Prøv vores nye app
Tirreno-Adriatico-analyse: Da det andet vidunderbarn gav det ene noget at tænke over
09. marts 2024 13:40Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

I disse dage køres Tirreno-Adriatico, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 5. etape.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

I dag virker Jonas Vingegaard til at være en mand, der er meget svær at bringe ud af fatning, men angiveligt var det ikke sådan tidligere. Man har i hvert fald hørt historien om, hvordan han kollapsede af nervøsitet, da han tog sin store gennembrudssejr i Polen for siden at falde helt sammen, da trøjen skulle forsvares 24 timer senere. Den form for nervøsitet fornemmer man slet ikke længere, hvor han formentlig ville være helt rolig, om der så faldt en bombe i hans baghave, men skulle der alligevel være en rest af den usikkerhed fem år senere, var det måske i mandags, den blev aktiveret.

 

Her kunne man i hvert fald godt frygte, at den stensikre samlede sejr i Tirreno-Adriatico, som de fleste nok havde regnet med, måske ikke var så stensikker endda. Her kørte Juan Ayuso nemlig en enkeltstart, de færreste havde regnet med. Det havde i de fleste tilfælde næppe givet de helt store hovedbrud, men når vi taler om et af sportens supertalenter, hvis endelige eksplosion vi alle venter på, var der altså grund til at blive lidt bekymret, hvis man var dansk cykelfan. Nok var Vingegaard ham overlegen for et halvt år siden i Vueltaen, men hvis hans udvikling på enkeltstarten kunne overføres direkte til bjergene, kunne han have taget så stort et kvantespring, at det pludselig ville være ganske jævnbyrdigt, når de to efter tre dages venten endelig skulle konfronteres i bjergene.

 

Læs også
Stor profil tog fem kilo på under Giroen

 

Arrangørerne havde endda gjort deres bedste for at gøre det svært for Vingegaard at leve op til sin favoritværdighed - i hvert fald på den første af de to bjergetaper. Som erstatning for løbets signaturetape, muretapen, havde de nemlig valgt at lægge en ekstra dag i Appenninerne ind i stedet. Det skulle som udgangspunkt behage en bjergrytter som Vingegaard, at der var tale om lange og ikke korte stigninger, men når nu etapen var en ganske blød dag med en let stigning, der lå langt fra mål, ville det nok kræve en klassisk vingegaardsk overlegenhed at få skovlen under Ayuso allerede i dag.

 

Den søvnløshed, Vingegaard måtte have haft i nat som følge af Ayusos magtdemonstration forleden, er der dog slet, slet ingen grund til. Da fladt terræn endelig blev erstattet af stigninger, var Vingegaard akkurat lige så suveræn som vanligt. Hans beskedne sejrsmargin på kongeetapen i Galicien havde ellers givet næring til lidt ekstra håb for Ayuso og alle andre, der måtte drømme om at slå danskeren, men den skulle man åbenbart ikke lægge noget i. Akkurat som danskeren på 2. og 3. etape i Galicien var så overlegen, at han kunne vinde etaper, der egentlig burde være for lette, gjorde han det i dag igen på etape, der for alle andre end ham og Tadej Pogacar - i lyset af udviklingen i Paris-Nice tager vi Remco Evenepoel og Primoz Roglic væk fra den liste - burde være for let til den slags soloridt, når vi taler om et WorldTour-løb med et meget let felt.

 

Men nej! Intet er umuligt for Vingegaard, der tilsyneladende partout skal konfronteres med Pogacar, hvis han skal slås i et etapeløb - medmindre selvfølgelig han pludselig får en holdkammerat i førertrøjen, som vi jo vist har set en enkelt gang. Al frygt for, at danskerens halvsløje kongeetape i Spanien, Ayusos enkeltstart og Pogacars gigantridt i lørdags kunne rykke ved sommerens favoritværdighed er hermed afblæst - og med Evenepoels og Roglics trængsler i Frankrig er den endda blevet endnu mindre.

