Den tidligere CSC-rytter Karsten Kroon er ikke begejstret over Mathieu van der Poels nyeste data på Strava efter en tur på brostene i Paris-Roubaix.
Annonce
Forleden satte Mathieu van der Poel en række Strava-rekorder på en træningtur.
Hollænderen tilbagelagde de sidste 100 kilometer af ruten til dette års Paris-Roubaix, men den tidligere CSC-rytter, Karsten Kroon, sætter spørgsmålstegn ved rekordtiderne.
Det fortæller han i podcasten Kop over Kop, som den hollandske afdeling af Eurosport står bag.
"Det har været ret blæsende i denne uge. Med vindstyrke seks i ryggen kan man naturligvis kører stærkt. Det var en træningstur, så måske han kørte bag servicebilen, lyder det fra Kroon om van der Poels træningstur.
For nyligt blev det offentliggjort, at Mathieu van der Poel og Alpecin-Fenix får lov til at køre alle italienske klassikere i efteråret.
I podcasten bliver Kroon og resten af panelet enige om, at den hollandske cykelstjerne kan tage sejren i både Strade Bianche og Milano-Sanremo. Men når det kommer til en sejr i Lombardiet Rundt, er Kroon mere skeptisk.
"Det tror jeg overhovedet ikke på, men han kan med sikkerhed stille til start."
Van der Poel forventes at genstarte sit løbsprogram den 1. august, hvor Strade Bianche bliver afviklet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce