Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi senere indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2023 ventes at udgøre WorldTouren, selvom den endelige bekræftelse på deres licenser først ventes at komme midt i decemver. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten. I dag fortsætter vi med Team Arkea Samsic, der endte som nr. 13 på ranglisten i 2022.

Du kan finde en oversigt over alle transferanalyserne, hvor der også gemmer sig en gennemgang af 10 lovende transfers til den kommende sæson.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

BEMÆRK:Team Arkea Samsic har ikke officielt præsenteret truppen for 2023. Med 28 ryttere på plads er der således en lille mulighed for, at der kommer en eller to ryttere mere. Den endelige transferanalyse vil blive bragt i holdoptakten.

Ryttere, der bliver på holdet

Warren Barguil, Louis Barré, Maxime Bouet, Nacer Bouhanni, Amaury Capiot, Anthony Delaplace, Nicolas Edet, Elie Gesbert, Donavan Grondin, Thibault Guernalec, Simon Guglielmi, Hugo Hofstetter, Kevin Ledanois, Matis Louvel, Daniel McLay, Lukasz Owsian, Laurent Pichon, Michel Ries, Alan Riou, Clement Russo, Kevin Vauquelin, Alessandro Verre

Nye ryttere

Clement Champoussin (AG2R Citroën Team), Cristian Rodriguez (TotalEnergies), Jenthe Biermans (Israel-Premier Tech), David Dekker (Jumbo-Visma), Mathis Le Berre (nyprofessionel), Ewen Costiou (nyprofessionel)

Ryttere, der forlader holdet

Nairo Quintana (?), Romain Hardy (stopper karrieren), Winner Anacona (Colombia Pacto por Deporte), Connor Swift (Ineos Grenadiers,) Christophe Noppe (Cofidis), Dayer Quintana (Colombia Pacto por Deporte), Benjamin Declercq (?), Miguel Edoardo Florez (?), Markus Pajur (?)

Hvordan gik transfersæsonen?

Man forstår godt, hvis Arkea-manager Emmanuel Hubert kniber sig lidt i armen i disse dage. I den kommende sæson kan han nemlig krone en ganske imponerende bedrift, han startede i 2014. Dengang overtog han ansvaret for et ganske beskedent mandskab, der helt tilbage i 2005 blev grundlagt af Jean Floc’h, der var en bretonsk erhvervsdrivende. Ved siden af sine erhvervsmæssige aktiviteter drev han i flere et beskedent kontinentalhold med bretonske rødder, i starten under navnet Bretagne-Jean Floc’h, og i de første år var der næppe mange, der havde drømt om, at holdet nogensinde skulle blive et af sportens større mandskaber.

Langsomt steg det imidlertid i graderne. I 2011 fik holdet sin første licens som ProTeam, og derfra begyndte de også at deltage i WorldTour-løb. I 2014 overtog Hubert så ansvaret, og han satte med det samme kursen mod WorldTouren. Det var en lang og sej vej, der skulle vise sig at strække sig over ni sæsoner, men med stor succes lykkedes det ham at sikre den finansiering, der skulle til for at bringe holdet til toppen. Sponsorer som Fortuneo, Oscaro, Samsic og Arkea var alle undervejsmed op holdet, og de bidrog til, at holdet med signingen af Warren Barguil forud for 2018-sæsonen for første gang kunne hente et større navn til holdet. Et forøget budget betød, at André Greipel kom til et år senere, og efter endnu en sæson kom så den helt store opgradering, da man på én gang fik fingre i både Nacer Bouhanni og Nairo Quintana.

Det var nok. På samme tid startede det nye op- og nedrykningssystem, og med Quintana som den helt store pointmaskine lykkedes det efter en flot 2022-sæson for holdet at nå Huberts forjættede drøm. I 2023 vil det engang så beskedne Bretagne-mandskab, der blev grundlagt 18 år tidligere være en del af sportens øverste division.

Desværre har det ikke udsigt til at blive nogen dans på roser for Hubert. Han kommer formentlig allerede med det samme til at skulle tænke på at sikre sig point nok til at overleve, når de næste licenser deles ud efter de næste tre sæsoner, for der er ingen tvivl om, at hans hold er et af WorldTourens klart svageste. Sidste år blev det ganske vist til en flot placering som nr. 13, hvilket vil placere holdet på sikke afstand af nedrykning, hvis det niveau kan holdes de kommende år, men det er meget tvivlsomt, om det vil lykkes.

