Både Carl Emil Just Pedersen og Tore Troelsen var få sekunder fra sejren på dagens enkeltstart i junioretapeløbet Keizer der Juniores.
Annonce
I går blev det belgiske junioretapeløb Keizer der Juniores skudt i gang med en 111 kilometer lang etape, hvor et udbrud uden danskere holdt hjem med mere end et minut.
I dag tog to af dem så revanche på 2a-etapen, der var en enkeltstart. Her sluttede CeramicSpeed Herning CK Juniors to talenter Carl Emil Just Pedersen og Tore Troelsen på henholdsvis anden- og tredjepladsen kun en lille håndfuld sekunder fra sejren.
Triumfen endte med at gå til belgiske Steffen De Schuyteneer fra AG2R Citroëns juniorhold, der dog heller ikke var med i gårsdagens udbrud og derfor er et stykke fra den samlede sejr.
I stedet er det Matthew Brennan, som ligger lunt i svinget til klassementssejren, efter han vandt i går og sluttede firer på dagens enkeltstart.
Senere i dag køres en 99 kilometer lang afsluttende etape, hvor Brennans konkurrenter skal forsøge at gøre kål på briten.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce