansk sportsdirektør har ét mål: Vil skabe en kultur
INTERVIEW Landevej
Peter Sagan stopper karrieren efter OL - færdig på WorldTouren efter 2023
Landevej

Torsdag den 26. januar 2023

Video i artiklenDansker drømmer om Tour de France - men nedtoner fordel
Video
Endelig: I dette løb gør Asgreen comeback
Landevej
Evenepoel undrer sig over Bernal: Det var selvmord
Landevej
Eksklusivt interviewHvor sikker er Krons Tour-plads egentlig? Her er hans vurdering
INTERVIEW Landevej
Sprintertalent kritiserer afslutning: Det er farligt
Landevej
Verdensmesteren melder fra til VM
Cross
Eksklusivt interviewAsgreen gør status inden comeback og kommenterer Lefevere-udtalelser
INTERVIEW Landevej
Girmay utilfreds med ruten: Det var ikke en rigtig spurt
Landevej
Store sprintere starter sæsonen i Saudi-Arabien
Landevej
Dagens sejrherre konkluderer: Det er der, min styrke ligger
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på Trofeo Alcudia
Video
EF-rytter tager overraskende første sejr på Mallorca
Landevej
Styrt og udbrud dikterede slaget i Lambaréné
Landevej
Norsgaards sæsondebut er offentliggjort
Landevej
Uno-X med ny kæmpe løbsinvitation
Landevej
Manager om franske stjerners konflikt: Jeg beder ikke mine ryttere om at være venner
Landevej
Lækket gruppesamtale: Fransk stjerne sviner holdkammerat
Landevej
Belgisk stjernefrø slipper med skrækken
Landevej
Uheldig italiener sætter dato på comeback
Landevej
Eksklusivt interviewStor analyse: De unge stjerner, det grå guld og dem, der brændte ud
INTERVIEW Landevej
Optakt: Trofeo Ses Salines-Alcudia
Landevej
Verdensmesteren afslører: Forsøgte sent angreb
Landevej
WorldTour-løb er aflyst
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på 4. etape af Vuelta a San Juan
Video
Dansk komet roses efter udbrud og leadout
Landevej
Gaviria griner: Fredag taber jeg en halv time
Landevej
Stjerne runder milepæl og overtager førertrøjen
Landevej

Onsdag den 25. januar 2023

Asgreen udskyder comeback for anden gang
Landevej
Status på Bjerg efter styrt
Landevej
Ikonisk Vingegaard-billede vinder pris
Landevej
Alaphilippe: Vægten fra regnbuetrøjen er forsvundet
Landevej
Storebror van der Poel ærgrer sig
Cross
Holdkammerat til Pedersen afslører særlig taktik
Landevej
VIS FLERE

Annonce