Gent-Wevelgem og Dwars door Vlaanderen har sikret sig en plads på løbskalenderen på WorldTouren i de næste tre sæsoner.
Annonce
Den belgiske forårsklassiker Gent-Wevelgem er på WorldTour-kalenderen i de næste tre sæsoner. Det skriver den internationale cykleunion UCI i en pressemeddelelse.
Gent-Wevelgem har været en del af WorldTouren siden, at den blev oprettet i 2011. I indeværende sæson løb den norske topsprinter Alexander Kristoff med sejren, mens sejrslisten også byder på ikoniske cykelryttere som Bernard Hinault, Eddy Merckx og Jacques Anquetil.
Den nuværende danske sportsdirektør hos Astana, Lars Michaelsen, har også vundet den belgiske forårsklassiker tilbage i 1995, hvor han vandt foran italienske Maurizio Fondriest og belgiske Luc Roosen.
Dwars door Vlaanderen
Gode nyheder er der også til en anden belgiske forårsklassiker. Der er tale om Dwars door Vlaanderen, som ligesom Gent-Wevelgem, er på WorldTouren frem til og med 2022.
Dwars door Vlaanderen kom først ind på løbskalenderen for WorldTouren i 2017, og siden da har Quick Step-rytteren Yves Lampaert vundet løbet to gange. I denne sæson tog stortalentet Mathieu van der Poel sejren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce