Test: Tøj fra MAAP på tur i bjergene
16. august 2019 13:03
af Morten Andersen

MAAP er et mærke, som vender masser af hoveder på landevejen med markant og afdæmpet design. Vi har testet tøjet i de sværest mulige omgivelser - de høje bjerge.

Australske MAAP har igennem en årrække været blandt foregangsmændene for cykeltøj, hvor et lidt mere vovet design er helt centralt. Mærket var blandt de allerførste med iøjnefaldende og anderledes designs, som brød med den gængse og ofte ensformige æstetik, som cykelsporten tidligere var ramt af.

 

Tidligere skulle man dog kigge langt efter tøjet i Europa, da mærket primært blev forhandlet i netop Australien og krævede importtold at få til Danmark.

 

Nu har MAAP dog åbnet en europæisk webshop, så det er lettere at få fat i produkterne.


Men hvordan klarer produkterne sig egentligt ude på landevejen?

 

Det har vi forsøgt at opklare ved at udsætte en del af MAAP’s kollektion for en af de hårdeste udfordringer, som man kan smide efter sit cykeltøj: Et par lange dage i bjergene i skiftende vejr.

 

 

Ubarmhjertige Dolomitter

Scenen var nærmere betegnet Alta Badia, dybt i de sydtyrolske Dolomitter, hvor man finder noget af verdens bedste og smukkeste terræn at cykle i. Og hvorfor så det?

 

Jo, når man virkelig skal stressteste et sæt cykelsæt og produkter, så er bjergene ideelle. For det første er man ofte i sadlen i rigtig mange timer. Det kræver stor komfort. Dernæst bliver man udsat for en masse forskelligartede forhold. Det er varmt at køre op og det er koldt at køre ned.

 

Heller ikke uvæsentligt, så skal man som regel have lidt flere ting med i lommerne for at klare sig igennem en hel dag, hvilket også stiller krav til udstyret.

 

Dolomitterne skuffede heller ikke i denne omgang! Hverken hvad angår fantastiske stigninger, natur eller uforudseeligt vejr. I løbet af to dage på cyklen fik jeg nemlig mulighed for at køre fra sol og 25 grader til regn og haglstorm - og alt derimellem.

 

Perfekte forhold til at teste tøjet fra MAAP!

 

 

To sæt - masser af muligheder

Jeg har længe haft øje på MAAP. Som udstyrsredaktør her på Feltet.dk holder man øje med det meste, der sker i markedet for cykellir og her har MAAP for længst fanget mit øje.

 

Deres designs er anderledes, men afdæmpede og underspillede, hvilket jeg personligt rigtig godt kan lide. Farvevalg og udførelse kan vel nærmest bedst betegnes som klassisk og udfordrende på samme tid, uden at det stikker af.

 

Og så er MAAP forholdsvist performance-orienterede i langt størstedelen af deres kollektion, hvilket også tiltaler mig. Det er tydeligt, at tøjet er skåret til at performe og med fart for øje.

 

Kollektionen er vokset over de seneste sæsoner, så den tæller flere linjer og muligheder, så det var oplagt, at jeg fik to forskellige sæt med til Italien for at prøve et par forskellige muligheder - foruden jakke og vest, som er absolutte must-haves, når man kører i bjergene.

 

 

Det første sæt bestod af en af MAAP’s top-jerseys kaldet Slice Pro Air. En race-orienteret og minimalistisk jersey med masser af ventilation, som egner sig godt til høje temperaturer.


Hertil MAAP’s signatur-bibshorts med tilnavnet ’Pro’, som illustrerer at det er de ypperste shorts, som australierne laver.

 

Det andet sæt bestod af endnu en trøje fra øverste hylde, hvor materialesammensætningen dog er anderledes og giver en lidt kraftigere og blødere trøje. Denne hedder Encore Pro Base.


Trøjen skulle bruges i sammenspil med et par Team Bib Short 3.0, som er en klassisk bibshort med bløde materialer for komfort til lange dage i sadlen.

 

Som nævnt, så kræver bjergene dog andet end blot en kortærmet overdel og bukser. Og her har MAAP heldigvis også fine muligheder. På turen medbragte jeg således både en jakke og en vest fra MAAP’s Outline 2.0-serie.

 

Disse produkter er tynde og lette, men har masser af beskyttelse indbygget, da de både skyr regn og den kolde vind. Samtidig kan de let pakkes i en baglomme, når man sveder tran på opkørslerne.

 

Alt i alt to sæt tøj som gør, at jeg er dækket ind til to sommerdage i bjergene.

 

 

’Pro’-sættet - perfekt på en varm dag

På første dag viser bjergene sig fra sin bedste side. Solen står højt over de blotlagte klippetinder og lyser de grønklædte bakker i dalene op.

 

Derfor vælger jeg Slice Pro Air-trøjen. Som navnet indikerer, så er det nemlig en luftig trøje, hvor MAAP har benyttet intet mindre end fire forskellige materialetyper for at fremelske en række bestemte egenskaber.

 

Hoveddelen, som dækker bryst og ryg, er en let lycra, som er mikroperforeret, så den er en anelse mere luftig end et helt traditionelt materiale.

 

Det fungerer rigtig fint og selv på varme og lange stigninger kommer man let af med fugt og varme. Derudover er sidepanelerne lavet i et ekstremt ventilerende mesh-materiale, så man for alvor kan komme af med noget varme fra ets ted, der ikke rammes af potentiel kold vind.

 

Men selv om stoffet er topklasse, så er det ikke det bedste ved trøjen. Det er nemlig fittet, som MAAP kalder for ’Pro Fit’.

 

I min optik er det helt fantastisk. Trøjen er helt tætsiddende og performance-orienteret, men den er samtidig lavet til ’hverdagskørsel’ og træning snarere end World Touren, så den sidder behageligt.

 

Udtrykket er desuden fuldendt med en lav krave, som giver et fedt udtryk.

 

 

En anden detalje, som også placerer denne trøje i superligaen, er MAAP’s ærmer. De er lavet i et mere kraftigt mesh-materiale, som har masser af plads til de fleste arme og stadig sidder let om armen.

 

Endeligt er der sørget for kraftige lommer, som holder på formen, selv om jeg propper dem med både en jakke, telefon og diverse energiprodukter. Selv med en masse i lommerne, holder trøjen sin pasform intakt.

 

Pro bibshortsene gør sig mest bemærket med et opdateret selesystem. Det benytter sig af nogle kraftige elastikker, som er helt flade. På bagsiden er konstruktionen støttet af et stykke mesh imellem selerne til at fjerne fugt.

 

Hele konstruktionen skriger race og giver rigtig meget struktur i shortsene, hvilket jeg godt kan lide. Den sidder til og bliver holdt godt på plads, så der er minimal bevægelse, efter mange timer i sadlen. Det kan mærkes, når man er op og ned i sadlen konstant.

 

Ellers har de en klassisk panelopbygning, hvor hoveddelen, som dækker bagdel, hofter og lår er lavet i en lidt utraditionel og mere tætvævet facon, end man ofte ser. Stoffet føles nærmest som et af de materialer, som bruges til de nyere, vandafvisende produkter. Men det giver ikke anledning til kompromisser i hverken pasform eller fornemmelse, for de føles fine mod huden.

 

Jeg ender med at køre omkring 5 timer i shortsene første gang jeg hiver dem på og der er ingen problemer på noget tidspunkt. De sidder tæt og rart og flytter sig ikke under kørsel.


Indlægget er ret tyndt, men teknologien er efterhånden der, hvor man ikke behøver et tykt indlæg for at opnå komfort, hvis blot skummet og udformningen sikrer beskyttelse de rigtige steder.

 

Det er tilfældet her, hvor jeg synes at komforten er ret meget i top. Måske vil endurance-rytteren ønske sig et kraftigere indlæg, men har man performance for øje, så spiller det.

 

MAAP har også opdateret benafslutningerne, så den cirka fire centimeter brede elastik er forsynet med indvendig silikone, som holder det fint på plads. Jeg var lidt bekymret for, om elastikken var for smal og derved ville give for meget tryk et enkelt sted, da mine lår er lidt kraftigere i forhold til min kropsbygning. Men heldigvis var min bekymring ubegrundet.

 

Slice Pro Air-trøjen koster 150 Euro og fås i navy.


Pro Bib Shorts koster 235 Euro og fås i farverne navy og sort.

 

 

Encore Pro Base

Næste dag ville være lidt mere rolig og kortere med mere afdæmpet kørsel, så her havde jeg valgt Encore Pro Base-trøjen. Den er MAAP’s take på en ultra-komfortabel trøje. Det mærker man straks ved at både forside og bagside er lavet i et tykt og blødt materiale.

 

Forestil dig en kraftig lycra, som ikke kan strækkes tynd og som lægger sig blødt mod huden. Absolut en af de mest behagelige trøjer, jeg har kørt i længe. Men symptomatisk for MAAP, så er den faktisk holdt i samme pasform, som den anden trøje.


Det er i min optik perfekt: Man får en virkelig behagelig trøje, som stadig sidder race-fit. Det har MAAP for alvor styr på.

 

Ærmerne har også den føromtalte ’vaffelstruktur’, som lader området ånde og fordeler trykket jævnt over hele armen.

 

Trøjen er perfekt til en rolig dag i sadlen, hvor temperaturen bevæger sig imellem 15 og 20 grader. Den lidt kraftigere kvalitet vil egne sig perfekt til danske forhold også, da det giver en anelse mere beskyttelse.

 

Designet er underspillet for MAAP, men til gengæld fås trøjen i flere forskellige farver, så man kan sammensætte et fedt sæt efter sine præferencer.

 

Trøjen blev kombineret med et par Team Bib Shorts 3.0. en ret klassisk størrelse, hvor MAAP dog har tilføjet et par opdaterede elementer, som virker fremragende.

 

De flade seler går igen, denne gang dog kun på forsiden, mens ryggen er dækket i mesh. Det giver en anelse mere afslappet facon og fit. Selerne er helt uden sømme, så man undgår irritation.

 

Til gengæld er benafslutningerne lavet mere moderne med en ekstra bred elastik, so fordeler trykket fint.

 

Som trøjen, så er bukserne her holdt i et traditionelt lycra-materiale, som er kraftigt og blødt. Kvaliteten er i top og pasformen er god, både i sit snit og elasticitet.

 

Shortsene er på sin vis en moderne klassiker. Ikke så mange dikkedarer, blot materialer og konstruktion som bare fungerer. Man får et par virkelig solide shorts, som har et fint miks af komfort og performance.


Jeg er sikker på at disse kan stå distancen i mange år frem.

 

Encore Pro Base-trøjen koster 155 Euro og fås i fem farver.


Team Bib Shorts 3.0 koster 195 Euro og fås i sort og navy.

 

 

Outline - min redning i haglstormen

Bjergene er udfordrende på mange måder. En af dem er skiftende vejr og kolde nedkørsler.

 

Til den udfordring havde MAAP udstyret mig med to produkter fra deres Outline-linje.

 

Disse produkter er kendetegnet ved, at de er lette i vægt og let kan pakkes sammen i en lomme samtidig med at de har både vind- og vandafvisende egenskaber.

 

Flere af stigningerne i Dolomitterne går op over 2000 meter, så på førstedagen tænkte jeg, at jeg ville gardere mig og medbringe en jakke. Det fortrød jeg ikke.

 

Først og fremmest er Outline-jakken fra MAAP utrolig let og let at folde sammen til at passe i en baglomme. Det er ikke noget problem at have den med, selv på lange dage, da man stort set ikke bemærker den i baglommen.

 

Med det in mente, så er det imponerende, hvad jakken kan holde til. De første dag varr godt nok varm, men alligevel bød eftermiddagen på både kraftig regn og sågar en halv time med decideret haglstorm.

 

Det klarer jakken overvældende fint. Jeg blev hold helt tør og al kold vind holdes også fra kroppen.


Jeg kørte endda en lang stigning i regnen i korte ærmer, så min trøje var våd, men alligevel havde jeg ikke noget problem med at holde varmen på nedkørslen efterfølgende, hvilket må siges at være lidt af en eksamen.

 

Outline-produkterne har en behandlet overflade, som øger vandafvisningen. Den er nærmest en anelse ru. Samtidig er der en membran i stoffet. Det fungerer og det er virkelig et produkt man kan stole på, hvilket er alfa omega for mig i bjergene.

 

Pasformen er godt afstemt, for man får ikke en utilpasset regnjakke, men en overdel, som fitter tæt og har god og tæt pasform. Der er ikke noget værre end en regnjakke, som blafrer i vinden - det er ikke tilfældet her.

 

Jakken er også genial, hvis man stikker afsted tidligt og kører igennem en kold morgen. Så har man et let beskyttelseslag, indtil kroppen er kørt varm.

 

Outline-vesten opererer efter samme principper, men er selvsagt en anelse lettere. Den havde jeg fornøjelsen af på dag nummer to, hvor vejret var mere konstant. Samme oplevelse som ovenfor gør sig gældende her og så fylder den jo blot endnu mindre i lommen.

 

Vesten her giver lige en anelse mere beskyttelse end en helt klassisk vest - igen en ting som jeg finder rigtig betryggende i de lumske bjerglandskaber og højder.

 

Outline Jacket 2.0 koster 215 Euro og fås i navy og Dark Pine (grøn).


Outline Vest 2.0 koster 165 Euro og fås i navy, Dark Pine og sort.

 

 

MAAP - meget mere end design

Det kan godt være, at MAAP fanger ens øjne via de gennemtænkte designs, men funktionaliteten lader altså ingenting tilbage at ønske.

Jeg har kørt i rigtig meget forskelligt cykeltøj igennem tiden og MAAP er helt oppe blandt de allerbedste.

 

Særligt bemærker jeg ting såsom pasformen, som er tæt og raceorienteret, men samtidig behagelig. MAAP har virkelig formået at finde et godt kompromis, så man får de performancemæssige fordele uden at det bliver overdrevet tæt. Det er helt sikkert noget, som vil tiltale de fleste både seriøse motionister eller væddeløbere.

 

Materialerne er også i top, som man kan forvente fra et topbrand, og MAAP viser både med trøjer og bukserne, at de mestrer at sammensætte forskellige materialer til forskellige formål og ønsker fra rytteren. Det fungerer bare!

 

Endelig er der eksekveringen af Outline-produkterne, som er imponerende. Det er tydeligt, at MAAP har haft fokus på, at de skal kunne foldes sammen i en baglomme let, så man aldrig lader bekymringen om plads være en faktor, når man skal afsted. Både jakke og vest passer let i en lomme og har egenskaber som passer til en meget kraftigere jakke, når de er på. Det er imponerende.

 

Skal man ned og køre i bjergene, så er disse produkter et must-have!

 

Og så er der designet. Det er jo altid en subjektiv ting, men jeg synes, at MAAP formår at kombinere moderigtighed og afdæmpethed rigtig godt. Jeg har også fået flere positive kommentarer i tiden i tøjet fra andre ryttere, som var nysgerrige på tøjets oprindelse.

 

MAAP er en fantastisk makker i bjergene - og på landevejene generelt.

INFO
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Caja Rural handler hos konkurrenten

Se Danish Bike Awards live på Feltet.dk

Astana forlænger med erfaren belgier

Bardet satser på Giro d'Italia

Fire års karantæne til Kristijan Durasek

Job: Shimano søger ny QC-officer

Willie Smit skifter til spansk ProTeam

BHS skriver med endnu et talent

Flere styrt skæmmede første dag i Gent

Raymond Poulidor er gået bort

Transferlisten 2019-2020 - WorldTour

Transferlisten 2019-2020 - ProTeams

Transferlisten 2019-2020 - DANSK

Holm & Bays Radio Tour: Cyklecross-special, Henrik Djernis som gæst og Stybar på telefon

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

Se Cavendish' vilde styrt i Gent

Bekræftet: Nibali jagter OL og Giroen

McNulty får Grand Tour-debut i 2020

Landis' cykelhold lukker

Deignan varmer op til stor 2020-sæson

Skotland får afgørende Tour of Britain-etape

Cavendish om Gent: Vi vil gerne vinde

Sevilla forlænger med Medellin

Stil spørgsmål til Feltet.dks ekspert

Kræftramt australier drømmer stadig om OL

Endnu en rytter forlader Katusha

Holm og Bays Radio Tour: Fokus på cross med verdensmester i studiet

Mads P: Overvægt var en af årsagerne til fejlslagent forår

Stem til Danish Bike Award - og vind billetter

Arctic Race of Norway kommer i 2020 til Finland

NTT præsenterer nye trøjer – har de glemt det danske islæt?

Nationsranglisten: Årets største skuffelser

MANDAG

Ny Bahrain-Merida chef: Cavendish kan vinde igen

Italiensk medie: Van der Poel kører Milano-Sanremo næste sæson

Van der Poel i magtdemonstration i Jaarmarktcross Niel

Lucinda Brand vinder i sin sæsondebut ved Jaarmarktcross Niel

Devolder skifter cykelkarrieren ud med landbrug

Fire danskere til start ved seksdagesløb i Gent

Pensioneret fransk rytter bliver sportsdirektør hos Vital Concept

Medie: Modolo skifter til Corendon-Circus

SØNDAG

Lasse Norman fører World Cuppen efter femteplads i Glasgow

Trods to styrt - Danmark nummer fem i parløb

2019-sæsonen: 10 mindeværdige øjeblikke

Van der Poel europamester for tredje gang i træk

Yara Kastelijn vinder EM i cykelcross

Gorka Izagirre skal køre cross i år

Evenepoel starter 2020 i Argentina

Van der Poel før EM: Holder øje med ung duo

LØRDAG

Selvsikker Fuglsang: Jeg vil gribe finalerne anderledes an

Jumbo-Visma-sportsdirektør: Tre stjerner er en stor fordel

Mads P om løbene efter VM: Ikke noget at råbe hurra for

Efter blodprop i benet: 35-årig spanier stopper karrieren

Tidligere U23-verdensmester bestjålet før EM

"Årets højdepunkt" - genlæs De Gendts vanvittige Tour-watt

Aerts forud for EM: Ingen kan slå van der Poel

Styrket Calmejane ser frem mod 2020 efter svag Tour

Leipheimer begræder Tour of Californias aflysning

Freeman med delvis indrømmelse i pakke-sagen

Fuglsang: Hemmeligheden er at spise mere

Hammer Series med officiel klage over UCI

Vuelta a Murcia fortsætter over to dage

ASO kritiseres fortsat for Saudi Tour

Skotsk RedBull BMX’er markedsfører Danmark i vild video

FREDAG

Nyt World Cup guld til Danmark

Total Direct Énergie vil have mere uforudsigelig kørsel i 2020

Mario Cipollini kæmper med hjerteproblemer

Trek-Segafredo har holdet på plads

Tidligere vinder: Aflysning af Tour of California er et stort tab for kvindecykling

Startlister til EM i cross

Froome under kniven – Har fået fjernet metal fra albuen og hoften

Michel Kreder stopper karrieren

Fuglsang om 2020: Fokus på OL kan koste Touren

4000 meter-holdet 0,15 sekund fra dansk rekord

Italiensk topsprinter skifter til rumænsk kontinentalhold

Astana forlænger med Fominykh

Japansk veteran skifter til Delko Marseille

Parløbssejr til Blume og Skivild

Kombinér cykeldrømme med skoleophold

TORSDAG

Skivild løber med titlen som dansk mester i Dernypace

Egehus vinder Andreas Byskov Sarbos Mindeløb

4000 meter-holdet hurtigst i kvalifikationen ved World Cup i Glasgow