Italieneren udbyggede dermed sin f\u00f8ring i l\u00f8bets samlede klassement.<\/p>","
Det var med Davide Ballerini (Deceuninck-Quick Step) i den flotte f\u00f8rertr\u00f8je, at feltet k\u00f8rte ud p\u00e5 en kold men t\u00f8r anden etape i Tour de la Provence.<\/p>","
Etapen var kuperet og lagde op til angreb p\u00e5 de sidste 60 kilometer, hvor der l\u00e5 en r\u00e6kke stigninger.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Eduard Grosu (DELKO), Filippo Conca (Lotto-Soudal), Jerome Cousin (Total Direct Energie), Samuel Leroux (Roubaix Lille Metropole) og Baptiste Bleier (St Michel-Auber 93) kørte væk fra etapestart og etablerede et morgenudbrud.
De fem fik dog aldrig noget kæmpe forspring, da førertrøjens hold Deceuninck-Quick Step satte sig frem for at kontrollere forspringet, der aldrig blev mere end 3:30.
Med udbruddet ude foran og Quick Step der kontrollerede, blev status quo kun afbrudt af et regnskyl, der ramte rytterne på dagens etape
Med 60 kilometer til mål bevægede rytterne sig ind på den hårde del af dagens rute, der lå fire stigninger mellem rytterne og målstregen, der alle indbød til angreb.
På den første stigning holdt Quick Step kontrollen og favoritterne holdt sig i ro forrest i feltet mens udbrydernes forspring blev kørt ned til under tre minutter.
Rytterne krydsede snart målstregen for første gang, og feltet kørte dermed ind på den afsluttende omgang, hvilket skabte en hektisk positionskamp i front.
Asgreen i asfalten
I udbruddet gad Conca ikke køre med de andre længere. Italieneren accelererede af to omgange, og så var han væk.
Nede i feltet fortsatte positionskampen på de våde veje, og det fik konsekvenser da Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) væltede og tog en række ryttere med ned, da han skred ud i et sving.
Heldigvis kom den danske mester tilbage på cyklen, alt imens Arnaud Demare (FDJ) blev sat fra feltet.
På nedkørslen henimod den sidste kategoriserede stigning gav Quick Step den gas for at sætte konkurrenterne under pres. En række ryttere var således distanceret, da de kom ned på det flade indløb til stigningen.
En der ikke var distanceret, var Asgreen, der pludselig dukkede op i front for at hjælpe holdkammeraterne Mauri Vansevenant og Yves Lampaert med at føre for Julian Alaphilippe og Ballerini.
Det gjorde danskeren et godt stykke ind på næstsidste stigning, der udover målbakken var sidste chance for angreb opad.
Ingen tog initiativet, og så kunne Quick Step tage kontrollen på nok en regnvåd nedkørsel, og snart indhentede de også den ene mand i front, Conca.
Alaphilippe styrter - Ballerini sejrer igen
Efter en lumsk rundkørsel, hvor den ene vej klart var hurtigere end den anden, angreb Florian Vermeersch (Lotto-Soudal) og Matteo Jorgenson (Movistar) på det gratis hul, der opstod.
Med fem kilometer til mål begyndte de langsomt at blive halet ind af Quick Step-toget, der ikke ville lade sejren glide dem af hænde.
Kort før målbakken kom Astana med deres superhold frem til fronten for Alexey Lutsenko (Astana-Premier Tech), og de satte en infernalsk fart, der satte de sidste hårdføre sprintere til vægs.
Kort før kilometerporten røg Aleksandr Vlasov ned helt fremme i front, og han tog Alaphilippe med ned i asfalten.
Det betød at Davide Ballerini igen lå som Quick Steps bedste kort, og det udnyttede italieneren ved at lancere en lang spurt efter Lutsenko havde ramt fronten alt for tidligt.
Det var lige ved at Giulio Ciccone (Trek-Segafredo) kom forbi, men det var den hurtige italiener, der for anden dag i træk kunne knytte næven og kalde sig sejrherre.
Alex Aranburu (Astana-Premier Tech) blev treer, imens Ballerini naturligvis forsvarede sin førertrøje.