Annonce

 

Det kan man glæde sig over som dansk cykelfan, men som almen cykelfan måske knap så meget. Det var imponerende, men ikke rasende underholdende at se Pogacar køre 81 km alene i søndags, og i dag kunne man nok også have ønsket sig mere spænding end at se Vingegaard køre resten af feltet midt over. Endnu mere ærgerligt bliver det, når de to slet ikke skal møde hinanden før Touren - og så endda i en Tour, hvor den på papiret svageste af de to, Pogacar, har svækket sine egne chancer betydeligt ved at jagte en Giro-sejr forinden.

 

Men det er jo hans valg, og Vingegaard skal ikke tage hensyn til, om han skaber spænding eller ej. Han skal naturligvis fortsætte sin suveræne kørsel, der meget vel kan føre til sejre i Tirreno, Baskerlandet, Dauphiné, Touren og Vueltaen, hvis ikke der kommer noget i vejen. På denne fredag sidder Visma-ledelsen i hvert fald næppe og savner Roglic nævneværdigt. Hvis endelig der skal være lidt malurt i bægeret, er det vel, at der trods en fin præstation ikke har været den håbede eksplosion i udviklingen hos Cian Uijdtebroeks, men når vi taler om en mand, der stille og roligt bygger op mod Giroen, er det ikke nødvendigvis alarmerende. Nej, så skal man nok snarere glæde sig over, at Ben Tulett, der startede sin sæson lige så trist, som han gennemførte 2023, i dag kørte så stærkt, at han rev feltet så meget til atomer, at ingen overhovedet overvejede at følge Vingegaard.

 

Det gjorde Ayuso heller ikke, og det var vel dagens store skuffelse. Afstanden mellem ham og Vingegaard synes ikke at være blevet spor mindre siden Vueltaen. Tværtimod var det svært at se nogen udvikling i et løb, hvor han hverken lignede næst-, tredje- eller fjerdestærkeste mand. Nu har vi lært, at han er bedre på de store bjergdage sent i etapeløb og ikke på en sådan kort og lidt halvfesen bjergetape, men der skal ske noget dramatisk inden sommer, hvis det allerede skal være i år, han skal byde Vingegaard op til dans i Touren. Til gengæld kan UAE så glæde sig over, at kometen Isaac Del Toro fortsætter med at vise endnu mere potentiale, end man vel havde drømt om. Det er trods alt ikke mange, der klatrer så kort på karrierens første bjergetape på WorldTouren. Og så leverede Mikkel Bjerg jo en mindre sensation, der vel må betegnes som dagens største overraskelse med et ridt, de færreste kunne have forestillet sig - også selvom han allerede var flyvende i Emiraterne.

 

Nej, i stedet for Ayuso var det Jai Hindley, der strålede. Nok var han ikke tæt på Vingegaard, men det var uhyre opløftende at se ham være næststærkest i et ugelangt løb. Den slags har jo aldrig været noget for hans grand tour-motor, og han er således aldrig endt på podiet i et af WorldTourens korte etapeløb. Det gør han formentlig nu, og det er uhyre opløftende frem mod en Tour, hvor hans motor for alvor kommer til sin ret. Ja, faktisk kan måske endda igen ende som det bedste bud på podiets nederste trin til sommer, for det synes i hvert fald ikke givet, at Roglic bliver Boras bedste mand - særligt ikke når Hindley pludselig ogsp kan køre enkeltstart.

 

Og det er jo ret problematisk. Nok shiner Hindley, men det er han ganske alene om hos det tyske storhold. Roglic og Aleksandr Vlasov skuffer fælt i Frankrig, og i dag kan vi også aflyse al genfødsel af Daniel Martinez, hvis sejre i Algarve nu også står i et helt andet lys efter Evenepoels franske trængsler. Lennard Kämna klatrer heller ikke på samme niveau som sidste år, og lige nu er vi vel nærmest i samme situation som i den for Bora så katastrofale 2023-sæson, hvor alle andre end Hindley og Uijtdebroeks underpræsterede markant. Det er godt, man kan regne med australieren.

 

Der er til gengæld andre, man ikke har kunnet regne med. Det var godt nok nedslående at se Thymen Arensman i 2023, for hans 2022-sæson havde skruet forventningerne så enormt op. De blev imidlertid aldrig indfriet i en sæson, hvor hans niveau kun gik den forkerte vej, men nu synes han tilbage. Det fornemmede man allerede i Algarve på en rute, der ikke passede ham, og i dag fik vi det endelige bevis, da vi ramte de lange stigninger, hans dieselmotor elsker. Man må så håbe, at han også genfinder den enkeltstart, han ikke har haft i år, men gør han det, er fremtiden meget lys for en mand, der som Hindley kun for alvor excellerer i grand tours.

 

Læs også
Pogacars løjtnant sender advarsel til Tour-rivalerne

 

Det gør Tom Pidcock til gengæld ikke. Det drømmer han om, og derfor har han ekstra fokus på etapeløb i år. Der var da også lidt håb i den klatring, han viste i begyndelsen af Touren sidste år, men i dag var det svært at se ham som den store etapeløbsrytter, han så gerne vil være. Denne form for etape burde ellers passe ham som fod i hose, men lige nu fortsætter en lidt halvtam sæsonstart, der dog heldigvis også først for alvor skal kulminere i Ardennerne.

 

Anderledes har sæsonstarten været for Ben O’Connor. I dag viste australieren atter, at han har rejst sig efter det svage 2023 - endda på en etape, der ikke passede ham. Nu er spørgsmålet bare, om han kan holde niveau. Det har nemlig knebet med stabiliteten, som vi senest så det i UAE Tour, og de sport kan godt skræmme en anelse inden morgendagens kongeetape og især inden Giroen. Da han i 2022 endte som nr. 4 i Touren, var det jo også via et miks af gode og dårlige dage og i høj grad via det forspring, han havde sikret sig tidligt. Til gengæld har to podiepladser i Dauphiné også vist, at han godt kan holde stand - i hvert fald over otte dage.

 

Han har i hvert fald større grund til tilfredshed end Enric Mas, som man må være bekymret for. Nej, ugelange løb har aldrig været ham, men de seneste år er han startet uhyre stærkt. I både 2022 og 2023 var han flyvende i dette løb, men i dag var han ganske, ganske ordinær. I lyset af hans skuffende 2023 taler meget allerede for, at det kan være på vej den forkerte vej for spanieren, der netop er fyldt 29 og dermed er i præcis den alder, hvor de unge supertalenter ofte går i forhold - og her taler vi om et supertalent, der endte på podiet i Vueltaen allerede som 23-årig i sin blot anden grand tour. Til gengæld kan Movistar så glæde sig over, at der pludselig var livstegn fra Ivan Ramiro Sosa, der ellers var startet sæsonen med samme triste udtryk, som vi har vænnet os til, men som pludselig viste, at der stadig kan være gevinst på lottokuponen - i hvert fald hvis han undgår at sidde bag O’Connor på en nedkørsel.

 

Sosa var jo i sin tid et af de supertalenter, der eksploderede totalt og lignede en kommende gigant. Talenter er der som bekendt mange af i år, og i dette løb samler mest opmærksomhed sig naturligt nok om Ayuso og til dels Del Toro. Der er imidlertid mange, men Ayuso er ikke den eneste, der ikke er eksploderet i sin udvikling. Max Poole fortsætter i hvert fald den skuffende start fra Emiraterne, og Antonio Tiberis lovende sæsonstart og lovende Vuelta har trods alt ikke bragt ham så langt, som man kunne have drømt om. Der var heller ingen drømmepræstation fra Kevin Vauquelin og Romain Gregoire, men for deres ryttertype var det måske også for meget at forvente på en etape som denne. Til gengæld var det en drømmepræstation for den lovende Davide Piganzoli, der imponerede stort i sit første WorldTour-løb og overgik alle forventninger, og Krists Neilands, der i svært terræn fortsætter det vilde niveau, han pludselig viste i Touren.

Annonce

 

Det var i hvert fald nok snarere folk som Richard Carapaz, Damiano Caruso, Tao Geoghegan og Guillaume Martin, man havde ventet at se fremme, men for dem endte etapen som en stor skuffelse. For Carapaz og Martin kan det ikke undre, for de har fuldt et trist 2023 op med en uhyre trist sæsonstart i 2024, og for Caruso, der aldrig flyver i foråret og er en ældre herre, næppe heller, men for Geoghegan Hart er det virkelig ærgerligt. I lyset af den alvorlige skade kan man ikke forvente mirakler, men for hvert løb, hvor han er så langt fra de bedste, kan man heller ikke undgå at overveje, om han nogensinde vil genfinde sit vilde niveau fra Giroen. Den slags kan ikke undgås, når skaden var så alvorlig.

 

Heldigvis kan man rejse sig igen efter en svær. Det var i hvert fald opløftende at se Alberto Bettiol klatre bedre end meget længe. Det var også rart at se fremgang fra Andrea Bagioli frem mod de ardennerklassikere, hvor han har så enormt et potentiale, at se Giovanni Aleotti fortsætte den lovende sæsonstart efter flere sæsoners total anonymitet og at se Davide Formolo fortsætte takterne fra i lørdags. De samme takter fra i lørdags så vi til gengæld ikke fra Filippo Zana - og for Julian Alaphilippe var det desværre lige så trist, som det plejer.

 

Han var jo ellers vant til at gøre som Vingegaard, nemlig at knuse alle rivalerne, når han ramte et løb, der passede ham. Hans to VM-sejre var blandt de mest overlegne i nyere tid på samme måde som Vingegaards Tour-sejre har været det. På søndag kan han så formentlig føje en overlegen Tirreno-sejr til et generalieblad, der bare bliver mere og mere imponerende. Det varer i hvert fald nok lidt, inden Ayuso opnår en tilsvarende resultatliste. I dag var det i hvert fald ham, der af sin vidunderbarnsfælle fik lidt at tænke over og ikke som i mandags omvendt.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

INFO
Optakter
Nyheder
Tirreno - Adriatico
Nyheder Profil Resultater
DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Mandag den 27. maj 2024

Landevej
Stor BORA-profil forlader holdet efter denne sæson
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewLidl-Trek-sportsdirektør roser den danske A-klasse efter skuffende weekend
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewU23-danmarksmester sætter ord på hektisk finale
Landevej
Vildt vægmaleri af Giro d'Italia i Rom
Landevej
Stor profil tog fem kilo på under Giroen

Annonce

Landevej
Pogacars løjtnant sender advarsel til Tour-rivalerne
Landevej
Bemærkelsesværdig sejrsstime er forbi
Landevej
Pogacar smadrer Giro-rekord
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewLandstræneren afviser foræring og fremhæver stjerne: Han var i hopla

Annonce

Landevej
Vinder af ungdomstrøjen drømmer om Maglia Rosa
Landevej
Stjerne varsler landevejscomeback
Landevej
Hård bjergetape ændres
MTB
Danmark kikser ekstra OL-plads

Annonce

Landevej
Video i artiklenOversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Hvad har Mads P., Roglic og Evenepoel til fælles?

Søndag den 26. maj 2024

Landevej
Giro d'Italia-analyse: Da Merlier - og en defekt - vendte verden på hovedet
Landevej
Deja vu-ramt Geraint Thomas ”forstår ikke cykling nu om dage”
Landevej
Se highlights fra 21. etape af Giroen
Landevej
Smertefri Van Aerts selvtillid vokser - Evaluering afgør Tour-deltagelse
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewTobias Aagaard beskriver kaotisk Fyen Rundt
Landevej
Tabt leadout og øl kunne ikke forhindre triumfen: Sagde undskyld til drengene

Annonce

Landevej
Pogacar: Det er crazy
Landevej
Supersprinter laver hattrick og vinder alle etaper – danmarksmesteren snupper bjergtrøjen
Landevej
Pogacar vinder Giroen – Merlier triumferer i det sidste slag i Rom

Annonce

Landevej
Sådan forløb Giroens sidste etape
Landevej
Belgisk kæmpetalent snupper den samlede sejr på sidste etape
Landevej
Danskers holdkammerat vinder afslutningsetapen

Annonce

Landevej
Norsgaard fældet på vej mod stor triumf - Bettiol vinder samlet
Landevej
Lasse Norman spurter sig til sejr i barskt hjemmebaneløb
Landevej
Hollandsk sprintertalent tager suveræn sejr
Landevej
Kristoff vinder foran Van Aert – Franskmand vinder samlet
Landevej
Optakt: 21. etape af Giro d’Italia
Landevej
17-årig dansker imponerer i Schweiz
Landevej
Optakt: 3. etape af Boucles de la Mayenne
Landevej
Giro d'Italia-analyse: Historien om en Giro fortalt på bare én dag
MTB
Dansk stjerne misser topresultat
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of Norway
Landevej
Favoritvurdering: Rund um Köln
Landevej
Belgisk hold udraderer al modstand – tager både etape og samlet sejr
Landevej
Spanier tager karrierens første seniorsejr
Landevej
Dansker kører flot resultat hjem i Italien
Landevej
Syg O’Connor tilfreds trods misset podie
Landevej
Italiensk dominans forvandles til sejr i Japan
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewUno-X gør klar til titelforsvar: Vi skal spænde hjelmen
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interview”Det ku’ jo være” – Lidl-Trek vil udfordre de vante sprintere
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewAirtox har klar plan, så de ikke har ansvaret
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewFladt hierarki hos stjernerne: Mads Würtz og landsholdet vil i offensiven
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFormstærk konti-profil har øje på konkurrenterne i ”kaosspurt”
Landevej
Ekstatiske Martínez skal på podiet: Jeg takker Gud
Landevej
Geraint Thomas har én ting på Pogačar: Dét kommer han ikke til at gøre
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interview”Ud i skoven og løbe rundt” – Gravelkongens røverhistorier fra GP Herning
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewLandstræneren afviser foræring og fremhæver stjerne: Han var i hopla
MTB
Dansk dobbeltsejr i World Cuppen i Nové Mesto

Lørdag den 25. maj 2024

INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewStampe sætter ord på tæt finalespurt
Landevej
Video i artiklenKarrierens første podium: Det havde jeg absolut ikke forventet
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewUno-X-dansker overvejede servicevognen efter uheld
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewBitter Bak blev "kørt i banden" i spurten
Landevej
Danskere smider mere tid i Frankrig
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewLidl-Trek-talent beretter om skuffende og svært løb
Landevej
Video i artiklenBjerg beretter: Så mange watt kørte jeg i en time
Landevej
ABC godt med i Tjekkiet
Landevej
Dansk talent avancerer på Skjelmose-bjerg
Landevej
Sander Hansen i top-10 på udskillende etape
Landevej
Bora-rytter spurter sig til sejr – Van Aert med helt fremme
Landevej
Video i artiklenSe højdepunkter fra dagens Pogacar-opvisning
Landevej
Video i artiklenSe Pogacar vinde sin 20. Grand Tour-etape
Landevej
Pogacar: I dag var en test mod sommeren
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars vindende angreb
Landevej
Tadej Pogacar snupper historisk etapesejr i Giroen
Landevej
Foldager i offensiven i EF-stjernes triumf
INTERVIEW Landevej
Video i artiklenEksklusivt interviewGP Herning-vinder reagerer på stor sejr
Landevej
Wiebes triumferer endnu en gang i det britiske
Landevej
22-årige australier snyder feltet og vinder etape i fransk etapeløb
Landevej
Søjberg triumferer på grusvejene i Herning
Landevej
Hvad spiser Pogacar under Giroen? UAEs ernæringsekspert giver svaret
Landevej
Video i artiklenBjerg afslører Pogacars plan på ny cykel
Landevej
Video i artiklenGeraint Thomas fejrer fødselsdag på bjergetape: Kører for andenpladsen
Landevej
Video i artiklenPogacar: Derfor vil jeg vinde igen
VIS FLERE

Annonce