Det har nemlig ikke været nogen god transfersæson for Hubert, og det er der kun én årsag til. Det kan godt være, at Quintana ikke er den rytter, han var, da han vandt Giroen og Vueltaen samt blev nr. 2 i Touren, men han er stadig en pokkers god cykelrytter. I sine tre år på holdet vandt han ikke færre end 11 cykelløb, herunder fem samlede sejre i etapeløb, og selvom han fik frataget sine point for sin 6. plads i årets Tour grundet den ærgerlige tramadolsag, har han suverænt været holdets største bidragyder på pointkontoen. Der var da også udsigt til, at det lykkelige ægteskab skulle fortsætte efter en 2022-sæson, hvor Quintana med sin flotte kørsel i Paris-Nice, Catalonien og ikke mindst Touren vel var bedre, end han har været i lang tid, men det fik selvsamme tramadolsag som bekendt sat en stopper for. Kontraktforlængelsen, der ellers var offentliggjort, var åbenbart ikke underskrevet, og begge parter blev enige om, at den anden uheldige medicinske sag var én for meget.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Det efterlader et gigantisk hul i Huberts trup, og selvom man skulle mene, at der er blevet frigjort ganske mange penge via det pludselige exit, har han ikke gjort noget for at lukke det. Det skyldes formentlig det sene tidspunkt, hvor de fleste interessante etapeløbsryttere allerede havde fundet et nyt hold, men uanset årsagen er det i hvert fald en kendsgerning, at vi næppe kommer til at se et Arkea-hold ende som nr. 6 i Touren, nr. 5 i Paris-Nice og nr. 4 i Catalonien samt at vinde etapeløbene i Provence og Var i den kommende sæson, som Quintana gjorde det i 2022. Der er nemlig ikke umiddelbart nogen klar til at tage over.

Det betyder dog ikke, at Hubert ikke har forsøgt, og han har skam gjort et pænt arbejde med at styrke gruppen af klatrere. Mest interessant er det, at han har fået fingre i Clement Champoussin, der særligt i 2020 og begyndelsen af 2021 lignede en kommende fransk grand tour-stjerne. Efter mere end halvandet år, hvor det trods Vuelta-etapesejr har været halvsløjt, er Champoussins stjerne imidlertid falmet ganske betragteligt, og det er ikke længere selvindlysende, at han bliver en bragende succes for sit nye hold. Han kommer i hvert fald ikke til at gentage Quintanas resultater, men kan de bringe ham tilbage på det spor, han havde i begyndelsen af sin karriere, vil han være en stor, stor gevinst. Potentialet kan trods alt ikke være helt væk.

Den anden del af erstatningen for Quintana er Cristian Rodriguez, og det er bestemt heller ikke noget dårligt valg. Spanieren er stadig kun 27 år, og han opnåede vel sit hidtil flotteste resultat, da han tidligere i år blev nr. 2 i et meget stærkt besat Ruta del Sol. Niveauet rækker næppe til at køre i top 10 i WorldTour-etapeløbene, men kan han holde det niveau, han har haft hidtil, er han i stand til at fortsætte med at levere flotte klassementsresultater i de bjergrige 2.1- og 2.Pro-løb, som han har gjort flere gange. Måske kommer han ikke til at bidrage meget på sejrskontoen, men han vil kunne udfylde lidt af det pointtomrum, som Quintana efterlader.

Hubert benytter også lejligheden til at fjerne det hele colombianske element i sin trup og dermed rydde yderligere ud i gruppen af klatrere. Quintanas tro følgesvende, Winner Anacona og lillebror Dayer Quintana, får ikke forlænget deres kontrakt, og selvom de begge har leveret flotte resultater tidligere i deres karrierer, har de i deres tid hos holdet været så milevidt fra fordums styrke, at det ikke er noget reelt tab. Mere ærgerligt er det måske at sige farvel til Miguel Edoardo Florez, som de hentede, da han med sin sejr på kongeetapen i San Juan måske lignede en mand med et vist potentiale, men han indledte sin tid på holdet med et voldsomt styrt, som han aldrig er kommet ordentligt tilbage fra. Derfor har han intet bidraget med, og hvis den trend ville være fortsat i de kommende år, er hans exit ganske ubetydelig.

Det er det til gengæld ikke, at holdet styrkes ganske markant på sprintersiden. Det gør de i kraft af erhvervelsen af David Dekker. Hollænderen var jo regnet som et af de helt store sprintertalenter, da han blev professionel på Jumbo, og han forrygende start i UAE Tour bekræftede blot det store potentiale. Siden er det blevet til det rene ingenting, men det skyldes formentlig den enorme mængde uheld, han har været udsat for. Kan Hubert bringe ham tilbage på sporet, kan han potentielt have sikret sig en sprinterdiamant. Ender det, som det har gjort på det seneste, kan det til gengæld også blive en fiasko.

Dekker er også en robust type, der burde kunne køre visse brostensløb - hans første helt store resultat var jo en 3. plads i en knaldhård udgave af Le Samyn - men på klassikerfronten står holdet desværre svækket tilbage. Det skyldes tabet af Connor Swift, som holdet lykkedes med at gøre en succeshistorie ud af, og som bidrog med flotte sejr på gruset i Tro-Bro Leon og i Poitou-Charentes i sin tid på holdet. Han fik imidlertid et for godt tilbud hos Ineos, og selvom han på et større hold aldrig ville være mere end hjælper, vil hans farvel efterlade et tomrum hos Arkea, der ikke vader i solide ryttere som ham.

Nogen erstatning er der ikke fundet, men måske kan Jenthe Biermans lukke lidt af hullet. Belgierens karriere har været temmelig svingende, men han havde faktisk et ganske godt efterår, hvor han rejste sig efter en svær tid og sikrede sig hele fire top 7-placeringer i mindre endagsløb. Som en halvhurtig og robust herre er han på samme måde som Swift et glimrende kort i de belgiske og franske 1.1-løb, hvor holdet skal jagte mange af sine resultater, og man kan håbe, at han med resultater i stil med dem, vi så i år, vil kunne bidrage til kontoen.

I tillæg til Swift er der flere lidt tungere fok på tabslisten, men det er bestemt tab, der kan overleves. Christophe Noppe, der mest af alt har ageret lead-out man, rejser videre, og det er en skam, når nu holdet får en ekstra sprinter at servicere. Biermans har imidlertid også en del lead-out-erfaring, og han kan forhåbentlig overtage en del af Noppes ansvar. På samme måde har Markus Pajur i sin korte tid på holdet ikke bidraget med meget andet end lead-out-opgaver, men han viste sig desværre aldrig rigtigt at slå til og vil ikke blive savnet meget.

Langt mere ærgerligt er det med Benjamin Declercq. Da han skiftede til holdet, var han en yderst lovende puncheurtype med flere ganske flotte resultater, men han er aldrig kommet tilbage efter de mange helbredsproblemer, han har været ramt af. I det lys er det ikke mærkeligt, at Hubert valgte ikke at forlænge hans kontrakt, men hvis han vitterligt skulle vise sig i stand til at genfinde sit niveau fra 2018 og 2019, er det en ærgerlig rytter at sige farvel. Som type minder han lidt om veteranen Romain Hardy, der har bidraget med en del resultater gennem årene, men som også til sidst måtte sande, at han havde sine bedste år bag sig, hvorfor hans karrierestop bestemt ikke er nogen katastrofe.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Endelig har Hubert det som en mission at udvikle bretonske talenter, og han henter i den kommende sæson to nye navne til holdet. Faktisk kan man med nogen ret sige tre, for Louis Barré blev allerede hentet til holdet d. 1. august. Han i er i virkeligheden også den mest løfterige af de tre og faktisk en uhyre interessant puncheurtype, der viste særdeles lovende takter i 2022, både i sin tid på Nantes-holdet og i sin tid hos Arkea, hvor han blandt andet kom imponerende langt i Tre Valli Varesine. Med en ganske god spurt og evner i mellemkuperet terræn er han i hvert fald en mand, der skal holdes øje med.

Det er Mathis Le Berre også. Også han er en puncheurtype, der dog umiddelbart fremstår lidt tungere end Barré og mere er rettet mod brostensklassikerne, og han har haft en fornem sæson med samlet sejr i Normandiet og en 3. plads i Bretagne - to af de største franske 2.2-løb. Også hans 2. plads på gruset i U23-udgaven af Paris-Tours vidner om evnerne, og ligesom Barré er han en rytter, der på sigt burde være ganske interessant og i stand til også at bidrage med resultater.

Ewen Costieu er nok det mindst interessant af de nye navne. Som type synes han at minde en del om Le Berre, men resultaterne er ikke helt så overbevisende. Han tog dog en flot solosejr på en etape i Bretagne, og blandt hans pæne resultater er også en 2. plads bag det store talent Paul Pënhoet i Mediterranean Games. Tiden vil vise, om han vil blive til mere end blot en hjælper, men vi skal nok i hvert fald give ham tid til at finde sig til rette på det højere niveau.

Det er jo i virkeligheden en skam. Hvis Hubert skal undgå, at han rykker ned igen om tre år, skal der point på kontoen, og det er lidt svært at se, hvem der skal udfylde det enorme hul, Quintana efterlader. Kan han genfinde sit potentiale, er Champoussin en markant forstærkning, og Dekker kan også vise sig at være en fremragende investering, ligesom også Biermans og Rodriguez vil kunne bidrage med noget. Med undtagelse af Swift er tabene også beskedne, og man har tillige fået fingre i nogle fine talenter, ikke mindst Barré, selvom han officielt er en del af sidste sæsons transferkampagne. Havde det ikke været for Quintana, havde der således været et klart plus på kontoen, men da der indløb besked om colombianeres positive test for Tramadol og kontraktforlængelsen blev smidt i skraldespanden, ændrede hele billedet sig desværre til det negative for den ellers så succesrige Hubert.