Prøv vores nye app

EKSKLUSIVT INTERVIEW

Tidligere Sunweb-dansker stopper karrieren som 21-årig
09. november 2021 11:00Foto: Team Sunweb | Vincent Riemersma
af Rasmus Brandt

Han rykkede til udlandet som bare 18 år gammel, og nu her tre år efter hænger Ludvig Wacker cyklen i garagen, og siger farvel til en sport som han elsker, men som også har givet ham modstand og kriser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Han har haft en kort og intens karriere, men i en alder af blot 21 år har Ludvig Anthon Wacker valgt at sige stop.

 

Danskeren, der kørte to sæsoner hos det daværende Sunweb-holds udviklingshold (Det som i dag hedder DSM red.), flyttede til Holland som bare 18-årig, hvor han boede og levede i en lejlighed ejet af holdet, som var han professionel i en hverdag, hvor alt drejede sig om cykling.

 

Frem imod denne sæson vendte danskeren hjem til Danmark, hvor karrieren fortsatte hos CO:PLAY-Giant.


Men efter et par måneder på den danske cykelscene, kunne han mærke, at der ikke var mere tilbage i tanken.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Forløbet fortæller Wacker nu for første gang om over for Feltet.dk, om de problemer der har ført frem til det alt for tidlige karrierestop.

 

Et styrt i 2020 var således med til at installere en frygt i unge Wacker, der var uforenelig med et liv som cykelrytter.

 

”Der er flere grunde til, at jeg stopper. Jeg styrtede sidste år i Randers Bike Week, som var første løb efter Corona-nedlukningen. Selve styrtet var med høj fart, men jeg slog mig ikke helt vildt. Men i mit hoved var det meget værre, end det egentlig var,” fortæller Wacker og fortsætter

Annonce

 

”Derefter gik det helt galt til DM 2020, hvor jeg blev sat, da jeg sad for langt tilbage, fordi jeg var for forsigtig. Så stod jeg bare dér i siden af vejen hos min mor og far. Dagen efter ringede jeg til Sunweb og sagde, at jeg ikke ville fortsætte dér, selvom de havde snakket med mig om en forlængelse. Jeg skulle hjem,” fortæller Wacker, der som alle andre ryttere fik meget af sin sæson sidste år spoleret af Corona-pandemien.

 

I dag kan Wacker godt se, at eventyret til Holland skete i for tidlig en alder, og at det var med til at knække ham som cykelrytter i sidste ende.

 

Mentalt slukket i sæsondebut

Turen hjem til Danmark håbede Wacker ville vende nedturen, men trods en god forsæson frem imod 2021-sæsonen gik det galt igen.

 

”Jeg var egentlig i god form til den kommende sæson i år, men da vi nåede det første løb, var jeg bare helt slukket mentalt og var faktisk bange. Jeg ved ikke, hvad det kom af.  Mønsteret gentog sig bagefter, hvor jeg kørte stærkt til træning, men så snart jeg fik nummer på ryggen gik det den helt forkerte vej, hvor jeg var bange for at styrte,”

 

Turen hjem til Danmark betød også, at hele tilværelsen ikke kun handlede om cykling for den Wacker, der fik job hos ProOwned Cycling i dagstimerne, mens cykling pludselig var henlagt til senere på dagen.

 

”Jeg manglede motivation. Pludselig var det jo også sjovt at tage på arbejde, og så var det måske ikke så sjovt at skulle ud og træne en januar-aften i København, hvor man skal enten ud på Diget, eller ad Strandvejen,” fortæller Wacker om de to populære træningsruter i hovedstadsområdet, som han aldrig kom til at elske.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

”Det er ikke specielt spændende at træne i København. Jeg er vant til at træne omkring Roskilde, hvor mine forældre bor, og hvor der er rigtig lækkert, men her bliver det bare de samme hovedveje. Det blev tit den samme første time, hvor jeg skulle ud på Amager og så til Greve Strand af Køge Vej. Det er bare jordens røvhul med lyskryds og kedelig cykelsti. Kører man nordpå ad Strandvejen i stedet, er man ved at blive kørt ned hvert øjeblik,” fortæller han

 

I en ung alder tog Ludvig Wacker på det helt store udlandseventyr. En oplevelse han ikke ville være foruden, men som kostede for karrieren. Foto: © Team Sunweb

 

Mødet med stjernerne var noget af det største

Trods det tidlige stop fortryder Ludvig Wacker ikke den karriere, han nåede at have.

 

Beslutningen om at rejse til udlandet som teenager, er således ikke noget han tænker tilbage på med ærgrelse, men derimod som erfaring han tager med sig videre.

Annonce

 

”Jeg har lært utrolig meget af at bo i udlandet, det er jeg virkelig stolt af. Jeg er så glad for at jeg tog den mulighed. Også at jeg nåede så langt i sporten, som jeg gjorde. Det er helt uvirkeligt, at jeg har kørt junior-udgaven af Paris-Roubaix. Jeg har generelt virkelig kørt nogle store løb,” fortæller Wacker, der vandt juniorernes Gent-Wevelgem i hans første løb på junior-niveau i 2018.

 

”Det hele spillede den dag. Det vendte min karriere, og det gjorde, jeg kom til Paris-Roubaix det år. Og der var pludselig interesse fra BMC’s udviklingshold, hvilket var helt vildt, da jeg normalt er en meget stille dreng, der pludselig blev ringet op af de her holds store sportsdirektører,” fortæller han smilende om den sæson, der første til, at han skrev med Sunweb-holdet.

 

Mødet med de professionelle fra det professionelle lag af det hollandske hold også til en af de største oplvevelser.

 

”En af de største oplevelser var, da jeg var på min første lejr med Sunweb i oktober 2018, hvor både udviklings- og eliteholdet var med. Da vi kommer til lejren står Tom Dumoulin, Michael Matthews og Nicolas Roche ved morgenmaden. Det var helt vildt. Jeg var starstruck, men jeg prøvede at underspille det,” fortæller han grinende.

 

I tiden på Sunweb blev Wacker desuden særligt tæt med det hollandske stortalent Edo Maas, der i 2019 blev ramt af en bil i U23-udgaven af Lombardiet Rundt. En episode der efterlod hollænderen lam fra livet og ned.

Annonce

 

Læs også
Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

 

Træt af medicinbruget i sporten

Udover at huske de gode ting kommer Ludvig Wacker også med en løftet pegefinder til sine nu forhenværende kollegaer i den professionelle cykelsport.

 

Wacker mener nemlig, at sporten er inde i en glidebane, når det kommer til brugen af smertestillende og andre typer medicin i sporten.

 

”Jeg er træt af piller i sporten. Det kan godt være, det er lovlige piller, men jeg er træt af, at der skal være piller i cykelsporten, og jeg synes, det er grotesk, det skal være så tydeligt,” fortæller Wacker om et emne i moderne cykelsport, ikke alle tør tale om.

 

”Det er så tydeligt. I de store løb kører folk rundt med små beholdere i lommen med piller og så videre. Jeg har aldrig haft lyst til at tage noget selv, og så ved man, at i alle finalerne, tager de andre noget, man ikke selv tager. Der er tale om smertestillende midler og koffein blandt andet. Det er helt latterligt, den mængde folk tager. For man ved ikke, hvad det kan betyde for rytterens krop om 20 år,” fortæller Wacker indigneret.

 

”Jeg tror ofte, det er de unge ryttere, der selv gør det. Det er ikke nødvendigvis holdet, der står for det. Rytterne kan jo selv skaffe det. Det er meget let af få adgang i,” fortæller Wacker om problemet, som han synes bliver overset i dagens cykelsport.

Annonce

 

Fremtiden for Ludvig Wacker byder nu formentlig på en anden levevej. Han håber således at starte som journaliststuderende til sommer. Cykelsporten kommer dermed lidt på afstand nu, og det passer ham fint.

 

”Jeg vil gerne lægge cyklen lidt på hylden nu. Jeg ejer ikke engang en cykel lige nu. Jeg afleverede den et par dage efter, jeg var stoppet. Jeg er begyndt at spille lidt fodbold med nogle venner, og hygger mig rigtig meget med det. Jeg er skidedårlig, men jeg kan jo finde ud af at løbe. Så jeg laver ikke det store, men løber bare i vejen,” afslutter han lattermildt til Feltet.dk.

INFO
Ludvig Anton Wacker
Nyheder Profil Resultater Statistik
Development Team Sunweb
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Følg Lunds trøjeforsvar og det schweiziske bjergslag
Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Annonce

Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle

Annonce

Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Annonce

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl

Annonce

Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job
Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Landevej
Det smadrede mine ben, siger frustreret Pidcock
Udstyr og test
Test: ABUS Gamechanger 2.0

Søndag den 21. april 2024

MTB
Video i artiklenSimon Andreassen vinder i World Cuppen
Landevej
Tre danskere i top-10 i hollandsk endagsløb
Landevej
Cort med skadesopdatering: Min mor ville køre hurtigere ned end mig
Landevej
Brown reagerer på første monumentsejr
Landevej
FDJ – SUEZ-rytter snyder favoritterne i imponerende spurt
Landevej
Danmarksmester kører sig til nyt topresultat
Landevej
ColoQuick vinder dobbeltsejr i Vejle
Landevej
Van der Poel fik "stof til eftertanke" i Liège
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars kraftfulde angreb på La Redoute
Landevej
Rørt Pogacar tog revanche med svigermor i tankerne
Landevej
Malmberg henter topresultat i Bosnien-Hercegovina
Landevej
Skjelmose: Dét kostede mig løbet
VIS FLERE

Annonce