Efter det voldsomme styrt sidste år, hvor Fabio Jakobsen kom voldsomt til skade, har Tour de Pologne valgt at droppe den farlige spurtafslutning.
Annonce
De fleste husker sikkert med gru den spurt i Katowice, hvor Dylan Groenewegen og Fabio Jakobsen i afgørelsen på sidste års første etape af Tour de Pologne var i nærkontakt, og sidstnævnte endte i et voldsomt styrt efter at være blevet trængt ind i barrieren.
Den lynhurtige og let hældende opløbsstrækning i Katowice har ellers i flere år været fast bestanddel i Tour de Pologne, men efter det frygtelige styrt sidste år, hvor Fabio Jakobsen pådrog sig livsfarlige skader i ansigtet, har der hersket massiv kritik af ruteplanlægningen.
Nu har UCI og løbsarrangørerne så reageret på kritikken og annonceret, at den farlige afslutning ikke længere vil optræde i etapeplanen. Tidligere i dag meddelte UCI nemlig, at Tour de Pologne fremover vil se bort fra denne afslutning, og at der i stedet vil blive kørt en enkeltstart.
2021-udgaven af Tour de Pologne er planlagt til at finde sted fra den 9. til den 15. august med i alt syv etaper. Den endelige ruteplan offentliggøres i løbet af foråret.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce