Stortalentet Tadej Pogacar håber på en succesfuld første sæson hos UAE Team Emirates, hvor han gerne vil prøve at køre efter sin egen sejr, hvis det bliver muligt.
Annonce
20 år gammel og på vej mod toppen af WorldTouren med UAE Team Emirates - sådan bliver starten på 2019 for slovenske Tadej Pogacar. Sidste sæson blev han vinderen af det prestigefulde løb Tour de l’Avenir, som regnes som ungdommens Tour de France.
Det sikrede ham en kontrakt med det mellemøstlige WorldTour-hold og et farvel til slovensk kontinentalcykelsport.
Den første sæson på sportens højeste niveau bliver utvivlsomt ikke ligeså succesfuld som sidste sæson rent sejrsmæssigt, men det er heller ikke nødvendigvis kun det, som tæller for Pogacar - også selvom han håber på en debutantsejr.
”2019 bliver et år, hvor jeg skal lære af de erfarne ryttere på holdet, men også at gennemføre løbene og hjælpe mine holdkammerater. Jeg kommer til at køre de ugelande løb i starten af sæsonen, og hvis det er muligt også én af de tre Ardennerklassikere. Jeg tror dog ikke, at jeg kommer til at køre en Grand Tour i denne sæson. Rent personligt vil jeg også gerne køre med om en sejr eller måske endda vinde min første sejr,” siger Tadej Pogacar ifølge Cyclism’Actu.net.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce