Tour of California-analyse: Den danske "bjergged"
14. maj 2019 17:15 af Emil AxelgaardFoto: Tour of California - Chris Graythen/Getty Images

I disse dage køres Giro d’Italia, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 2. etape.

Stor dansk triumf: Kasper Asgreen vinder bjergetape i Tour of California

se mere cykling på

Nu er en 2. plads i en Flandern Rundt-debut naturligvis svær at overgå, men han kom nu alligevel tæt på, den gode Kasper Asgreen, da han i nat leverede endnu en vaskeægte sensation, da han sejrede på den knaldhårde første bjergetape i årets Tour of California. Etapen havde ellers en ganske åben karakter med flere forskellige potentielle vindere og ingen entydig favorit, men det var dog alligevel de færreste, der havde spået, at det var den knap to meter høje dansker, der skulle være først på den lille rampe ved South Lake Tahoe i mere end 2000 m over havets overflade og efter næsten 200 km og mere end 4000 højdemeter. Ikke desto mindre var det, hvad der skete, da det danske vidunderbarn i nat leverede endnu et lille dansk cykelmirakel.

 

I sig selv var det ikke en sensation, at danskeren vandt. Han har gang på gang vist, at han er en glimrende klatrer - hvem husker eksempelvis ikke den fornemme kørsel i Hammer Climb under sidste års Hammer Series i Limburg? - og med det vanvittige forløb, den aggressive og ukontrollerbare etape fik, kunne han sagtens være endt i en gruppe, hvor han havde været oppe mod folk, hvor han på den sidste bakke ville have haft en god chance. Det havde han bare ikke i nat, for da røgen havde lagt sig efter en sand angrebsfest, og 10 mand havde udnyttet Jumbos og Treks manglende evne til at kontrollere løbet, sad danskeren omgivet af nogle langt, langt skarpere afsluttere og klatrere.

 

Lad os bare tage dem én for én. Der var Maximilian Schachmann, en af forårets allerbedste ryttere, der vandt tre etaper i Baskerlandet Rundt og var i top 5 i alle tre ardennerklassikere og på podiet i Liege, og som er kendt for sine evner i en afslutning som denne. Der var Gianni Moscon, endnu en superpuncheur, der har været på podiet i Il Lombardia og blev nr. 5 ved sidste års bjergrige VM i Østrig. Der var Tadej Pogacar, klatrefænomenet, der i år har taget alle med storm ved at vinde Volta ao Algarve og vise sig som en af de allerbedste i Baskerlandet Rundt. Og der var Tejay van Garderen, der måske ikke er den rytter, han engang var, men som trods alt to gange er blevet nr. 5 i Tour de France og altid kører brølstærkt på de californiske landeveje.

 

I det selskab var Asgreen ikke i fysisk, men i cykelmæssig forstand den lille. Alligevel kunne de ikke ryste ham af, da van Garderen ellers åbnede for gassen fra bunden af den korte bakke, og mens den iltfattige luft satte den ene efter den anden til vægs, var den langlemmede dansker med hele vejen. Efter den indledende udskilning var det først Schachmann, der måtte give fortabt, og mens van Garderen blev ved med at forcere, måtte også Pogacar slippe. Moscon led også tydeligt under det barske tempo, men det gjorde Asgreen åbenbart ikke - i hvert fald ikke mere end at han med relativ stor autoritet kunne spurte forbi den ellers så velkørende amerikaner og tage karrierens første sejr, endda på den store scene i et WorldTour-løb.

 

Naturligvis skal man passe på med straks at udråbe Asgreen til superpuncheur eller finde andre superlativer. Det var tydeligt, at den iltfattige luft spillede mange af rivalerne et puds, ligesom det også er helt givet, at de fleste ikke er i topform. Det gælder Schachmann, der først og fremmest bruger løbet til at finde benene igen efter den pause, han måtte holde efter et langt og opslidende forår. Det gælder Moscon, der måtte opgive sin deltagelse i Giroen efter et forfærdeligt forår, og som stadig er ved at finde de ben, som et tidligt styrt i Emiraterne forhindrede ham i at finde i klassikerne. Og det gælder Pogacar, der sin unge alder til trods har kørt et knaldhårdt program og også forud for løbet gav udtryk for, at han var ved at være lidt træt.

 

Asgreen kan imidlertid heller ikke være på toppen i et løb, der også for ham er et comeback efter en længere pause, og derfor er det en præstation, der har stor, stor værdi. Først og fremmest er det endnu en understregning af, at han har en gudsbenådet motor, som gør ham nærmest umulig at slide op. Det er således svært at forestille sig, at han havde haft tilstrækkeligt med punch til at vinde, hvis ikke finalen var blevet kørt efter mere end 6 timer i sadlen på en knaldhård og opslidende etape, hvor der var blevet kørt stærkt nærmest fra km 0. Det er præcis den evne, der gør danskeren skabt til de store brostensmonumenter, og som gav den sensationelle 2. plads i Flandern for et par uger siden, og som nu altså også kastede en højst uventet sejr af sig.

 

Sejren indbragte imidlertid ikke en førertrøje, for heller ikke Deceuninck havde luret, at han ville køre så flot. Derfor smed han tid på gårsdagens sprinteretape, hvor han arbejdede for Fabio Jakobsen, og han spiller derfor ikke en rolle i klassementet. Det kan ved første øjekast synes ærgerligt, men nogen katastrofe er det ikke. Asgreens flotte kørsel til trods, kan han nemlig ikke sætte de små letvægtere til vægs på Mount Baldy på fredag, og derfor ville hans tid i førertrøjen alligevel under alle omstændigheder have været en stakket frist.

 

Trøjen sidder nu i stedet på van Garderen, der har en ret bemærkelsesværdig evne til altid at finde benene til dette løb. Det er ellers ikke meget, vi i disse år ser til amerikaneren, der er en skygge af sig selv, og som heller ikke i årets europæiske etapeløb har vist noget som helst. Ligesom i 2018, hvor han efter et skuffende forår i sit hjemlands største løb vandt enkeltstarten og blev nr. 3 samlet, har han bare en bemærkelsesværdig evne til altid at præstere på der amerikanske landeveje. Meget af det skyldes den iltfattige luft, som han er vant til fra sin faste base i USA's højder, men det er alligevel påfaldende, at der er så store forskelle på hans niveau på den ene og den anden side af Atlanten.

 

At van Garderen fik førertrøjen var helt fortjent. Det var nemlig det på papiret så brølstærke EF-mandskab, der tog initiativ til at gøre det, der ellers kunne være blevet en relativt let etape, til en yderst afgørende dag. Amerikanerne kørte så stærkt på dagens lange stigning, at de øvrige favorithold, Richie Portes Trek, George Bennetts Jumbo og Pogacars UAE, alle var kørt så tynde, at de intet kunne stille op, da de lyserøde begyndte at angribe i højre og venstre side af vejen. Det førte til dannelsen af flere forskellige farlige grupper, og da det ikke kunne lade sig gøre for særligt Porte og Bennett at svare på det hele, endte det altså med, at en livsfarlig gruppe med 10 mand, herunder flere topnavne, kunne køre væk og sikre sig  en tidsgevinst, der kan blive helt afgørende i kampen om den samlede sejr.

 

Der er dog stadig lang vej igen. EF spillede virkelig med musklerne i dag, hvor de fik van Garderen i førertrøjen, og samtidig havde supertalentet Sergio Higuita, den tilbagevendte Rigoberto Uran og ikek mindst en genfødt Lachlan Morton, der som van Garderen altid kører stærkest i USA, med i den lille favoritgruppe, de nåede mål med et tidstab på 31 sekunder, men det kan stadig være lidt vanskeligt at gennemskue, hvordan resten af løbet skal gribes an. Tror man, at van Garderen kører stærkt nok til at forsvare trøjen mod folk som Porte og Bennett på Mount Baldy? Ellers føler man stadig et behov for at udnytte den kollektive styrke til at gribe de muligheder, der kan opstå på de kommende, meget åbne etaper? Deres valg af taktik vil være meget bestemmende for det videre udfald, for i dag viste de lyserøde, at de er feltet i særklasse stærkeste.

 

Moscon måtte i dag se sig slået, men for ham var dagens 3. plads alligevel en lille sejr. Efter en helt igennem fejlslagen klassikerkampagne nåede han heller ikke at finde så megen form inden Giroen, at holdet turde sende ham til Italien, hvor han risikerede at køre sig ned i et endnu dybere hul. Derfor sendte de ham i stedet til Californien i håb om, at han her kunne køre med om et par sejre, og det lykkedes altså allerede på 2. etape. Naturligvis ændrer det ikke på, at det har været et trist forår, men med dagens fine kørsel er der i det mindste lys for enden af tunnelen.

 

Til gengæld var det overraskende at se Pogacar falde fra. Sloveneren har kørt som en motorcykel igennem det meste af foråret, og han burde normalt have været stærk i en relativt eksplosiv finale som denne. Her blev han imidlertid den lille, og det er nok mest udtryk for, at han trods alt alligevel er blevet lidt træt efter en hård start på den første professionelle sæson, hvor han har været med fremme i de fleste af de løb, han har kørt. Mere forventeligt var det, at Schachmann kom til kort, for selvom han normalt ville have været favorit i denne spurt, var det allerede på forhånd klart, at hans form var et spørgsmålstegn efter den pause, han har holdt siden 3. pladsen i Liege.

 

For de øvrige favoritter blev dagen ærgerlig. Bennett, Porte og Felix Grossschartner viste alle fin form ved at sidde med de bedste på bakken, men særligt for de to førstnævnte - Grossschartner havde jo en holdkammerat i front - var det svært uheldigt, at deres hold ikke kunne holde snor i tingene og forhindre nogle af deres værste rivaler i at vinde så megen tid. Heldigvis er Mount Baldy så svær, at de endnu ikke ude af kampen, og nu kan de blot håbe, at en superdag på kongeetapen alligevel kan være nok til at tage den samlede sejr.

 

Derudover var der flere opløftende elementer. Det gælder ikke mindst, at det lykkedes for Louis Meintjes, der som følge af styrt og overtræning har befundet sig i et sort hul, endelig viste glimt at fordums styrke, ligesom også David De La Cruz i det mindste viste sig konkurrencedygtig efter en alt andet end overbevisende start på Ineos-karrieren. Ligeledes var det opløftende at se den unge franske klatrer Mathias Le Turnier, der ellers var gået i stå, viste et glimte af sit potentiale. Til gengæld blev bakken for svær for Rohan Dennis, hvis sæsonplan og beslutning om at gøre et løb uden enkeltstart til forårets store mål stadig er et stort mysterium, og for Simon Spilak, der ellers i Romandiet havde givet et lille håb om, at han måske kunne nærme sig sit gamle niveau, og de endte begge med at tabe lid tid i finalen. Endnu værre gik det dog for det ambitiøse Rally-hold, hvis kaptajn, stortalentet Brandon McNulty, blev kørt helt ud af klassementet, ligesom holdets øvrige klatrere, Kyle Murphy og Gavin Mannion, samt Rob Britton, der ellers var med i front, kunne leve op til forventningerne.

 

Endelig er der en sidste grund til at kippe med det danske flag. Asgreen stjal naturligvis alle overskrifter, men han var ikke den eneste blege nordbo, der imponerede. Unge Jonas Gregaard, der ellers har haft en lidt svær start som professionel, viste klatreevnerne, da han kørte sig til en fornem 6. plads i den hårde finale og det endda efter et aggressivt løb, hvor han også med sene angreb forsøgte at snyde favoritterne. Og det gjaldt Jesper Hansen, der fik sit forår ødelagt af sygdom, men i dag sad med alle favoritterne og nu ligner en reel top 10-kandidat i et løb, hvor han ikke skal bekymre sig om et tidstab på en enkeltstart.

 

På den baggrund blev det en stor dansk dag i et løb, hvor det kun er amerikanerne, der har flere ryttere til start end os, og hvor vi altså spillede en flot rolle med 3 af de 10 navne. Og endnu engang var det altså Asgreen, der overraskede den ganske cykelverden med en præstation, som kun de færreste kunne have forudset.

 

Først en 2. plads i Flandern Rundt, nu en sejr foran et par superpuncheurs i nat. Hvad bliver det næste? Man bliver næsten helt bange for, at den danske ”bjergged” også vinder på Mount Baldy på fredag…

DEL
DELTAG I DEBATTEN

MANDAG

Ackermann vil fortsætte med at vinde

Van der Poel planlægger debut i Paris-Roubaix i 2020

Fransk stortalent forlænger med FDJ

Colombianer suspenderet efter fund af testosteron

Voeckler tror på fransk Tour-sejr

Roglic klar til at øge føring yderligere

Dobbeltsejr til Mitchelton-SCOTT Women ved spansk klassiker

Nibali afviser Giro som duel med Roglic

Optakt: 10. etape af Giro d’Italia

Giro d'Italia-analyse: The Party Killer

Følg Giroens letteste etape

1500 watt og 6000 kalorier - Se de vildeste data fra Giroens første uge

Landa efter kæmpe tidstab: Jeg tror stadig på sejren

Mollema trods næsthurtigste opkørsel: Følelsen var ikke super

Yates på hviledagen: Jeg har arbejdet for hårdt til at opgive nu

Den canadiske mester kan se frem til en længere skadespause

Jonas Vingegaard med for Jumbo Visma ved Hammer Stavanger

I dybden med Astans enkeltstartscykel: Diskbremser, 8,3 kg og 55-44/11-30-gear

Vigtigheden af at spise rigtigt: Den altafgørende kost, fedtstoffer og Fuglsangs fiskeolie

Van Hooydonck forlænger med CCC til og med 2021

Mitchelton-SCOTT er klar til titelforsvar ved Hammer Stavanger

Conti efter regnfuld enkeltstart: Sigtbarheden var dårlig

Landstræner Mads Bødker gør status på World Cup-løbet i Albstadt

Valgren vil rette op på et skuffende forår med ny træner og et højdetelt

Van der Poel: Dumt af følge Schurter i begyndelsen

Teunissen efter sejr: Det var bestemt ikke planen

coloQuick fanget i taktisk spil

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

Prades efter samlet sejr: Holdet gjorde forskellen i dag

Niklas Larsen sekser – 25-årige hollænder vinder samlet i Frankrig

Campenaerts efter defekt: Cykelskiftet kostede mig sejren

Yates efter enkeltstart: Jeg havde en dårlig dag

Vinokurov efter Lopez tidstab: Giroen er ikke slut endnu

Roglic efter enkeltstart: Jeg kunne ikke tage chancer i svingene

Giro d’Italia 2019 - Udgåede ryttere

Taktisk genistreg giver Teunissen den samlede sejr og etapesejren i Frankrig

Roglic vinder også Giroens anden enkeltstart – mens Conti holder fast i førertrøjen

Stor Androni-triumf på 3. etape af Vuelta Aragón - Prades vinder samlet

Roglic leverer - Conti forsvarer

Flückiger slår van der Poel ved World Cup-afdeling i Albstadt

Malene Degn i top ti ved første World Cup-afdeling - Langvad udgår

Jumbo Visma-trio forlænger deres kontrakt med to år

Tour of California-analyse: Det koldblodige slovenske supertalent

Sagan missede 18. etapesejr: Jeg reagerede muligvis en smule sent

EF efter andenplads til 21-årig neo-pro: Vi ville have mere

Stortalent: Den smukkeste sejr i min karriere

Nibalis træner om enkeltstarten: Han taber ikke mere end 30-40 sekunder til Roglic

Glad Asgreen vil overveje etapeløb i fremtiden

Ung hollænder slår Sagan i Californien - Pogacar vinder samlet

LØRDAG

Italiener vinder sidste etape hos kvinderne – Van der Breggen vinder samlet

Optakt: 9. etape af Giro d’Italia

Teunissen glad for sejren

ColoQuick tager endnu en podieplads i Frankrig - Niklas Larsen 4´er

Ackermann efter 3. pladsen: Glad for at bevare pointrøjen

Ewan efter etapesejr i Giroen: Endelig vandt jeg

Giro d'Italia-analyse: Supersprinteren, der endelig vandt en massespurt

Direct Energie vinder i Aragón

Teunissen vinder i Frankrig

Teunissen slog franske Venturini på femte etape i Cassel

Optakt med etapevinderbud: 4 Jours de Dunkerque

Ewan: Etapesejren betyder meget med det pres, jeg har på mig

Ewan var stensikker på Giroens længste etape

Ewan hurtigst i Italien

Slovensk sejr på Mount Baldy - Asgreen fortsatte sin eminente form

Ny polsk afdeling i U23’ernes Nations’ Cup

Bouhanni godt på vej mod Tour de France-deltagelse

Optakt: 7. etape af Tour of California

Coquard utilfreds trods sejr: Arrangørerne har ødelagt mine chancer

Pogacar: Higuita fejlede i sidste sving

Suveræn dobbeltsejr til Boels-Dolmans i Californien

Tour of California-analyse: Talenternes legeplads

Niklas Larsen treer i Frankrig – nordmand hurtigst

Asgreen overraskede sig selv: Meget bedre end forventet

Pogacar vinder kongeetapen - Asgreen sekser i pragtpræstation

FREDAG

Optakt: 8. etape af Giro d’Italia

Van der Poel vinder i Albstadt - Langvad 5'er hos kvinderne

Giro d'Italia-analyse: Det kasakhiske advarselsflag

Juul-Jensen efter hektisk Giro-etape: Hamilton beviste sit talent

Bilbao efter sejr: Planen var, at Cataldo skulle ramme udbruddet

Justin Jules vinder på udebane i Aragon

Coquard vinder i Dunkerque - Teunissen i front