Marc Hirschi og Team DSM har besluttet at rive kontrakten over og ophæve samarbejdet før tid.
Annonce
Schwerziske Marc Hirschi forlader Team DSM med øjeblikkelig virkning.
Det bekræfter Team DSM i en pressemeddelelse.
Historien melder intet om, hvorfor de to parter har valgt at gå hver til sit, før Hirschis kontrakt udløber i december.
Den 22-årige schweizer havde en fantastisk 2020-sæson. Med en sejr i Fleche Wallonne, en etapesejr i Tour de France, VM-bronze og en andenplads i Liege-Bastogne-Liege fik han for alvor slået sit navn fast på cykelsportens øverste niveau.
Første gang cykelverdenen fik øjnene op for Hirschi var tilbage i 2018. Her blev han U23-verdensmester på den meget kuperede rute i østrigske Innsbruck, og året efter rykkede han fra udviklingsholdet Development Sunweb og op på WorldTouren hos Team Sunweb. Siden da har han ikke set sig tilbage.
Hvad der nu skal ske for Hirschi, er uvist, men ifølge den spanske avis AS er to hold interesserede i at hente ham. Det drejer sig om Trek-Segafredo og Ineos Grenadiers, som begge har et godt øje til schweizeren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce