Boels-Dolmans, som næste år går under navnet SD Worx, har forlænget kontrakterne med Jolien D’Hoore og Christine Majerus, og konsoliderer dermed grundpillerne på mandskabet.
Annonce
Endnu to profiler er på plads også i den kommende sæson for det mandskab, som fra 2021 kendes som SD Worx. Jolien D’Hoore forlænger sin kontrakt med sit nuværende hold, så hun tager det olympiske næste år med for sit nuværende hold også.
”Sidste år fik Jolien et brækket kræveben og albue, og hun har ikke haft chancen for at bevise sit værd i denne sæson grundet coronavirus. Jeg ved, at hun helt sikkert vil gøre sit bedste for at vise sig frem næste år,” siger sportsdirektør Danny Stam.
Ligeledes vil den tidobbelte nationale mester fra Luxembourg Christine Majerus tage endnu en tørn for mandskabet, som hun har kørt for siden 2014. Hun har fået en ny to-årig kontrakt med holdet, som dermed også kan regne med hendes egenskaber i yderligere et år.
”Christine har været en uvurderlig tilføjelse for dette hold siden 2014. Hun er en fantastisk holdspiller og en sand professionel, som altid har været villig til at støtte andre. Hun er i en situation, hvor når hun har en chance for at vinde, så kan hun også det,” siger Stam.
Tidligere har Anna van der Breggen, Amy Pieters, Chantal Blaak og Lonneke Uneken skrevet under på en ny kontrakt med mandskabet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce