Etapens tredjeplads nuppede den spurtst\u00e6rke klassementsfavorit Jhonatan Narvaez, som dermed ogs\u00e5 indkasserede fire bonussekunder til den samlede stilling, hvor han nu kun er fire sekunder efter Javier Romo.<\/p>","
Albert Withen Philipsen sad med feltet hjem og forsvarede sin ungdomstr\u00f8je.<\/p>","
Endnu en vanskelig etape fra Glenelg til Victor Harbor ventede p\u00e5 dagens 4. etape af Tour Down Under.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Og modsat løbets to første dage var der hård kamp om at ramme dagens udbrud. Taco van der Hoorn (Intermarcé - Wanty) og Ide Schelling (XDS Astana) var de to første til at angribe ud af startblokken.
Kort efter fik de selskab af Giosue Epis (Arkéa - B&B Hotels). Imens trioen var samlet forrest røg tre ryttere i feltet i asfalten, og blandt dem var forhåndsfavoritten Jay Vine (UAE - XRG). Han kom dog hurtigt op og tilbage til feltet igen.
Mauro Schmid (Jayco AlUla) og William Junior Lecerf (Soudal - Quick-Step) ville også være med fremme, så de to stak af fra feltet og tilsluttede sig de forreste, så de nu var fem i front.
Den konstellation faldt dog ikke i god jord i feltet, hvor Movistar, der havde Javier Romo i førertrøjen, holdt farten høj for ikke at lade de fem køre for langt væk.
De fik maksimalt to minutters forspring, inden det begyndte at gå den anden vej igen.
Med 78 kilometer igen ville Lecerf ikke være en del af den hårde jagt, så han lod sig vente på feltet, så de nu kun var fire forrest.
Movistar ønskede slet ikke at de fire i front skulle få lov at sejle væk, så Mathias Norsgaard var sendt i arbejdstøjet for at holde dem i snor.
Med 25 kilometer igen havde danskeren bragt kvartetten ned på 1:20, og nu ventede dagens hårdeste stigning Nettle Hill.
Spurt til trods for angrebsrig finale
Her viste Schmid sig som den stærkeste, og han gik solo. Omvendt var farten rasende høj i feltet, så da stigningen var overstået, var Schmid kun 20 sekunder foran feltet. Et angreb fra holdkammeraten Chris Harper hjalp ham heller ikke på vej.
13 kilometer fra stregen måtte den schweiziske mester give fortabt og se sig hentet af feltet. Straks efter så UAE’s spanske komet Pablo Torres sit snit til at køre kontra, og han slog hul til feltet. Andrea Vendrame (Decathlon Ag2r) gjorde ham selskab.
Bag dem fulgte flere angreb, og netop som duoen blev hentet, slog Harper hul med Sven Erik Bystrøm (Groupama-FDJ). Manden i førertrøjen var blandt de ryttere, der reagerede på dette.
Alt blev dog samlet igen med syv kilometer til stregen, da særligt Alpecin-Deceuninck og Israel - Premier Tech arbejdede for, at det skulle blive en spurt i Victor Harbor.
Gående ind på den sidste kilometer forsøgte Ineos Grenadiers at placere deres sprinter Samuel Watson så godt som muligt i spurten, men briten blev overrumplet, da spurten først blev indledt.
Her sad Tobias Lund Andresen (Picnic PostNL) med og havde en fin chance for at spurte med om et topresultat.
Sejren blev det imidlertid ikke til, idet Bryan Coquard (Cofidis) viste sig hurtigst på stregen og nuppede sin anden etapesejr i løbet, idet han også vandt en i 2023.
Lund spurtede sig til en syvendeplads i spurten, som blev til en sjetteplads, da Laurence Pithie (Red Bull - Bora Hansgrohe) blev deklasseret fra fjerdepladsen efter en irregulær spurt.
Andenpladsen på etapen spurtede Phil Bauhaus (Bahrain - Victorious) sig til, imens Jhonatan Narvaez viste sin glimrende spurtevner og blev treer, hvilket gav ham fire bonussekunder, som bragte hans efterslæb til Romo i den samlede stilling ned på fire sekunder.
Derudover var der ikke de store ændringer i klassementet, så Albert Withen Philipsen (Lidl-Trek) forsvarede sin ungdomstrøje.