Prøv vores nye app
Tour de Suisse-analyse: Da UAE lærte af Roglic og Vingegaard
16. juni 2024 14:14Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

I disse dage køres Tour de Suisse, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 7. etape.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Cykelsporten er på mange måder en sær sportsgren. Jeg kan i hvert fald ikke på stående fod komme i tanker om en anden disciplin, der på én gang er både individuel og kollektiv, som det gælder for landevejscykling. På den ene side fordeler man sejre og opgør resultater individuelt, men på samme tid er rytterne fordelt på hold, der arbejder sammen.

 

Selvfølgelig er der også noget individuel hæder at gå efter i eksempelvis fodbold, hvor der eksempelvis er noget prestige i selv at score, men når regnebrættet gøres op, er det holdet, der tæller. Det er det ikke i cykelsporten, hvor al hæder tildeles individet, selvom hovedparten af holdet alene har den opgave at sikre, at det er kollektivet, der vinder. Der findes i hvert fald ingen anden sportsgren, hvor så stor en del af deltagerfeltet slet ikke deltager for at vinde, men alene er til start med det formål at hjælpe andre med at gøre det.

 

Læs også
Optakt: 15. etape af Tour de France

 

Det har også den konsekvens, at man kan komme i nogle besynderlige situationer. Det er nemlig god kutyme, at holdkammerater ikke kører mod hinanden, hvis de kan undgå det, og derfor kan man opleve nogle helt særlige situationer, der andre sportsgrene ikke ville blive betegnet som andet end matchfixing. Det sker, når et hold er så suverænt, at de pludselig selv kan bestemme, hvem der vil vinde.

 

I går fremhævede jeg sidste års Vuelta som det vel nok mest ekstreme eksempel i nyere tid. Det var her Jumbo-mandskabet ikke helt kunne finde ud af, om de skulle følge de almindelige spilleregler og undlade at angribe deres førende holdkammerat, eller om de skulle køre efter de regler, der jo objektivt set gælder for cykelsporten, nemlig at det er en individuel sportsgren, hvor det handler om at komme først. Allerede i går beskrev jeg den ambivalens, der jo først blev løst efter gensidig aftale, da Jonas Vingegaard og Primoz Roglic begge havde fået mindst én etapesejr ved at angribe deres førende holdkammerat, Sepp Kuss.

 

I går blev vi så igen vidner til dilemmaet, da UAE-dominansen i Tour de Suisse blev så ekstrem, at Joao Almeida og Adam Yates selv kunne bestemme, om det skulle være den ene eller den anden UAE-rytter, der vandt. Her havde den logiske løsning været at gøre, som Jumbo-holdet gjorde i Dauphiné i 2022, hvor en åbenlyst stærkere Vingegaard havde ventet på sin lidende kaptajn, Roglic, hvorefter de side om side havde krydset streget med etapesejr til danskeren og samlet sejr til sloveneren.

Annonce

 

Det valgte de imidlertid ikke at gøre. I stedet gik Almeida til angreb på sin kaptajn. I starten var det ganske vist bare en hård føring, der handlede om at vinde så meget tid som muligt, men han var i hvert fald ikke i tvivl om, at hans kaptajn havde sluppet ham, da han fortsatte direkte frem mod stregen for at tage både etapesejr og tidsgevinst. I det efterfølgende vinderinterview var han da også ærlig nok til at indrømme det åbenlyse, nemlig at han naturligvis helst selv vil sikre sig det, der for dem begge vil være karrierens største sejr.

 

Mange vil mene, at det aldrig ser kønt ud, når holdkammerater på den måde undlader at finde en salomonisk løsning og fordele sejren på den facon, der i alle andre sportsgrene ville være kaldt matchfixing, men i dette løb er det hele bare ikke helt så nemt. Da Roglic og Vingegaard angreb Kuss i Vueltaen, var der ikke flere enkeltstarter, og derfor vidste alle, at amerikaneren ville vinde løbet, hvis han var stærkere end alle rytterne på de øvrige hold - hvis altså ikke han blev angrebet af sine holdkammerater. På samme måde var det i Dauphiné i 2022 jo kun Vingegaard, der kunne stjæle den samlede sejr fra Roglic, og derfor var det helt uproblematisk for dem at køre sammen til stregen på sidste etape og forære sejren til sin stærkere hjælperytter.

 

Helt så enkelt er det bare ikke i dette løb. Enkeltstarter følger nemlig ikke samme særprægede logik som øvrige landevejsløb, der på én gang er kollektive og individuelle. Det ligger næsten i navnet, at man på enkeltstarter har fjernet ethvert element af kollektivisme og taktik. Det er helt entydigt en individuel disciplin, hvor alle kører mod alle.

 

Derfor var Yates og Almeida i en ret penibel situation, da deres overlegenhed på løbets sidste almindelige bjergetape i dag materialiserede sig i endnu en magtdemonstration, hvor de kørte fra alt og alle. Havde der ikke været bonussekunder i spil, havde det været ret let at give sejren til Almeida, der trods alt er længst fra den samlede sejr inden enkeltstarten, men så enkelt var det bare ikke. Hvis ikke de som i går skulle køre om det, skulle den ene havde otte sekunder foræret af den anden - ganske gratis.

 

Det har utvivlsomt gjort det til en ganske penibel situation, hvor man bestemt ikke kunne udelukke, at de som i går ville have kørt om det. Denne gang havde de imidlertid lært af Roglic og Vingegaard, så vi ikke igen skulle være vidner til det sjældne scenarium, at en rytter kører fra en førende holdkammerat. Denne gang fandt man en løsning, der ifølge Yates endda blev forhandlet på plads helt uden sportsdirektørens mellemkomst.

 

Sejren gik til Yates, hvilket i lyset af klassementet kan synes en smule overraskende. Der er ganske vist stadig en stor chance for, at den samlede sejr går til Almeida, særligt hvis han havde været otte sekunder tættere på 1. pladsen, som han havde været det, hvis det var ham, der havde fået etapesejren, men det er trods alt stadig Yates, der står bedst. Havde det været en fladdbaneenkeltstart, havde Almeida været storfavorit til den samlede sejr, uanset om etapesejren var gået den ene eller anden vej, men på en bjergenkeltstart er spillebanen meget mere lige. Alligevel skulle der tilsyneladende ikke meget overtalelse til, før Almeida gav sig.

 

Læs også
Vingegaard kan kun vinde Touren på én måde, mener tidligere rytter

 

Måske skyldes det, at styrkeforholdet var anderledes i dag. Jeg havde egentlig ventet, at portugiseren ville have den overhånd, han havde de seneste to dage, når etapen denne gang var en ”rigtig” bjergetape med mange stigninger og højdemeter. Den etape, der mindede mest om denne, var jo torsdagens etape, hvor portugiseren med sin dieselmotor ganske logisk havde lignet et overmenneske, da han kørte det meste sønder og sammen i modvinden, inden han næsten hentede sin kaptajn, der havde siddet på hjul hele vejen frem til sit angreb. Modsat var gårsdagens etape skræddersyet til Yates, men her var det også Almeida, der så stærkest ud.

 

Sådan var det ikke i dag. Portugiseren fik ellers lov til at angribe først - i sig selv ganske besynderligt, når hans holdkammerat er i førertrøjen - og her var Yates loyal nok til at holde sig i skindet og vente på, at Matthew Riccitello og Wilco Kelderman fik pacet ham tilbage. Herefter prøvede Almeida at slide rivalerne ned, som han har gjort det med så stor effekt de seneste dage, men det lykkedes ikke, før Yates gik i offensiven. Han kunne altså hverken færdiggøre sit eget angreb eller nedbryde de andre med sit vanvidstempo, og i stedet lignede han en lidende mand, da Yates tog ansvaret på hele den sidste del af etapen. Det er i hvert fald lettere at aflevere sejren frivilligt, hvis man ikke føler sig stærkest, og i dag så det ud til, at det i hvert fald var mere lige, end det var de foregående dage.

 

Det er opløftende for UAE. Det er det naturligvis ikke så meget for Almeida, der dog stadig kan glæde sig over, at han er langt bedre end alle rivalerne og lige nu ser stærkere ud, end han nogensinde har gjort. Nej, det er på grund af Yates, at araberne kan juble, for det cementerer vel det, vi allerede så i Touren sidste år, nemlig at han er blevet både mere stabil og holdbar samt blevet bedre på de store dage i bjergene. Jeg synes ellers, at man kunne se en aftagende tendens over de første tre bjergetaper, men det blev klart vendt i dag. Dermed er det også en helt åben bjergenkeltstart, der venter i morgen. Det eneste, der synes givet er, at UAE vinder - og det gør Tadej Pogacar også, for han kan fortsætte sin serie af festligheder på sin højdetræningslejr, hvor han efter endt træning kan bruge eftermiddagen på at se sine holdkammerater køre resten af feltet midt over. Og så ved han heldigvis, at der senere på sommeren slet ikke er samme tvivl om kaptajnrollen, som der er i dette løb.

 

UAE kan også takke Ineos for, at de overhovedet havnede i det dilemma. Vi finder aldrig ud af, om de faktisk fra morgenstunden havde planer om at vinde etapen, for ansvaret for at hente det brølstærke udbrud, der blev en naturlig konsekvens af den benhårde start, tog Ineos helt frivilligt på sig. Det kan ikke undre, for Egan Bernal har aldrig været ked af at bruge sit hold, og denne gang nøjedes han ikke med at gøre det hårdt på stigningerne. Nej, denne gang blev der også jagtet i dalen, og det gjorde der kun, fordi han også ville vinde etapen.

Annonce

 

Alligevel måtte han sande, at hans i dette løb ikke så skræmmende hold måske var for svagt, for efter næstsidste stigning måtte han og Tom Pidcock spare brølstærke Brandon Rivera til det pres, der skulle lægges på sidste stigning. Den beslutning lignede en kortvarig chance for Johannes Staune-Mittet til at færdiggøre sit store soloridt, men når nu Ineos havde gjort den hårde del af arbejdet, valgte UAE naturligvis at bruge de småkræfter, der skulle til for at holde en ensom mand i snor - og så opstod det arabiske dilemma pludselig.

 

Det gjorde det også, fordi Bernal ikke kunne færdiggøre arbejdet. Al logik skulle jo ellers tilsige, at den Bernal, vi kendte fra gamle dage, skulle være bedst til allersidst, men i min begejstring over hans genfødsel glemte jeg måske det, vi lærte sidste år. Her startede han flere etapeløb relativt lovende, inden han hurtigt gik ned, og det var i hvert fald en konklusion, jeg drog i løbet af 2023, at hans restitution efter skaden så ud til at være gået fra styrke til svaghed. Om den logik også gælder for den genfødte Bernal er måske for tidligt definitivt at afgøre, men det er da i hvert fald bemærkelsesværdigt, at han i dette løb kørte sin ringeste bjergetape på den dag, han burde være bedst.

 

Omvendt er det derimod med Pidcock. Han var i dag åbenlyst bedre end sin kaptajn, og Mattias Skjelmose kan nok takke den lille brite for, at han ikke måtte overlade sin ungdomstrøje til Riccitello. Det var i hvert fald på de billeder, vi så, Pidcock, der stod for det meste af det arbejde, der betød, at den lille amerikaner næsten blev hentet til sidst, og det gør pludselig Pidcock endnu mere spændende i Touren. Han har i hvert fald kørt sit klart bedste Tour de Suisse, og hvis det betyder, at han starter Touren endnu bedre end sidste år, hvor han var flyvende de første to uger, bliver han ikke uinteressant. Vi har igennem de seneste to sæsoner lært, at han falder sammen i den tredje uge, men i dette løb, der dog slet ikke kan sammenlignes med en grand tour, er han i hvert fald blevet bedre og bedre.

 

Det plejer Enric Mas jo også at blive, men akkurat som Bernal har han været i den omvendte verden i dette løb. En stærk start er blevet fulgt op af en svagere afslutning, og i dag kørte han sin i særklasse ringeste etape på den dag, hvor han burde have været i sit es. Det var i hvert fald en kedelig note at slutte af på, netop som han var begyndt at ligne sig selv igen, men mon ikke han genfinder sin holdbarhed i de grand tours, der er hans store styrke? Det skal i hvert fald ikke slette indtrykket af, at han i dette løb har vist, at han stadig er en mand, man skal tage seriøst.

 

Det skal man også med Skjelmose. Det var virkelig opløftende at se ham klare denne store bjergetape mod slutningen af så brutal en udgave af løbet så flot. Det kan desværre ikke skjule det faktum, at han stadig synes bedst på de eksplosive dage, ligesom det er bekymrende, at han rammes af så markant en dårlig dag i et bare en uge langt løb, men i dag bestod han i hvert fald en vigtig test, der må give en tro på holdbarhed i Vueltaen.

Annonce

 

Læs også
Sportsdirektør opdaterer om Mads P. – er stadig rasende over spurt

 

Det ser stadig ud til, at disse store bjergdage mest vil handle om overlevelse, men som dansker kommer man i hvert fald mere opløftet ud af løbet, end man kom ind til det. Selvom han vandt på dette bjerg sidste år, virker han heller ikke entydigt dårligere end i 2023, som han jo desværre var det foråret. Det er svært at vurdere, for på papiret var sidste års felt stærkere, men Remco Evenepoel var i hvert fald langt fra sit niveau, og det var først til sidst, Juan Ayuso fandt sine gode ben. Det virker i hvert fald ikke urimeligt at antage, at Yates og Almeida sørger for, at niveauet er højere i år.

 

Hvis det er rigtigt, gør det også Riccitellos gennembrud endnu mere imponerende. Jeg har som bekendt varslet det i mange optakter, men det er kommet med et endnu større rabalder, end jeg havde ventet. Der kan ikke være mange, der inden løbet havde troet, at han skulle ende som nr. 3 på kongeetapen, men i dette løb har han set over alle fire bjergetaper været tredjebedste klatrer. På de to store bjergdage har det i hvert fald været tilfældet, og det bedste af det hele er, at han synes at have den holdbarhed, hans tabte Tour de l’Avenir-sejr kunne have stillet spørgsmålstegn ved. Det er en skam, vi ikke skal se ham i Touren, men det er nok også sjovere at se ham i en Vuelta med et lidt lavere niveau. Han ligner en mand, der allerede i år kan komme meget langt. At israelerne så må leve med, at George Bennetts genfødsel ikke har givet ham en holdbarhed, han ikke tidligere har haft, lever de nok med. Man ved nemlig godt, hvem af de to, der har fremtiden foran sig.

 

Det har Wilco Kelderman ikke, men endelig kom der i dag opløftende nyt til de hårdt prøvede Visma-drenge. Nu kan man i hvert fald med nogen ret tro, at det var styrtet, der forvandlede de kongeben, han så ud til at have i begyndelsen, til noget ganske ordinært, der mindede mere om det, vi har set fra hollænderen i de seneste år. Hans præstation i dag var i hvert fald det bedste, vi har set længe, og med tanke på hans stærke start er det opløftende nyt, hvis Visma-mandskabet kan stille med en genfødt Kelderman i den skadesramte Tour-trup.

 

Til gengæld var Cian Uijtdebroeks totale sammenbrud ganske bekymrende, for det er ret utroligt, at supertalentet stadig har til gode at finde sidste års niveau i en sæson, hvor han kun burde være blevet bedre og bedre. Det er for mig i hvert fald en bekymring, der overskygger glæden ved, at Ben Tulett pludselig leverede det, der må kaldes hans i særklasse bedste præstation i de høje bjerge.

 

Det har denne uge også været for Oscar Onley. Det var opløftende at se ham rejse sig efter gårsdagens skuffelse, for det indikerer, at hans nedtur ikke handlede om manglende holdbarhed, men snarere om, at jeg nok skal revurdere hans ryttertype. I hvert fald har han i dette løb været entydigt bedre på de store bjergdage end på de eksplosive, og dermed tegner der sig pludselig nogle helt anderledes klassementsperspektiver for ham. At han så samtidig har et fint punch, gør ham jo blot endnu mere komplet og også velegnet som ardennerrytter, og nu står det i hvert fald helt klart, at han vitterligt er det stortalent, han lignede, da Vingegaard fik ørerne i den 18-årige Onley-maskine for små to år siden.

Annonce

 

Det er ellers ikke hverken ham eller Riccitello, der har fået mest omtale som store talenter. Det er snarere Uijtdebroeks og Lenny Martinez, der efter gårsdagens fine opblomstring må forlade løbet som en bekymret mand. Han skuffer i hvert fald i flere WorldTour-løb, end han imponerer i, og det er ret bekymrende, hvor ustabil han er. Selvom han er noget ældre, har der også været meget mere opmærksomhed om Felix Gall, der trods en delvis genrejsning kommer ud af Tour de Suisse med en bekymring om, hvorvidt han stadig kan genfinde sidste års vilde niveau. Mere opmærksomhed har det i øvrigt også været om Isaac Del Toro, der hverken her eller i Baskerlandet har lignet den vilde komet, han gjorde ved sæsonstart, og i dette løb har det i hvert fald været sjovere at se andre talenter som Finlay Pickering og i dag endelig også Staune-Mittet indikere det store potentiale, de har.

 

Det varer dog for dem alle noget tid, inden de kan drømme om at køre med om sejren i et løb som dette. Det er nu heller ikke nemt i en udgave, hvor ét hold har lagt et tårnhøjt niveau og været i sin helt egen liga. Ja, de har været så suveræne, at årets udgave af Tour de Suisse vil stå tilbage som et løb, hvor cykelsportens paradoks som en på én gang både individuel og kollektiv disciplin nok engang er blevet udstillet. Men i dag havde Yates og Almeida lært af Vingegaard og Roglic, da fulgte cykelsportens konventionelle logik og fandt en salomonisk løsning på det dilemma, den dualitet af og til skaber.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Suisse
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Søndag den 14. juli 2024

Landevej
Se listen: Genoplev de seneste 10 vindere på Bastilledagen
Landevej
Sportsdirektør opdaterer om Mads P. – er stadig rasende over spurt
Landevej
Straffet rytter peger fingre: Mere hans skyld end min
Landevej
Ny duel imellem Vingegaard og Pogacar venter! Følg med Feltet.dk's app
Landevej
Optakt: 8. etape af Giro d'Italia Women

Lørdag den 13. juli 2024

Landevej
Pogacar slog sin egen Vingegaard-rekord
Landevej
Optakt: 15. etape af Tour de France
Landevej
Dagens fighter: Ikke en skuffelse - det er bare cykelløb
Landevej
Pogacar-holdkammerat jubler og svarer igen på kritik
Landevej
Evenepoel: Måske sætter jeg Vingegaard i morgen
Landevej
Vingegaard-manager: Den her var ikke kalkuleret
Landevej
Pogacar beordrede Yates til at angribe: Jeg tænkte, hvad?!
Landevej
Pogacar destruerer Armstrongs rekord på målbjerg

Annonce

Landevej
Vingegaard: Om jeg stadig kan vinde Touren?
Landevej
Evenepoel: Jeg er ligeglad
Landevej
Talentfulde Albert Philipsen holder fast i førertrøjen
Landevej
Video i artiklenSe videoen: Tilskuer kaster chips på Pogacar og siden Vingegaard
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars angreb, der plantede Vingegaard
Landevej
Video i artiklenPogacar reagerer på stor tidsgevinst over Vingegaard
Landevej
Ny stor Pogacar-offensiv satte Vingegaard til vægs
Landevej
Sådan plantede Pogacar Vingegaard

Annonce

Landevej
Evenepoel mister hjælper og den italienske mester udgår af Touren
Landevej
Oversigt: 22 ryttere er udgået af Touren
Landevej
UDSALG: 12 gode Tour-bøger - SPAR 15-60%

Annonce

Landevej
Uttrup smider podiet i stjerneskuds store triumf
Landevej
Offer for slemt finalestyrt kan ikke fortsætte
Landevej
Thomas tester corona-positiv - men fortsætter

Annonce

Landevej
Endnu en rytter vinker farvel til Touren
Landevej
Vingegaard: Den er sindssygt vigtig
Landevej
Fuglsang ærgrer sig over tendens: Det er sværere
Landevej
Van Aert topper kedelig liste efter ny misset sejr
Landevej
Pogacar-chef fremhæver fordel: Vi er ikke forpligtede til at angribe
Landevej
Pidcock forlader Tour de France
Landevej
Visma-træner om Vingegaard: Der er stadig plads til forbedringer
Landevej
Armstrong med klar opfordring til Vingegaard og Visma inden stort bjergslag
Landevej
Evenepoel skal revanchere forfærdelig dag på Tourmalet
Landevej
Optakt: 14. etape af Tour de France

Fredag den 12. juli 2024

Landevej
Optakt: 7. etape af Giro d'Italia Women
Landevej
Astana med opdatering på styrtet rytter
Landevej
Ayuso reagerer på Tour-exit
Landevej
Vingegaard indrømmer: Jeg tror, vi sad og sov lidt
Landevej
De Lie langer ud: Så vil alle interviews efter løbet handle om styrt
Landevej
Optimistisk Evenepoel: Det er dybest set til min fordel
Landevej
Lotto-profil straffet efter voldsomt styrt
Landevej
Cort om kåring: Det er lidt en trøstepræmie
Landevej
Van Aert erkender fejl, der måske kostede ham sejren
Udstyr og test
Stor konkurrence: Vind Cannondale-cykel til 22.000 kr
Landevej
Mister vital hjælperytter: Det er lidt et slag
Landevej
Crazy gennemsnitsfart: Feltet stoppede aldrig
Udstyr og test
Produktnyt: Nye aerohjul fra DT Swiss
Landevej
Video i artiklenVilde billeder: Albert Philipsen vinder før voldsomt uvejr
Landevej
Grimt styrt og Philipsen-sejr på vanvittig etape
Landevej
Stortalent rygtes til danskerhold
Landevej
Stor fransk profil rygtet til Ineos
Landevej
Uttrup forsvarer topplacering på hård etape
Landevej
Opdatering: Pogacar-hjælper udgår
Landevej
Pogacar ked af det: Det så ikke godt ud
Landevej
Vingegaard med mundbind: Du ser og hører en masse rygter
Landevej
Roglics chef giver status og fremhæver nye mål
Landevej
Endnu en rytter udgår af Touren
Landevej
Optimistisk Van Aert vil have sin etapesejr: Mine ben bliver bedre og bedre
Landevej
Roglic udgår af Tour de France
Landevej
Démare forstår slet ikke deklassering
Landevej
Astana kommer med opdatering på Lutsenko efter slemt styrt
Landevej
Visma-sportsdirektør raser over Roglic-styrt: 100 procent organisationens skyld
Landevej
- Det er forfærdeligt, siger sportsdirektør

Torsdag den 11. juli 2024

Landevej
Optakt: 13. etape af Tour de France
Landevej
Profil raser efter stort styrt: Det er skandaløst
Landevej
Philipsen mister førertrøjen i Frankrig
Landevej
Girmay kan mærke trøjens vinger
Landevej
Opdatering: Roglic slipper uden brud
Udstyr og test
Test: Canyon Tempr CFR
Landevej
Evenepoel: Derfor kæmper vi altid for de bedste positioner
Landevej
Søren Kragh forklarer sit Tour-exit
Landevej
Pogacar: Jeg var knust
Landevej
Skuffet Van Aert: Dét kostede mig sejren
VIS FLERE

Annonce