For alle cykelsportens interessenter er det lidt tragisk. Egentlig burde alle i dag kaste om sig med superlativer i hyldest af et af sportens mest alsidige talenter, efter at Gianni Moscon i dag fortsatte sit drømmeefterår ved med sejr på kongeetapen i Tour of Guangxi at tage et formentlig altafgørende skridt i retning af karrieren første samlede triumf i et etapeløb på WorldTouren. Det kræver imidlertid ikke mange blik på sociale medier at indse, at begejstringen i store dele af cykelmiljøet mildt sagt er behersket, for Moscon har igennem sin ellers så korte karriere allerede opbygget sig et blakket ry, der gør ham til en af sportens mest kontroversielle skikkelser.

Listen over sager er da også lang. Der var det racistiske udfald mod Kevin Reza i sidste års Tour de Romandie, sagen om Sebastien Reichenbachs styrt i Tre Valli Varesine - et uheld, Moscon fortsat beskyldes for at stå bag som en slags hævn for schweizerens kritik af Moscons udfald mod netop Reza - det lidt for lange ”håndtag”, der førte til diskvalifikation fra sidste års VM, og senest hans diskvalifikation fra Touren, hvor han slog ud efter Elie Gesbert. Det har sat Sky-ledelsen på lidt af en prøve, for hvad stiller man op med en sand guldfugl, der har potentiale til at blive en af sportens helt store stjerner, men samtidig er så kontroversiel, at han tiltrækker sig mere omtale af de forkerte årsager end af de rigtige.

Mange vil da også mene, at Skys behandling af sagerne har mildt sagt flossede i kanten. Ganske vist er han to gange blevet tildelt en karantæne, men i begge tilfælde er det meget belejligt faldet sammen med perioder, hvor han i forvejen havde indlagt en løbspause. Ser man bort fra den dårlige omtale, er eneste reelle konsekvens af de mange dårlige sager vel i virkeligheden, at han ikke fik mulighed for at gennemføre Touren, hvad der da nok også føltes som et temmelig hårdt slag for den unge italiener, der var blevet udvist meget stor tillid ved allerede nu at være blandt de otte udvalgte på sportens førende grand tour-mandskab.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

I første del af sæsonen kunne det ellers være svært at se, hvorfor Sky gik så langt i deres bestræbelser på at holde fast i Moscon. Efter sit flotte 2017, hvor han var til stede i alle slags terræner og blev nr. 5 i Paris-Roubaix og 3 i Il Lombardia, samtidig med at han var en nøglerytter for Chris Froome i Vueltaens bjerge, oplevede han nemlig et forfærdeligt forår. I klassikerne, der var sæsonens helt store mål, spillede han aldrig en rolle, og heller ikke i den del af Tourne, han faktisk nåede at køre, var det svært at se, hvorfor alle i cykelverdenen har hæftet prædikatet ”Supertalent” på ham.

Måske var det et skud af vrede, der var brug for. I hvert fald har Moscon været som forvandlet, siden han vendte tilbage til konkurrence efter endt karantæne. Først var han skræmmende i de indledende italienske semiklassikere, hvoraf han vandt både Coppa Agostoni og Giro della Toscana og kørte på podiet i Coppa Sabatini, inden han lod tyngdekraft være tyngdekraft og kørte sig til en imponerende 5. plads i en VM-finale, der burde have været for stejl for så stor en fyr. Det så kortvarigt ud til, at gassen var gået af ballonen i de næste italienske løb, men da det kun var en uheldig punktering, der forhindrede ham i at køre finale i Il Lombardia, blev det klart, at Moscon måtte være manden, der skulle slås, da han kort efter rejste til Kina for endelig at jagte den store WorldTour-sejr, der indtil i dag faktisk manglede på hans ellers flotte generalieblad.

Med et stærkt angreb i finalen på 1. etape viste Moscon i hvert fald, at han var kommet til Kina for andet og mere end at lege turist, og Sky lagde da heller ikke skjul på, at målet var at komme hjem med en sejr. Presset på Moscon var i hvert fald ikke blevet mindre i tiden op til løbet, men med dagens sejr viste Moscon, at han måske nok er en kontroversiel karakter, men han har intet problemer med at præstere, selv når omverdenen forventer, at han vinder.

Faktisk var dagens sejr ikke kun lovende ud fra en fysisk betragtning. Vi har længe vist, at Moscon er fremragende i puncheurfinaler som den, der i dag ventede i Nongla, og at han derfor kunne sætte alle til vægs på ren power var ikke uventet. Mere imponerende var hans kloge kørsel, der viser, at hans hoved i cykelmæssig sammenhæng er skruet rigtigt på. Således beklagede adskillige ryttere, herunder Alexis Vuillermoz, Søren Kragh Andersen, Jan Polanc og Peter Kennaugh sig alle over, at de havde været alt for aktive på den stejle nedre del, hvor deres forsøg på at gå med i de mange ryk havde efterladt dem i et syrebad, der frarøvede dem et topresultat. Helt omvendt var det for Carlos Verona og Remi Cavagna, der begge kunne bryste sig af at køre i top 10 ved at betragte stigningen som en slags enkeltstart, hvor de holdt deres eget tempo fra bund til top.

Det var i dette virvar af forskellige taktiske optioner, at Moscon fandt den rette vej. Med afmålt kølighed holdt han sig til på den stejle del, formentlig med viden om, at han med sit punch kunne slå til på den lettere del nær toppen. Alligevel valgte han ikke at satse på sin spurt, da han på den sidste kilometer så sig omkring og bemærkede, at friskhed var en mangelvare, mens der var mælkesyre i overskud. Det moment udnyttede han til at sætte af, og da først den italienske traktor, som han kaldes i sit hjemland, havde fået bakset den op i femte gear, så man naturligvis aldrig igen sportens supertalent.

Med den form for magtdemonstration synes det nu kun at være rent uheld, der kan forhindre ham og hans stærke Sky.hold, der også havde Eddie Dunbar, Pavel Savakov, Owain Doull og David Lopez i top 31, i sikkert at hjemføre sig det, der vil være deres syvende sejr i de 17 etapeløb, der er en del af WorldTouren og dermed konfirmere deres status som verdens i særklasse bedste etapeløbshold. For Moscon kunne den seneste successtime heller ikke komme på et bedre tidspunkt, da han på mindre end to måneder har vist, at det altså ikke kun er Egan Bernal, der i de kommende år fortjener at få en del af Sky-holdet til sin disposition.

Ser man bort fra Moscon, var det overraskelser, der dominerede toppen af klassementet. Mens den anden store forhåndsfavorit, Rigoberto Uran, med en 5. plads ikke kunne følge helt op på de fine takter fra de italienske klassikere og således har kurs mod at ende sæsonen uden store sejre, efter at han i 2017 ellers pludselig atter havde krævet sin plads i verdenstoppen, gik det endnu værre for de andre topkandidater. Formstærke Kennaugh var som sagt alt for ivrig på den nedre del af stigningen og endte med at eksplodere totalt på samme måde, som Kragh altså gjorde. Giovanni Visconti og Gianluca Brambilla var aldrig i nærheden af noget som helst, den ellers så formstærke Jose Goncalves blev sat ud af spillet af en punktering tidligt på stigningen - og leverede i det lys faktisk endnu en ganske fin præstation i en sæson, der har bragt ham tilbage på sporet - Maximilan Schachmann måtte atter indse, at de gode ben fra august for længst er taget på ferie, og Philippe Gilbert må sande, at der trods alt er grænser for, hvor langt han er kommet efter sit grimme styrt Touren.

I stedet var det Felix Grosschartner, der skulle vise sig som Moscons værste rival. Set i lyset af østrigerens store talent, som især stillede til skue i årets første måneder, burde det i sig selv ikke vække opsigt. Forundringen skyldes da også alene, at han har haft et forfærdeligt efterår, hvor han er skuffet ved snart sagt enhver lejlighed og slet ikke fandt formen til sit store mål ved VM på den østrigske hjemmebane. Derfor havde Bora da også satset på Kennaugh i en offensiv rolle med Grossschartner som en defensiv plan B, men da det som sagt viste sig, at defensiv kørsel i dag var nøglen til succes, blev det altså østrigeren, der fik det bedste resultat. Dermed kan den lidt triste vinter, han ellers havde udsigt til, nu blive en ganske stor fornøjelse, for den talentfulde østriger, der både kan klatre og køre enkeltstart, har nu vist over for sig selv og alle andre, at han kan køre op med de bedste i løb på WorldTouren.

Bag ham endte Sergei Chernetckii efter endnu en overbevisende præstation af slideren, der i den grad har rejst sig efter en tid, hvor han lignede endnu et hensygnende russisk talent. Det var som om, at det sagde klik for Chernetckii, da han sidste år blev nr. 10 i Il Lombardia, og selvom han fortsat har markante formudfald, har han med sin sublime kørsel i Polen, hvor en løs hund kostede ham et topresultat, samlet sejr i Arctic Race of Norway og nu en sandsynligt podieplads her, vist, at han er klar til at påtage sig mere ansvar i Astanas etapeløb i den kommende sæson.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

I det hele taget var det en god dag for det kasakhiske mandskab, der havde hele tre mand i top 10. Det var ikke uventet, at også Davide Villella, der altid kører stærkt i sæsonens sidste løb, var med fremme, men det var straks mere lovende, at Luis Leon Sanchez blev nr. 6. Det tog ellers længere tid end ventet for den store spanier at komme tilbage fra det grimme styrt i sommerens Tour de France, men da først han satte sig på cyklen, har han vist, at der er al mulig grund til at tro, at han nok skal komme tilbage. Efter etapesejren i Tour of Almaty på hans bare anden løbsdag kørte han aggressivt i de italienske løb, og i dag viste han sig så også konkurrencedygtig på WorldTouren. Sanchez har i forvejen ry for altid at starte sine sæsoner som lyn og torden, men efter en sådan anden sæsonhalvdel med en stærk afslutning er der al mulig grund til at holde øje med spanieren igen i de første løb næste år.

Spanien leverede i flere henseender en god præstation. Mest overraskende var det, at Verona kunne ende på en 4. plads ved efter eget udsagn at køre sit eget tempo og derigennem bevæge sig fra en placering som nr. 50 til at fange Uran lige inden mål. Dermed siger den meget ustabile Verona farvel til Mitchelton-Scott på en positiv note, efter at han ikke kunne skjule sin skuffelse over at blive forbigået til Vueltaen. Niveauet har han altid haft, for der er helt sikkert mange, der kan huske, hvor stærkt han kørte i Vuelta al Pais Vascon og GP Miguel Indurain i april. Nu skal han blot finde den stabilitet, han i den grad mangler, og det håber han at kunne hos Movistar.

I så fald skal han ikke tage ved lære af Ruben Fernandez. Den tidligere vinder af Tour de l’Avenir, der bjergtog en hel cykelverden, da han i 2016 kørte sig i Vueltaens førertrøje, har nemlig i de seneste to år været på et niveau, så man har været helt i tvivl, om der faktisk var tale om den samme rytter. Helbredsproblemer har været en del af forklaringen, og nu kan man håbe, at de langt om længe er løst. I hvert fald blev han i dag en pæn nr. 8, og således er der tegn på, at vi næste år måske kan få den gamle Fernandez at se igen.

Det samme håb gælder for Fabio Aru, der gjorde klogt i at forlænge sin sæson og ikke kaste håndklædet i ringen efter den skuffende Vuelta og det efterfølgende VM-afbud. I stedet kan han efter en 9. plads i Milano-Torino og nu en 15. plads på dagens etape, der slet ikke passede en ren klatrer som ham, tage på vinterferie med i hvert fald et lille håb om, at der kan findes en forklaring og en løsning på de problemer, der har gjort 2018 til et sandt mareridt for den italienske darling.

Og så er ingen analyse jo fuldkommen, uden at vi har berørt Quick-Step. Ganske vist kom de to kaptajner, Gilbert og Schachmann, som sagt til kort, men som altid har belgierne en plan B klar. Det skulle denne gang vise sig at være den bundsolide Remi Cavagna, der allerede sidste år greb en sjælden chance ved at køre i top 10 i dette løb, der som en anden Verona greb stigningen an som en enkeltstart og derigennem sikrede sig en foreløbig fjerdeplads i den samlede stilling. Det kan simpelthen ikke være mere typisk Quick-Step. Når de store stjerner fejler, er der altid en hjælperytter, der slår til, og denne gang var det endda en af de mest udprægede af slagsen. Chapeau!

Cavagna må imidlertid nok sande, at det bliver svært for ham at finde de tre sekunder, der lige nu adskiller ham fra podiet. De kommende to etaper er måske nok mere kuperede end de tre pandekageflade åbningsetaper, men vi så sidste år, at terrænet ikke var nok til at gøre en forskel. Der kan blive lag top til en knivskarp kamp om bonussekunder i de indlagte spurter, men det virker usandsynligt, at nogen kommer i nærheden af at ryste det Sky-mandskab, der både virker som et stærkt kollektiv og har feltets klart stærkeste rytter.

Dermed er der lagt op til, at Moscon på søndag kan se frem til atter at slutte en sæson i mediernes rampelys, men denne gang heldigvis af alle de rigtige årsager. Og det kunne måske nok være tiltrængt, hvis man ser på, hvad medierne skrev om den kontroversielle traktor, da han drog på vinterferie for 12 måneder siden.