\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
A-klassen vil starte klokken 20.15, B-klassen 20.16, C-klassen 20.17 osv. Er man i tvivl om sin kategori, så tjek din profil på Zwiftpower.com eller vælg den højeste af de to kategorier.
Vigtig info
For at deltage i kampen om den samlede sejr skal man registrere sin Zwift-profil på Zwiftpower.com (se guide hertil i nedenstående), hvor det enkelte løbs uofficielle resultater vil fremgå umiddelbart efter dets afslutning.
Det er løbsarrangørerne, der bestemmer det officielle resultat, og dette offentliggøres efter hvert løb på Feltet.dk.
På Zwiftpower.com kan man se, hvorvidt man i sidste uge har overskredet watt-grænsen for sin kategori. Det er derfor vigtigt at tjekke sit resultat på Zwiftpower.com, da man ikke kan få godkendt sin placering, hvis man kører i en lavere kategori, end denne side beregner.
Har man fået et DQ ud for sit navn i sidste uges 2. afdeling grundet for høje watt, SKAL man altså rykke en kategori op til denne 3. afdeling!
De nærmere regler for Feltet.dk Race Series finder du her, og disse vil også inkluderes i den kommende optakt til 3. afdeling.
Guide: Sådan deltager du i kampen om sejren
Hvis du aldrig har kørt Zwift-løb før, eller hvis du vil være helt sikker på at fremgå af de officielle resultater, som publiceres her på Feltet.dk, beskriver vi herunder, hvordan du kobler din Zwift-profil op med Zwiftpower.com.
Dette gøres ved at åbne Zwift.com (her kan du også downloade selve spillet, hvis du er førstegangsbruger). Tryk ”Log in” eller ”Create Account” oppe i højre hjørne og tryk derefter på ikonet til højre for ”Download”, igen i øverste højre hjørne.
Vælg ”My Profile” og derefter ”Connections” i menuen til venstre. Herefter kan du koble din Zwift-profil op med Zwiftpower.com ved at lade Zwiftpower dele dine data. Her kan du også koble din Zwift-profil op til fitnessplatforme som Strava og Trainingspeaks, hvilket er en ekstra god idé, hvis du er A-rytter på Zwift.
Du skal naturligvis også have en profil på Zwiftpower.com. Gå ind på hjemmesiden og tryk på det blå ikon i øverste højre hjørne. Tryk ”Register”, følg instrukserne og indtast dit Zwift-ID, som du finder via dine login-informationer HER.
Dette giver dig en 4-cifret kode, som du skal tilføje til dit efternavn på din Zwift-profil. Dette kan gøres enten via Zwift.com under ”Edit Profile” eller i Zwifts Companion App. Husk derefter at vente mindst ét minut før, at du trykker ”Connect my account” på Zwiftpower.
Efter at koblingen er gennemført, kan du frit vælge at fjerne de fire cifre fra dit efternavn. Husk desuden, at du også skal bære en pulsmåler og bruge en wattmåler (enten i traineren eller i form af en ekstern wattmåler), hvis du vil fremgå af de officielle resultater.
Manglende kobling af dine profiler, wattmåler (brug af Z-power) eller pulsbælte vil altså betyde, at du ikke vil kunne finde dit navn på de officielle resultater her på Feltet.dk.
Det samme gælder som sagt, hvis man overskrider grænserne for watt pr. kilo for sin kategori, og da vi har haft en del eksempler på dette ved de to første afdelinger, beder vi alle deltagere om at tjekke jeres løbskategori på Zwiftpower.com under "Profile".
Løbene livestreames
Husk, at alle etaper vil blive livestreamet og kommenteret på Feltet.dk samt på vores Facebook-profil, Twitch-profil og Youtube-kanal. Løbene vil desuden også kunne ses på DBR Lives Facebook-side.
Herrerne bag mikrofonerne bliver igen Feltet.dk-ejer, Jesper Johannesen, og den tidligere firedobbelte verdensmester på bane og Zwift-ambassadør, Alex Rasmussen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs på Facebook, og de bedste af disse belønnes med præmier.