Den hvide trøje kan erobres af alle ryttere, der er født den 1. januar 1996 eller senere, og i år er der 29 ryttere, der har mulighed for at vinde den eftertragtede trikot. Reelt er kandidatfeltet dog langt, langt mindre, og faktisk er der kun fem ryttere, der på forhånd kan tænkes at have klassementet så meget i baghovedet, at de kan drømme om en topplacering i ungdomskonkurrencen.

SE ALLE ETAPER AF ÅRETS TOUR DE FRANCE UDEN REKLAMER PÅ DISCOVERY+

Det har været lidt forskelligt, hvor langt fremme i klassementet vinderen af den hvide trøje er endt. Jan Ullrich og Andy Schleck bragte den fine trikot med helt ind i kampen om den samlede sejr, men i de fleste tilfælde er den endt på en mere perifer top 10-rytter, som det var tilfældet med Yates-brødrene i 2016 og 2017, hvor de endte som hhv. nr. 4 og 7. I 2018 var feltet til gengæld usædvanligt svagt besat - særligt fordi Egan Bernal måtte ofre egne chancer som hjælper - og trøjen blev i stedet vundet af Pierre Latour, der i klassementet ”blot” blev nr. 13. I de senere år, hvor vidunderbørnenes tidsalder er startet, har vi dog skullet vænne os til en ny virkelighed, hvor den samlede vinder også har taget ungdomstrøjen, først Egan Bernal i 2019 og siden Tadej Pogacar i 2020.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Sådan kan det også meget vel blive i år, og uanset om han vinder den gule trøje eller ej, er Tadej Pogacar storfavorit til at gentage sidste års triumf. Jeg har allerede i min overordnede favoritvurdering begrundet, hvorfor han er blandt de helt tunge favoritter til den samlede sejr, og dermed giver det også sig selv, at han er mit klare bud på en vinder af ungdomskonkurrencen. Hans ubetinget værste rival er David Gaudu, der også rangerer højt i min samlede favoritvurdering, og en begrundelse for hans chancer er ligeledes givet i analysen af kandidaterne til den samlede sejr.

I denne optakt vil jeg i stedet pege på mere perifere kandidater, men reelt vil de kun komme i spil, hvis Pogacar skulle have uheld. Gaudu er dog langt fra lige så sikkert et kort som sloveneren, og selv hvis Pogacar sætter ud af spillet, er det ikke stensikkert, at franskmanden vil vinde, selvom han vil være den klare favorit til at gøre det.

Truslen kommer primært fra Lucas Hamilton. BikeExchange-kaptajnen var et af de mange australske talenter, der kæmpede lidt med at leve på til de store forventninger, han som U23-rytter skabte ved blandt andet at blive nr. 2 i Baby-Giroen bag Pavel Sivakov, vinde det altid stærkt besatte Tour Alsace og ende som nr. 4 i Tour de l’Avenir, men meget har også skyldtes, at han har været helt låst i rollen som hjælper for Yates-brødrene og Esteban Chaves. Med Adam Yates’ exit og Chaves’ generelle niveaufald er Hamilton i år blevet rykket op i rollen som holdets anden klassementsrytter ved siden af Yates, og det er gået fremragende.

HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE? SÆT DET HER

Hamilton har nemlig haft et fornemt forår. Det blev til en 4. plads i et ganske vist svagt besat Paris-Nice, en 10. plads i Catalonien og endnu en 4. plads i Romandiet. I Tour de Suisse lå han også på en 6. plads, indtil et maveonde tvang ham ud af løbet - en ærgerlig udvikling fordi han med en 4. plads på den første bjergetape havde vist sig som en af løbets allerbedste klatrere. Det var han også i Romandiet og Paris-Nice, hvor han pudsigt nok også blev nr. 4 på kongeetaperne, og det vidner om, at klatreevnerne intet fejler.

Alligevel skal man klappe hesten. De tre nævnte løb havde relativt svagt besatte klassementsfelter, og da Hamilton i Catalonien havde skrappere konkurrence, blev han bare nr. 10 og 13 på de to bjergetaper. Dertil kommer, at året har understreget, at enkeltstarter bestemt ikke er hans store styrke, og derfor vil han bløde tid på 5. og 20. etape. Heldigvis for ham er det blandt favoritterne til ungdomstrøjen kun Pogacar, der er stærk i disciplinen, og da Hamilton alligevel ikke vinder trøjen, hvis ikke sloveneren har uheld, er det ikke nødvendigvis en stor ulempe i kampen om den hvide trikot.

Et andet tvivlsspørgsmål er holdbarheden. Corona tvang ham ud af sidste års Giro, og han har derfor kun én grand tour i benene. Som hjælper for Yates i Giroen i 2019 var han dog bedst i den tredje uge, og det tyder på, at holdbarhed faktisk er en af hans forcer. På mange måder er han langt mere stabil end Gaudu, og derfor skal man slet ikke udelukke, at Hamilton ender med trøjen, hvis Pogacar sættes ud af spillet.

SE ALLE ETAPER AF ÅRETS TOUR DE FRANCE UDEN REKLAMER PÅ DISCOVERY+

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Mindre sandsynligt er det med Sergio Higuita. I 2019 lignede colombianeren ellers en fremtidig grand tour-stjerne, men det står nu klart, at han nok snarere er puncheur. I hvert fald har han vist sine klare begrænsninger i de høje bjerge, men værre er det, at han i 2020 var så langt fra sit niveau, at der var grund til alvorlig bekymring. Heldigvis rejste han sig i dette forår, hvor han faktisk gjorde det ganske godt i bjergene i både UAE Tour og Tirreno, men til gengæld kom vi ned på jorden igen i Baskerlandet og Ardennerne, hvor han mildt sagt var skuffende og mindede mere om 2020-udgaven af sig selv.

Min største bekymring er dog holdbarheden. Sidste år blev han bestemt ikke bedre igennem Touren, inden han styrtede ud af løbet, og også i år er han kollapset totalt mod slutningen af Tirreno og Baskerlandet. Det lykkedes ham heldigvis at vinde en etape i den tredje uge af Vueltaen i 2019, men han fremstår ikke som typen, der kan holde et stabilt niveau gennem tre uger. Til gengæld har han i år kørt så gode enkeltstarter, at de to tidskørsler faktisk bør være en fordel i kampen mod Gaudu og Hamilton. Spørgsmålet er bare, om han overhovedet kører dem fuld gas. Modsat Hamilton og Gaudu, der begge er deres holds kaptajner, er han nemlig til start som hjælper for Rigoberto Uran. Formentlig holder han sig til, men det er meget sandsynligt, at han hurtigt retter blikket mod etaper. Han ligner derfor den mindst sandsynlige vinder af de tre ryttere, der først og fremmest står klar til at tage over, hvis Pogacar har uheld.

Den sidste kandidat er Aurelien Paret-Peintre, der er et noget mere sikkert kort end Higuita. Modsat colombianeren kommer han nemlig til løbet som en af Ag2r’s to klassementsryttere ved siden af Ben O’Connor, og han har efterhånden nået et ret stabilt niveau. Problemet er bare, at hans topniveau i bjergene ikke er på niveau med de ovennævntes, og i år er han kun blevet nr. 9 i det svagt besatte Paris-Nice og nr. 18 i Dauphiné. Her blev han dog nr. 13 på kongeetapen, hvor han leverede sit livs vel nok bedste klatrepræstation, og han synes som minimum at være blevet betydeligt bedre end i 2020, hvor han i sin første grand tour endte som en beskeden nr. 16 i en uhørt svagt besat Giro.

HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE? SÆT DET HER

Vigtigt er det også, at hans normalt ret svage enkeltstart måske kan styrket markant - i hvert fald hvis vi kan bruge Dauphiné som målestok - men det ændrer ikke på, at også han som udgangspunkt falder i den endda temmelig temposvage kategori. Modsat Higuita og Hamilton har han også nogle gode drenge til at hjælpe sig i sidevinden, og kan han vinde lidt tid her, er det måske ikke umuligt, at han kan slå til, hvis Pogacar sættes ud af spillet. Han er i hvert fald mere tilregnelig end både Gaudu og Higuita og har bedre hjælp i fladlandet end Hamilton, der synes sårbar, hvis det blæser. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at overvinde de begrænsninger, han har i bjergene.

Det er svært at se andre kandidater. Jonas Vingegaard har evnerne, men han er til start som regel hjælper og vil formentlig smide så meget tid i den første uge, at han næsten umuligt kan komme i spil, heller ikke selvom Primoz Roglic får uheld og åbner Jumbo-holdets hierarki. Det samme gælder for Brandon McNulty hos UAE, men han har nok større chance for faktisk at holde sig lidt til som UAE-mandskabets plan B. Hans enkeltstart er som bekendt også fremragende, men selvom han forbedrede sig markant i bjergene i Baskerlandet, så vi på kongeetapen, at det ikke er realistisk at tro på hans klatreevner i så svært et løb som dette.

Valentin Madouas er før endt lige uden for top 10 i Giroen, men han har haft et skidt år, har begrænsninger i bjergene, og selv hvis Gaudu har uheld, vil jeg tro, at han er mere interesseret i etaper. Neilson Powless udvikler sig lige nu ganske godt, men heller ikke han vil holde sig til i klassementet, da han primært er her for at hjælpe Uran og jagte etaper, ligesom han stadig er begrænset i bjergene. Mark Donovan klatrer pænt, men han har slet ingen klassementsambitioner og vil formentlig smide tid på de flade etaper. Marc Hirschi er naturligvis som hjælper for Pogacar, og skulle uheldet være ude for sloveneren, vil hans fokus utvivlsomt kun være etaper - ikke mindst efter et svagt forår. Endelig er Georg Zimmermann og Stefan de Bod fortsat for begrænsede i bjergene, mens Ide Schelling og Benoit Cosnefroy er puncheurs, ikke klatrere.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

SE ALLE ETAPER AF ÅRETS TOUR DE FRANCE UDEN REKLAMER PÅ DISCOVERY+

*** Tadej Pogacar

** David Gaudu, Lucas Hamilton

* Sergio Higuita, Aurelien Paret-Peintre