Discovery og Eurosport har forlænget rettighederne til Tour de France og La Vuelta a España frem til 2025, ligesom også en række prominente kvindeløb er føjet til tv-rettighederne.
Annonce
Når Tour de France i 2021 kommer til Danmark, bliver der frit valg for de danske tv-seere.
Discovery har nemlig offentliggjort, at de har har købt rettighederne til verdens største cykelløb til og med 2025, og dermed kan de danske cykelfans selv vælge, om de vil se løbet på de danske Eurosport-kanaler eller hos konkurrenten TV2, som ligeledes har købt rettighederne.
Det er dog ikke kun en aftale omhandlende Tour de France, der i dag er blevet underskrevet, Eurosport har også sikret sig rettighederne til at vise den spanske grand tour Vuelta a España.
”Forlængelsen helt frem til 2025 betyder, at vi også fremover har stort set alle de cykelrettigheder, der kan opdrives. Forlængelsen af lige præcis Tour de France og La Vuelta sætter en tyk streg under, at Discovery er den førende destination for cykelfans i Danmark og resten af Europa. Jeg glæder mig personligt til at blive ved med at udvikle vores dækning på Dplay og vores Eurosport-kanaler og øge vores engagement i cykelsporten,” siger Søren Klæstrup, ledende redaktionschef hos Discovery Networks Danmark.
Foruden de to grand tours er også række prominente kvindeløb føjet til Eurosport-porteføljen. Mere konkret er der tale om La Course by Le Tour, Liège-Bastogne-Liège og Flèche Wallone, som alle hører under ASO - arrangøren bag Tour de France.
”Kvindecykling er i rivende udvikling, og det har virkelig taget fart de sidste år. Så vi glæder os meget til at vise tre så store cykelløb på kvindesiden til det danske publikum live for første gang. Endnu en gang understreger det, at Eurosport er ’Home of Cycling’,” lyder det fra Søren Klæstrup.
På Feltet.dk har vi lavet en stor oversigt over de løb, som du kan se live i tv i 2020.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce