Prøv vores nye app
Test: Castelli Premio Black
25. maj 2021 12:36
af Peter Christiansen

Når et af high end-mærkerne inden for cykelbeklædning lancerer sin topmodel, der samtidig benyttes af verdens dyreste cykelhold, er forventningsniveauet højt. Castellis nye Premio Black-buks topper på alle parametre og er gennemført kvalitet fra ende til anden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Fakta
Producent: Castelli

Produkt: Premio Black bibshorts

Vægt: 160 gram (str. XL)

Farver: Sort

Størrelse: Herre- og damemodel fås fra størrelse XS - XXXL

Vejledende udsalgspris: 1729,- kroner

 

Med stor nysgerrighed pakker jeg mine nye Premio Black bibshorts ud. De er ankommet i en flot gaveæske, der minder om sådan én, dyre ure ligger i. Inde i æsken fjerner jeg endnu et lag rødt gavepapir, inden buksen kommer til syne. Her er ikke bare tale om et simpelt køb, men om en helstøbt totaloplevelse.

 

Foto: Indpakningen har form som en elegant gaveæske
 

Øverste chef for Team Ineos Grenadiers, David Brailsford, er kendt for at være kompromisløs, og kun det allerbedste slipper gennem nåleøjet. Hans mantra om ”marginal gains” betyder, at holdet konstant arbejder på at optimere alt fra kostsammensætning og position på cyklen til træningsmetoder og reduktion af tøjets vindmodstand.

 

Læs også
Valverde vinder igen

 

Derfor har Castellis nye race-buks, Premio Black, uden tvivl været underkastet kritiske øjne, inden Egan Bernal, Tom Pidcock og Rohan Dennis har fået lov til at trække i den.

 

Less is more

Det første indtryk der rammer, er buksens lethed. En venlig medarbejder ved Postnord lagde brevvægt til, da jeg skulle finde den præcise vægt, og i størrelse XL havner den på blot 160 gram. Castellis designere har tilstræbt et optimalt miks mellem lethed, slidstyrke og holdbarhed, og den eneste ”omkostning” det har er, at sveden kan efterlade små saltaflejringer på stoffets overflade efter intens træning. Aflejringer der normalt absorberes i tykkere materiale.

 

Gennemtænkte materialeløsninger

Som nævnt er anvendelsen af stof reduceret til et minimum, så vægten holdes nede. Buksebenene er fremstillet i et miks af polyester og elastan med en glat overflade, der giver en turbulensreducerende effekt - marginal gains - og kompressionseffekten gælder ikke bare lårene, men også omkring hoften samt de ædlere dele, der alt sammen holdes godt på plads.

Annonce

 

På indersiden af buksebenene er der en friktionszone på de nederste syv centimeter, og det sikrer, at buksebenene sidder godt fast.

 

Foto: Indersiden af buksebenene sidder godt fast
 

Buksen er naturligvis forsynet med Castellis bedste pude, Progetto X2, som er konstrueret i to lag. På oversiden, hvor den er i direkte kontakt med huden, føles puden ”smooth” og behagelig at sidde på, mens laget nedenunder sørger for stødabsorbering.

Puden er inddelt i zoner, der er tilpasset den belastning, kroppen udsættes for, og derfor er der ekstra gel i zonen under de to sædeknogler samt mellemkødet. Overordnet er puden tilpasset sadlens form og den sidder perfekt i foroverbøjet position.


  1. Foto: Progetto X2 er Castellis bedste pude

 

Også materialeforbruget i stropperne er begrænset, og stropperne er reelt to elastiske bånd, der sidder godt til over skuldrene uden at gnave. På forsiden starter de ved en dyb udskæring omkring maven, hvilket efterlader størstedelen af torsoen åben for ventilation. Bagpå går de over i et net med ventilationshuller og 25 centimeter længere nede, går nettet over i selve buksen.

 

Ud over en reduktion af vægt har det begrænsede stofforbrug yderligere to fordele.


Dels tørrer det hurtigere, hvis der skulle komme en skylle, dels ventilerer det bedre end tykkere stof. En anden væsentlig detalje er, at alt er vævet. Det giver den bedste kvalitet, men er ikke gratis. Castellis valg af fremstillingsproces koster fire gange så meget som strikproduktion.


  1. Foto: Effektiv ventilation i ryggen

 

Test

Det er en fornøjelse at trække i buksen, der trods letheden føles robust. Intet krøller, ingen syninger generer og stoffets elasticitet får buksen til at følge kroppen - både i oprejst og i foroverbøjet stilling.

Fornøjelsen bliver ikke mindre, når man sætter sig på cyklen. Under bevægelse sidder buksen stabilt, og alt holdes fint på plads, uden at det strammer. Buksebenene sidder godt til ved lårene, og her mærkes kompressionseffekten tydeligt. Og skal der optimeres på præstationen, er kompressionseffekten væsentlig af flere grunde. Idrætsfysiologer fremhæver, at blodcirkulationen fungerer bedre, mens trættende muskelvibrationer reduceres samtidig med, at kompressionen giver en hurtigere restitutionstid.

 

Premio Blacks kompressionseffekt mærkes tydeligt, men intet føles snærende, og her skiller buksen sig markant ud fra mere mainstream-bukser.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Det måske vigtigste af de tre kontaktpunkter der er mellem rytter og cykel - i hvert fald hvad angår komfort - er ved sadlen, og fungerer puden ikke ordentligt, kan det give ømhed på de lange ture. Men Castellis Progetto-pude holder hele vejen og selv efter flere timers kørsel leverer puden den absorbering, den skal.

 

For at få et varieret bedømmelsesgrundlag kørte jeg både korte og lange ture i det uforudsigelige danske forårsvejr. Her oplevede jeg alt fra tocifrede varmegrader til kulde, blæst og regn, og jeg vurderer, at buksen bedst kommer til sin ret på en solrig sommerdag. Det tynde stof holder ikke megen vind ude, og under en træningstur med lave temperaturer, skal maven dækkes ind af en vest. Men okay - det er så heller ikke dét, Premio Black-buksen er beregnet til.  

                     

Konklusion

Lad det være sagt med det samme: Jeg nød virkelig at køre i buksen, selv om jeg normalt kører i bukser, der er tykkere i stoffet og mindre tætsiddende.

Jeg var især begejstret for buksens lethed og stabilitet samt evne til at yde kompression. På intet tidspunkt var der syninger eller overgange i stoffet, som generede, og puden ydede den nødvendige absorbering på de lange ture.

 

Jeg kan ikke sige med sikkerhed, om min restitutionstid blev kortere end ellers qua kompressionseffekten, men jeg vænnede mig hurtigt til den fasthed, buksen giver.

 

At der er tale om en race-buks fra øverste hylde betyder ikke, at målgruppen begrænser sig til konkurrenceryttere. Også almindelige motionister vil finde buksen komfortabel, især fordi pudens evne til stødabsorbering er helt i top, og alle, uanset niveau, vil have fordel af kompressionseffekten.

Annonce

 

Men man skal være klar over, at buksen sidder tæt. Faktisk så tæt at Castelli selv - sikkert med et glimt i øjet - bruger betegnelsen BodyPaint. Så der er ikke plads til mange overflødige kilo under bæltestedet.

 

Og mit sidste argument er ganske personligt, men italienerne kan bare det der med design.
Buksen fremtræder enkel og elegant, logoet er næsten ikke til at få øje på, og der er ingen visuelt larmende effekter hen over stoffet. Det samlede indtryk oser af diskret klasse, og den endelige pris på 1729,- kroner er i orden, når man medtænker, at buksen topper på samtlige parametre.


  1. Foto: Premio Black fås også til piger

    Sådan har vi testet:

Premio Black er testet på både korte og lange ture i det uforudsigelige danske forårsvejr i alt fra tocifrede varmegrader til kulde, blæst og regn

Stillet til rådighed af: Empire Cycling

 

TESTRAPPORT

 

Brand: Castelli

Model: Premio Black bibshorts

Hvad er produktet lavet til?

Buksen, der er Castellis nye og opgraderede topmodel, er primært til race. Men bukserne rækker bredere ud og kan også anvendes af motionister.

Hvilke særlige tekniske features har produktet?

Buksen er let, kompressionseffekten er stor, og indvendig har Castelli anvendt sin bedste pude.

 

Bedøm produktets konstruktion

Bukserne er vævet i førsteklasses materialer, der på én og samme tid giver stabilitet og kompression, men også lethed og fleksibilitet.

Annonce

 

Læs også
Medie: Alaphilippe i forhandlinger med nyt hold

 

Bedøm ydeevnen

Buksens kompressionseffekt optimerer ydelsen, og det glatte stof reducerer vindmodstand og turbulens.

Bedøm kvalitet og holdbarhed

Fremstillingsprocessen på Premio Black er fire gange så dyr, som alternative (strikkede) løsninger. Man er ikke gået på kompromis, og puden er Castellis bedste.


Alt spiller - og det gælder både design, materialevalg, forarbejdning og den komfort, buksen giver. Buksen holder formen, også efter mange timers brug uden vask.

Bedøm pasform
I foroverbøjet stilling sidder buksen perfekt. Den sidder til uden at hæmme bevægelsesfriheden.

 

Bedøm størrelse

Generelt er italienske størrelser små i det, og med Body Paint-betegnelsen får Premio Black endnu et nøk nedad på størrelsesguiden. Men finder man den rigtige størrelse, for eksempel ved at gå et nummer op i forhold til normalt, sidder buksen perfekt.

 

Bedøm vægt

Buksen er særdeles let. Den vejer blot 160 gram i str. XL

 

Bedøm komfort

Da Castelli har brugt sin bedste pude, er siddekomforten i top. Kompressionseffekten er med til at øge komforten, da musklerne ikke trættes så hurtigt

 

Bedøm ’value for money’

Sammenlignet med prisen på konkurrerende mærkers topmodeller, skiller Premio Blacks pris på 1.729 kroner sig ikke ud. Fremstillingsprocessen er den bedst mulige, materialerne førsteklasses og kan jeg ikke benytte det engelske udtryk ”awesome”, er helhedsindtrykket ekstraordinært.

Hvad kunne du især lide ved produktet?
Lethed, kompression, forarbejdning og design.

Annonce

 

Var der noget du ikke kunne lide?

Ikke megen beskyttelse mod vind og kulde.

KONKLUSION


Nød du at køre med tøjet?

Buksen er - selv om den er til race - blevet en del af min daglige cykelgarderobe. Den er komfortabel at køre i og har en svært definerbar ”lækkerhedsfaktor”, som gør, at jeg på alle måder nyder at køre i den.

 

Om testeren:

Jeg er en aldrende cykelmotionist, der primært kører landevej og træner seks gange om ugen

Feltet.dk's vurdering

(10/10)

Se mere om Feltet.dk's test kriterier

INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Lørdag den 20. april 2024

Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
To danskere slutter langt fremme i Holland
Landevej
Cavendish tilbage efter sygdom, men uden Mørkøv
Gravel
Valverde vinder igen
Landevej
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
Landevej
Medie: Alaphilippe i forhandlinger med nyt hold
Landevej
Jakobsen må sætte større lid til dansker - vigtig hjælper misser Giroen
Landevej
Kron mindes uheldig episode før Liège: Før eller siden må heldet vende
Landevej
Norsgaard på vej til storhold?
Landevej
Kæmpetalents skadespause forlænges
Landevej
Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Fredag den 19. april 2024

Landevej
Optakt: Liege-Bastogne-Liege
Landevej
Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Annonce

Landevej
Følg søndagens store monument i Liege samt sprinterbraget i Tyrkiet
Landevej
Lotto Dstny-rytter tilbage på cyklen for første gang efter lårbensbrud
Landevej
Søren Kragh udtaget til Liège-Bastogne-Liège
Landevej
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare
Landevej
Formand for DCU trækker sig
Landevej
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet
Landevej
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse
Cross
UCI annoncerer store ændringer i cyklecross-kalenderen

Annonce

Landevej
Overvældet Lopez: Vigtigste sejr i mit liv
Udstyr og test
Test: Specialized S-Works Evade 3
Landevej
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Annonce

Landevej
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double
Landevej
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps
Landevej
Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Annonce

Landevej
Tour-chefen håber på Vingegaard - men helbredet er det vigtigste
Landevej
Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt
Landevej
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument
Landevej
Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb
Landevej
Journalist med godt nyt om Quintana

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom
Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv
Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen
Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr
Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche
Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker
Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape
Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
VIS FLERE

Annonce