\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
3. Denne fond skal samtidig etablere og vedligeholde en database, hvor alle ryttere og deres løbsaktiviteter, som er determinerende for det endelige pensionsbeløb, hele tiden holdes opdateret
Endelig skal UCI styrkes i rollen som vagthund og sørge for, at alle arrangører rent faktisk udbetaler præmiepengene, det fulde beløb og til tiden. Rytteren skal efter endt karriere selv kunne vælge, om han ønsker alle penge udbetalt som en samlet sum eller fordelt i portioner over år. Og rytteren vil først skulle betale skat af beløbet, når pengene udbetales. Det vil samtidig ske i det land, hvor han er bosat og således ikke som nu, hvor præmiepengene ofte dobbeltbeskattes.
Det nye system kort
Marco Pinotti har udarbejdet et imponerende regnestykke, som sammenregner alle implicerede faktorer som fx den totale sum af præmiepenge årligt, samtlige løbsdage på WorldTour-niveau, antal ryttere til start, antal ryttere pr. hold, antal hold, hvor mange løbsdage en rytter har i gennemsnit pr. år, og hvor mange penge hver rytter i gennemsnit indtjener årligt. Endelig har han desuden udregnet hvor mange renter, den akkumulerede sum årligt vil indbringe.
Det fører ham så frem til tre eksempler på, hvor meget rytteren vil kunne få udbetalt før skat udregnet efter karrierens længde og aktivitetsniveau og igen under forudsætning af, at rytteren ikke har begået en større dopingforseelse.
- Professionel karriere på WorldTouren i 4 år: 73.822 euro før skat
- Professionel karriere på WorldTouren i 8 år: 155.309 euro før skat
- Professionel karriere på WorldTouren i 12 år: 245.254 euro før skat
Udlagt i klartekst betyder det fx at en rytter, der stopper efter fire år vil få udbetalt ca. 340.000 danske kroner efter skat, hvilket vil være nok til forsørge ham, såfremt han fx vælger at tage en fireårig erhvervsuddannelse bagefter. Det er en endog særdeles væsentlig forbedring i forhold til den nuværende situation.
Djævelen gemmer sig i detaljerne
Pinottis forslag lyder jo meget enkelt og besnærende, men han er godt selv klar over, at der er mange rynker i stoffet, der skal stryges ud, før systemet kan fungere.
Først og fremmest vil der jo være stor forskel på, hvor meget rytterne yder med hensyn til antal løbsdage, længden af deres respektive karrierer m.m. Det er vilkår man må acceptere i et delvis solidarisk system, og rent teknisk er det ikke noget, som en god database ikke kan administrere.
Det skal også definitivt afklares, hvad der er større og mindre dopingforseelser, således der kan etableres en meget klar skillelinje. Der skal også findes en løsning, der tilgodeser holdmedarbejdere, der under det nuværende system delvis også nyder godt af visse præmiepenge. Endelig vil de ryttere, der i dag foretrækker den mere eller mindre umiddelbare belønning og tydeligt kører efter fx indlagte spurtpræmier og lignende, måske ikke synes om Pinottis forslag.
Vil det virke?
Der er ingen formueforvaltere, internationale skatteeksperter eller pensionsfondsbestyrere blandt Feltets skribentstab, men set i lyset af, at det nuværende system med præmiepenge i cykelsport er en forvirret omgang rod, og de penge, CPA pt. er i stand til at udbetale til ryttere, der stiller cyklen i garagen, er peanuts, - så kan det næsten ikke andet end blive bedre. Og - som Pinotti selv påpeger - så vil forslaget med sikkerhed sikre to væsentlige forbedringer: Mere fokus på ren cykelsport og en bedre langsigtet personlig økonomi for pensionerede ryttere.
Marco Pinotti:
42-årig italiener fra Bergamo og professionel fra 1999 til 2013, hvor han sluttede karrieren hos BMC, hvor han nu arbejder som træner. Seks gange italiensk mester i enkeltstart og flere etapesejre i Giro d’Italia, hvor han i 2010 endte på en samlet 9. plads i klassementet. Hans bog ”The Cycling professor” udkom i 2012.