Rasmus Byriel Iversen har fundet sin melodi igen, efter han i 2021 vendte hjem til Danmark.

Den 24-årige dansker tilbragte 2019- og 2020-sæsonen hos det ikoniske belgiske WorldTour-hold, Lotto Soudal, men hans jagt på at finde mennesket bag cykelrytteren førte ham ikke til et andet WorldTour-hold, da kontrakten med belgierne udløb, men derimod tilbage til Herning - og det med stor succes.

Hos DCU-holdet Herning, der i danske cykelkredse er mindst lige så berømt som Byriels tidligere arbejdsgiver, fandt Rasmus Byriel Iversen nemlig tilbage til kerneværdierne - fælleskab, gode kammerater og fede oplevelser - og derfor har han valgt at forlænge sin kontrakt med de blå jyder.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

”Det har været fantastisk at komme tilbage til roden af, hvad cykelsport er for mig, nemlig at køre en masse løb med og mod en masse gode venner. Jeg er blevet trukket ind i det sammenhold, der er på et nationalt hold, lige siden jeg kom til Herning, og det har været super rart at vende tilbage til,” fortæller Rasmus Byriel Iversen til Feltet.dk.

”Jeg var nervøs for, om jeg kunne genfinde glæden ved at køre på nationalt niveau efter at have været på WorldTouren, og jeg var da også lidt skeptisk, da det bare stod ned i stænger i de første cykelløb, hvor vi stod under et halvtag hos en eller anden sur mand, der jagede os væk hele tiden. Så blev jeg ligesom døbt igen, og derfra gik det kun fremad.”

A-klassen er en bananrepublik - Og det er skønt

Skiftet fra WorldTour til DCU-niveau var ellers på papiret alt andet end et skridt fremad for Rasmus Byriel, men i virkeligheden forholdt det sig måske ikke sådan.

I stedet for konstant at tage ét skridt frem og to skridt tilbage på den motorvej, der hedder WorldTouren, tog Byriel i stedet en helt ny frakørsel, der både gav plads til hans virke som ungt menneske og passionen for at køre stærkt på to hjul.

Det betød godt nok, at han måtte skifte et kæmpe set-up hos Lotto Soudal ud med en autocamper og utroværdige campingstole hos Herning, og at konkurrenterne ikke længere hed Tadej Pogacar, Wout van Aert og Julian Alaphilippe men derimod Daniel Stampe, Mathias Bregnhøj, Sebastian Changizi og resten af drengene i miljøet.

Dette har dog været det hele værd, og i virkeligheden er det lige præcis den del af cykelsporten - det indgående kendskab til både holdkammerater og konkurrenter - Byriel har savnet rigtig meget på topplan.

”Det er forskellige værelseskammerater hver gang, et massivt staff-set up og et kæmpe mandskab, man har på WorldTouren, så det er svært at få det tætte sammenhold dér. I Danmark mødes man med de samme gutter og sportsdirektør en gang om ugen, man har en masse timer i en bil sammen, og man kan nærmest ikke undgå at blive virkelig gode venner.” forklarer han med et smil, inden han fortsætter.

Artiklen fortsætter under billedet

Det blev til to år hos Lotto-Soudal for Rasmus Byriel Iversen, inden han tog turen hjem til Danmark, hvor han nu bor i Vejle. Foto: Sirotti
 

”Man kører altid mod de samme herhjemme. Hvis der er en, der har lavet noget lort i en weekend, bliver han straffet for det i næste weekend, og der kommer de små interne rivaliseringer. Det er lidt af en bananrepublik i A-klassen, og det er også en del mere uorganiseret. Men det er virkelig fedt. Man har bare en masse gode venner, og selvom man får en ordentlig røffel, hvis man ikke opfører sig ordentligt, kan jeg virkelig godt lide det. Det er lidt et parallelsamfund, men jeg har savnet det,” lyder beskrivelsen af livet i A-klassen fra Rasmus Byriel.

Veloverstået identitetskrise

Det har længe været en velkendt fænomen, at sportsmænd der går fra et dedikeret liv på allerøverste hylde til en normal hverdag med indkøb, studie eller arbejde og andre pligter har haft det svært umiddelbart efter karrierestoppet, og selvom Rasmus Byriels karriere langt fra er slut, har skridtet fra Lotto Soudal til Herning Elite alligevel givet en del stof til eftertanke hos hovedpersonen selv.

Byriel begyndte nemlig at overveje, hvad der egentlig betød noget for ham som menneske, da hans eventyr hos Lotto-Soudal sluttede, samtidig med at han søgte tilbage på skolebænken, hvilket tvang ham til en helt anden form for planlægning og tidsdisciplin, end han havde været vant til.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

”Jeg tror, det der ofte sker, når man ikke er professionel mere, er, at man mister sin identitet som cykelrytter. Man dør på en eller anden måde, når man ikke er det længere, for det var den, man var, og det var altid det, folk spurgte ind til. Det har været super hårdt ikke at være professionel mere, selvom jeg kører i Danmarks bedste række, så jeg har skullet genopfinde mig selv som person. Jeg er blevet tvunget til at strukturere min tid fra klokken 7 til 22, for at få studie og træning til at gå op, og det har egentlig været fedt.”
 

”For mig har det været ekstremt vigtigt at finde kernen af hvad cykelsport er for mig. Jeg sætter mennesket foran rytteren, for jeg vil ikke gå på kompromis med den person, jeg er - en person, der sætter venskabet over alt andet,” afslutter en yderst velovervejet Rasmus Byriel Iversen.

Danskeren håber på at kunne fortsætte med at nyde cykelsporten på national niveau næste år, samtidig med han forhåbentlig kan levere nogle resultater i de større UCI-løb på hjemlige veje for Herning-holdet, der næste år kan blive et af landets stærkeste DCU-hold.