Enkeltstartsspecialisten Martin Toft Madsen har v\u00e6ret involveret i et tr\u00e6ningsuheld i optakten til DM i enkeltstart.<\/p>","
Den 37-\u00e5rige dansker p\u00e5 BHS - PL Beton Bornholm jagter endnu en DM-titel i tempodisciplinen torsdag eftermiddag, n\u00e5r han k\u00f8rer ud p\u00e5 ruten n\u00e6r Aalborg som sidste mand.<\/p>","
Men for to uger siden blev han p\u00e5k\u00f8rt p\u00e5 en tr\u00e6ningstur.<\/p>","
\u201dDet var et f\u00e6rdselsuheld med en bil, som k\u00f8rte ind i mig. Jeg slap med lidt hudafskrabninger og et slag p\u00e5 hoften, men det kunne v\u00e6re g\u00e5et meget v\u00e6rre. Jeg mistede kun et par tr\u00e6ningsdage, s\u00e5 jeg h\u00e5ber ikke, det kommer til at betyde noget i dag (torsdag, red.),\u201d siger Martin Toft Madsen.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Jeg startede året ret godt, men i marts fik jeg corona. Da jeg kom tilbage i april, gik det egentlig meget godt, men jeg blev så ramt af noget sygdom i maj. Ellers er træningen gået meget godt,” forklarer danskeren.
Positionsændring
Efter nogle uheldige situationer i foråret er Martin Toft Madsen nu klar til at jagte sin fjerde DM-titel i enkeltstart.
Den danske enkeltstartsspecialist vandt DM i enkeltstart tre år i træk fra 2016 til 2018, og i år vil han forsøge at gentage succesen med lidt justeringer på cyklen.
”Jeg har faktisk ændret en del på min position. I april kørte jeg tre enkeltstarter i denne position, men siden hen har jeg lavet ændringer. Derfor bliver det første gang, jeg skal køre konkurrence efter mine ændringer. Så det er lidt et sats i forhold til tidligere DM-udgaver,” lyder det fra Martin Toft Madsen.
BHS-rytteren er kendt for at gå op i de små detaljer på enkeltstartscyklen, og det har også været tilfældet før DM-enkeltstarten.
”Jeg har primært ændret på styret og vinklen på armene. Men jeg har været lidt hele vejen rundt med udstyr og position, så jeg håber, at jeg kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Det har set fint ud i de test, jeg har kørt.”
Medaljejagt
Martin Toft Madsen er blandt favoritterne til torsdagens DM i enkeltstart, hvor en række WorldTour-ryttere har meldt afbud.
Hverken Kasper Asgreen, Mikkel Bjerg eller Johan Price-Pejtersen stiller til start, og den 37-årige dansker øjner også muligheden for medalje.
”Jeg håber på at køre med om de sjove placeringer. Som minimum vil jeg gerne være kandidat til podiet,” lyder det fra Martin Toft Madsen.
”Det er en af de store enkeltstarter på året. Som specialist ser jeg frem til at komme ud og brage den af mod nogle af landets bedste enkeltstartsryttere.”
Martin Toft Madsen og resten af feltet i herreeliten skal køre på en knap 40 kilometer lang rute vest for Aalborg.
”Umiddelbart synes jeg, det er en fin, klassisk DM-rute. Der er nogle lige stræk, som jeg godt kan lide. Derudover er nogle småtekniske passager, men ikke noget helt vildt.”
Men vejret er lidt en ubekendt faktor ifølge enkeltstartsspecialisten.
”Det ser ud som om, at vinden skifter mellem klokken 17 og 18. Det er lidt svært at sige, om vi får sidemodvind eller sidemedvind ud af. Det bliver noget med at bedømme det, når jeg kommer ud af byen.”
Følg herrernes DM-enkeltstart på vores liveopdatering fra klokken 16.30.