Primoz Roglic tror på, at han kan vinde Tour de France for Jumbo-Visma, men det er også vigtigt at være på et vindende hold. Det kan betyde kompromis.
Annonce
Der er ingen tvivl om, at Jumbo-Visma stiller til start med et meget stærkt mandskab til den kommende sæson. Foruden klassementsprofilen Roglic har de til den kommende sæson fået tilgang af Tom Dumoulin, som gør konkurrencen på mandskabet hårdere.
Det bliver dog ikke et problem for Primoz Roglic. Han fortæller nemlig, at holdet kun bliver stærkere af Dumoulins tilgang, og at holdet fortsat går efter at vinde som enhed.
”For mig er det en god ting. Jo stærkere vores ryttere er, jo stærkere er holdet. Jeg synes ikke, at det gør tingene mere komplicerede. Vi vil gerne alle sammen vinde, men vi vil også gerne være på et vindende mandskab,” siger Primoz Roglic til Cyclingnews.com.
Det ændrer dog ikke på, at han tror på sine egne chancer. Vinderen af sidste års Vuelta a España tror nemlig, at han kan ende som vinder af Tour de France engang i fremtiden.
”Jeg tror, jeg kan vinde. Jeg vil gerne vinde. Alle drømmer om at vinde Tour de France, men jeg vil gerne være på et vindende hold. Det er stadig for langt ude i fremtiden til at se, hvordan vi starter, men jeg ser frem til det. Man skal bare være den bedste af de ryttere, som er til start. Det er simpelt,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce