Den hvide trøje kan erobres af alle ryttere, der er født den 1. januar 1997 eller senere, og i år er der 27 ryttere, der har mulighed for at vinde den eftertragtede trikot. Reelt er kandidatfeltet dog langt, langt mindre, og i år er det faktisk en ret absurd konkurrence. Blandt de deltagende ryttere er der således blot én mand, der kører klassement, og han er så suveræn, at de øvrige formentlig kun kunne begynde at tænke på trøjen, hvis favoritten udgår.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Det har været lidt forskelligt, hvor langt fremme i klassementet vinderen af den hvide trøje er endt. Jan Ullrich og Andy Schleck bragte den fine trikot med helt ind i kampen om den samlede sejr, men i de fleste tilfælde er den endt på en mere perifer top 10-rytter, som det var tilfældet med Yates-brødrene i 2016 og 2017, hvor de endte som hhv. nr. 4 og 7. I 2018 var feltet til gengæld usædvanligt svagt besat - særligt fordi Egan Bernal måtte ofre egne chancer som hjælper - og trøjen blev i stedet vundet af Pierre Latour, der i klassementet ”blot” blev nr. 13. I de senere år, hvor vidunderbørnenes tidsalder er startet, har vi dog skullet vænne os til en ny virkelighed, hvor den samlede vinder også har taget ungdomstrøjen, først Egan Bernal i 2019 og siden Tadej Pogacar i både 2020 og 2021.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Sådan kan det også meget vel blive i år, og uanset om han vinder den gule trøje eller ej, er Tadej Pogacar storfavorit til at gentage sidste års triumf - og helt sikkert igen næste år, da han utroligt nok kan være med igen i 2023. Som sagt er han i årets meget svage ungdomsfelt endda den eneste, der overhovedet kører klassement, og derfor bliver det først en konkurrence, hvis han udgår. Sker det, vil den imidlertid blive et naturligt mål, for de få ryttere, der har en chance for at vinde den.

Jeg har allerede i min overordnede favoritvurdering begrundet, hvorfor Pogacar er blandt de helt tunge favoritter til den samlede sejr, og derfor jeg her ikke en ny analyse af ham. I denne optakt vil jeg i stedet pege på mere perifere kandidater, som kommer i spil, hvis Pogacar udgår.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Jeg tror, at Michael Storer har den bedste chance. Hans reelle niveau er svært at blive klog på, fordi det først var sidste sommer, at han pludselig begyndte at køre stærkt, men han var ganske uhyggelig i Vueltaen sidste år. I 2022 har han været ganske svingende, men hans topniveau synes højt. Det så med den samlede podieplads i Alperne og senest med en ganske flot podieplads i Ventoux-løbet. Vi aner ikke noget om hans holdbarhed over tre uger, men i Vueltaen var han i hvert fald i stand til at køre stærkt i udbrud over hele løbet. Det er klart, at han ikke kører klassement og primært skal jagte etaper samt støtte David Gaudu, men ryger Pogacar ud, og har han ikke smidt en bondegård med vilje, vil det være naturligt at gå efter trøjen og dermed også klassementet. Så må vi se, om holdbarheden rækker, men jeg tror, at han er den næstbedste klatrer på denne liste.

Det er også naturligt at pege på Brandon McNulty. Forudsætningen for at kunne vinde trøjen er, at Pogacar udgår, men sker det, kan UAE meget vel begynde at køre klassement for amerikaneren. Det kræver, at han ikke har smidt for megen tid inden da, og den risiko er desværre stor. Som jeg nævner i holdanalysen, kan det dog ikke udelukkes, at de forsøger at holde ham lidt til som modtræk mod Jumbos tomandshær, og hvis ikke han bare sidder op på alle de flade etaper, som han gjorde sidste år, kan han ligge til, hvis Pogacar udgår. Til gengæld er jeg lidt bekymret for hans klatring, der har skuffet mig meget på det sidste, senest i Dauphiné, og lige nu tror jeg faktisk, at Storer klatrer bedre end ham. Vi så også i Giroen i 2020 og Touren i 2021, at han havde svært ved at holde niveau over tre uger. Til gengæld har han enkeltstarten som sit våben, og derfor kan UAE meget vel ende med at vinde, uanset om Pogacar gennemfører eller ej.

Hos Movistar kunne den blive et tema for Matteo Jorgenson. Han er her som hjælper for Enric Mas, men det betyder, at han skal holde sig til i bjergene alligevel. Han er næppe heller typen, der sidder op på de flade etaper, og dermed kan han stadig være i spil, hvis Pogacar pludselig udgår. Vi har senest i Dauphiné set, at han har betydelige begrænsninger i de høje bjerge, men heldigvis er det ikke topklatrere, han skal slås mod i denne konkurrence. Han har været ramt af sygdom i sine tidligere grand tours, og derfor aner vi ikke meget om hans holdbarhed, som derfor er en ubekendt. Til gengæld kan han så glæde sig over at have vist en uventet fremgang på enkeltstarten.

Heller ikke Andreas Leknessund kører klassement, og da DSM alene er her for etaper, kunne han meget vel ende med at tage sig en del fridage. Derfor kan han være ude af billedet, hvis Pogacar udgår, og det gør det svært for ham. Dertil skal lægges, at hans klatreevner har været skuffende, og vi så senest hans begrænsninger i Tour de Suisse, hvor feltet ellers endte med at være ganske svagt. Heldigvis er feltet her alt andet end imponerende, og han burde ikke være helt uden chance, også fordi hans enkeltstart fortsat er hæderlig, men i en grand tour-debut er det også helt uklart, hvordan han klarer sig over tre uger.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Endelig er der Tom Pidcock. Næst efter Pogacar er han formentlig den mest lovende grand tour-rytter på denne liste, selvom vi stadig har til gode at se ham i bjergene hos de professionelle. Han var nemlig en forrygende klatrer, da han vandt Baby-Giroen, men desværre har han generelt skuffet i år, senest i Tour de Suisse, og den nylige coronainfektion har næppe hjulpet på formen. Det største problem er dog, at han næppe kommer i spil. Han er her som hjælper, for at lære og for at vinde etaper, og da det ikke er hans opgave at sidde med kaptajnerne på de flade etaper, kan han meget vel ende med at smide en masse tid i starten, som han gjorde i Vueltaen sidste år. Derudover er det også ret usandsynligt, at den hvide trøje vil blive et mål, hvis Pogacar udgår. Det vil nemlig give Ineos en stor chance for at gå efter den gule i stedet, og så bliver Pidcock endnu mere hjælper, end han allerede var.

Andre klatrestærke folk på listen er Marc Hirschi, Andreas Kron, Georg Zimmermann, Mikkel Honoré og Georg Zimmermann, men de bør være for begrænsede i bjergene til at slå alle de ovennævnte.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE - PRÆMIER FOR NÆSTEN 100.000 KRONER

*** Tadej Pogacar

** Michael Storer, Brandon McNulty

* Matteo Jorgenson, Andreas Leknessund, Tom Pidcock