\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Vil arbejde sig ind i sæsonen
Det er Hulgaards andet år på Uno-X-mandskabet og dermed også ProTouren, og med sidste sæsons kalender in mente tager danskeren sine sæsonforventninger lidt efter lidt.
“Det er jo en usikker sæson grundet corona, så umiddelbart er målet DM, hvor jeg går efter både linjeløbet og enkeltstarten. Ellers håber jeg på at komme godt ind i sæsonen og sidde med fremme i den sjove ende og arbejde mig ind i sæsonen stille og roligt.”
Sæsonen har allerede budt på løb i det belgiske og franske, hvor Hulgaard har kørt Nokere Koerse, Bredene Koksijde, Cholet - Pays de la Loire og La Roue Tourangelle.
“Jeg kom ind som reserve i Nokere Koerse, hvor jeg desværre styrtede halvvejs og udgik. I Bredene Koksijde var det et hårdt løb med sidevind, hvor jeg sad lidt på bagkant hele dagen. Det var dog rigtig godt at komme i gang, fortæller Hulgaard om sæsonstarten og uddyber:
“Det var en rigtig hård start, og det hårdeste var nok positionskampen i feltet, hvor man lige skulle vende sig mentalt til at sidde i feltet igen.”
Foruden et mål om DM, ligger der også et grundlæggende mål for Hulgaard i, at han sætter sin underskrift på en ny kontrakt. Står det til ham selv bliver den underskrift lagt foran danskerens nuværende arbejdsgiver.
“Jeg er rigtig glad for at køre her, og det er et hold i udvikling, så det kunne være rigtig fedt at fortsætte,” slutter Hulgaard.
Du kan se Tour of the Alps fra i dag klokken 14 på Discovery+