Moreno Moser træder et skridt ned fra WorldTouren, når italieneren næste år skifter Astana-trøjen ud med en tilværelse på det italienske prokontinentalhold Nippo - Vini Fantini. Moser har skrevet en ét-årig kontrakt med det italienske hold.
Annonce
Dette års vinder af Trofeo Laigueglia og tidligere vinder af Polen Rundt, Moreno Moser, har fra næste sæson fundet ny arbejdsgiver, da italieneren skifter fra det kasakhstanske WorldTour-hold Astana til det hjemlige prokontinentalhold Nippo - Vini Fantini. Den 27-årige italiener skiftede Cannondale ud med Astana sidste år, men har resultatmæssigt ikke leveret mange toppræstationer i de seneste par sæsoner.
Moser beviste i begyndelsen af sin professionelle karriere, at italieneren har visse kvaliteter. Den kommende Nippo - Vini Fantini-rytter vandt det tyske endagsløb Eschborn-Frankfurt tilbage i 2012, mens det året efter blev til en flot sejr i Strade Bianche foran blandt andre Peter Sagan og Fabien Cancellara.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce