25-årige Christoffer Lisson har gennem en årrække været en profil på de hjemlige veje. Det seneste års tid har han været sat på sidelinjen med et længere skadesforløb, men weekenden markerede en ny milepæl i vejen tilbage for Riwal Cycling Team-rytteren.

Han var en del af det hold, som Michael Skelde havde taget med sig til Antwerp Port Epic, og trods en ’stille’ start på løbet endte det, som belgierløb nu engang oftest ender.

Det fortæller Christoffer Lisson i et interview med Feltet.dk.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

”Det var rimelig lige til de første 55 kilometer, inden man ramte grusstykket. Der var det ude på et havneområde med store veje, og derfra gik det bare amok med grusstykket og brosten.”

”Man kørte nærmest bare fra et stykke over til det næste, der var ingen pause overhovedet,” fortæller Lisson.

Da løbet havde ramt sit halvvejsmærke var løbet slut for Lisson og en lang række andre ryttere, der ikke skulle sidde med ind i den dybe finale.

”Vi havde lidt uheldige punkteringer til Elmar og Morten lige inden første grusstykke, så det var lidt en dårlig situation. For mit eget vedkommende var det lidt som forventet. Jeg kunne være med i en gruppe til, vi havde kørt små 100 kilometer,” siger han.

”Når man bliver sat dernede, så er det rimelig hurtigt ud af løbet, så de kan åbne trafikken igen. For mit eget vedkommende var det rimelig meget som forventet,” siger han.

Ikke siden Tour Poitou-Charentes i slutningen af august sidste år har han været til UCI-løb i udlandet, og direkte adspurgt om følelsen af igen at være tilbage, bekræfter Lisson glædens gensyn.

”Det er fedt. Det er jo det, man gerne vil køre. Det er de store løb,” siger han.

”Feltet i det her løb var ikke lige så stærkt som sidste år og forrige år, men det var stadig de store landevejsryttere, der var med. Så har jeg også en indikation af, hvor meget jeg mangler for, at jeg kan være med i sådan et løb der,” siger han og minder os om:

”Hvis man virkelig skal være deroppe, hvor man skal kunne gøre sig, hjælper det ikke at sidde med halvdårlig form på vej tilbage fra en lang skadespause som mig,” siger han.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

Det var nu heller ikke målet for Lisson allerede at køre finaler. At komme tilbage tager sin tid, og han er allerede nu tilfreds med, hvor retningen peger hen.

Håber på topniveau til næste sæson
Med sig fra løbet i weekenden tager han altså en god fornemmelse og ikke mindst en påmindelse om, hvordan positionskampene i belgiske løb foregår.

”Jeg synes, det var fedt at komme i gang igen og lære at sidde i feltet igen. De kører tæt, og positionskampene ind mod grusstykkerne skal man lige vænne sig til igen, når jeg ikke har kørt UCI-løb i et år,” siger han.

”Det kommer hurtigt igen, tror jeg. Det er bare med at træne hen over vinteren, og så tror jeg nok, at det skal blive godt igen,” fortsætter han.

Netop rejsen tilbage på det topniveau, der tidligere har set ham præstere topresultater i en længere række af danske A-løb og ikke mindst i UCI-løb som PostNord Danmark Rundt, Cholet-Pays de la Loire og Skive-Løbet, er ikke helt overstået endnu. Til vinter venter flere skridt.

”Der er meget træning. Der er stadig en lille smule genoptræning fra operationerne. Der er stadig noget neomuskulært, der ikke er helt hundrede procent,” siger han og uddyber:

”Man kan ikke undgå at skære lidt i nogle nerver, når man bliver skåret der i maven og ben, så følingen ned til musklerne fra hjernen er ikke 110 procent endnu, men det kommer. Det kan man mærke, at det kommer stille og roligt tilbage,” fortæller han.

Derfra er det ’sådan set bare lige til’, som han selv udtrykker det. Kontrollen med hans form er nemlig tilbage på egne hænder.

”Det er træning, det er de ting, jeg selv kan gøre, træning og tid.”

Læs også

Quintana kører Giroen i en ny rolle

”Det er svært at sige præcis, hvor lang tid det tager, men jeg satser da på, at når næste sæson begynder, så er jeg tilbage på topniveau igen. Det er jeg rimelig overbevist om,” siger han.

Lisson under Andalusien Rundt i 2020 | Foto: Sirotti

Den førnævnte glæde ved at få fornemmelsen af en løbsrytme igen hjælper en i forvejen stærkt motiveret Lisson yderligere.

”Det er endnu mere et boost, når man kommer i gang med løbene,” fortæller han og henleder opmærksomheden på weekenden inden Antwerpen:

”Sidste weekend i de danske A-løb gik det bedre, end jeg egentlig havde regnet med. Jeg havde lidt forventet, at jeg blev sat, så det var meget fedt,” siger han om løbet, hvor han altså ikke blev skivet tidligt i løbet.

”Også her i Antwerpen kunne jeg ligge og rykke lidt med i starten for at ramme de udbrud. Det lykkedes så ikke, men bare det, at jeg kunne det, det er bare et mentalt boost til at få den sult til at lægge arbejdet hen over vinteren, der gør, at man kan køre med om sejren.”

Der er altså i den grad lys for enden af tunnellen for Christoffer Lisson, hvilket blandt andet mærkes, når han presser benene i høj grad. Det gør ondt, men til forskel fra tidligere er smerten den, som alle andre ryttere også sidder med.

”Også bare det at når jeg sidder på cyklen, så kan jeg mærke, at nu gør det ondt på en anden måde. Nu er det mere normal smerte, når man bare har trætte ben og syrer til,” siger han.

”Det er mere normalt. Det er ikke ligesom før, hvor man pludselig slog hovedet mod en mur, og så var der ikke noget at gøre,” siger han til slut.

Christoffer Lissons løbsæson er sandsynligvis ikke ovre endnu. Hvilke løb og hvornår er ikke besluttet endnu, og beror på hensyn til såvel Lisson selv som det sportslige aspekt på holdet.