Prøv vores nye app
Test: Cannondale Synapse 2022 med SmartSense
09. maj 2022 09:00
af Morten Andersen

En af de bedste endurance-cykler har fået en 2022 overhaling og fremstår stadig som en af de bedste på markedet med gode køregenskaber. Det er dog det integrerede lygte- og radarsystem - SmartSense - som stjæler overskrifterne.

 

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Fakta

Producent: Cannondale
Produkt: Synapse Carbon 2 RL
Farver: Bettle Green

Størrelse: 56 (fås i 48, 51, 54, 56, 58 og 61)

Vægt: Ca. 9.50 kilo

Pris: Kr. 36.199,- 

 
Introduktion

Cannondales Synapse var blandt de første ’endurance’-modeller på markedet og var således med til at bane vejen for en kategori, som siden har vokset sig stor og populær.

 

Synapse har siden dengang været kendt for sine gode køregenskaber, store komfort og for at være en cykel, som kunne bygge bro mellem ren performance og komfort.

 

Nu har Cannondale så lanceret en længe ventet 2022-udgave - og ingeniørerne og designerne har ikke ligget på den lade side, da den nye version byder på radikale ændringer og opdateringer, som igen placerer Cannondale som en first-mover i kategorien for endurance-cykler. Cyklen har fået tilføjet en ’SmartSense’-pakke, som består af integrerede lygter og radar. 

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Hvad er så Cannondales mission med den nye udgave? At fusionere performance, komfort og alsidighed i endnu højere grad og derved inkludere endnu flere eksisterende og potentielle cykelryttere.

 

Vi har testet Carbon 2RL-versionen af cyklen for at se, om køreegenskaberne er intakte, når man tilføjer en masse ’tech’ til den samlede pakke.

 

Synapse er opdateret med en helt ny rammegeometri og så naturligvis det nye SmartSense-system.

Annonce

 

Test
 

SmartSense

SmartSense er den helt store nyhed i lanceringen.
Helt kort fortalt, så er det et intelligent system bestående af lygter og en radar, der aktivt kommunikerer med rytteren, cyklen og omgivelserne, drevet af et enkelt, centralt batteri, som sidder integreret i rammens skrårør.

 

Med Synapse skal rytteren altså ikke bekymre sig om diverse løsdele, når det kommer til lys og rader, og ej heller bekymre sig om at huske at oplade enkelte enheder, da det hele fyres op af et stort, centralt batteri (som man selvfølgelig skal huske at oplade).

 

Systemets dele består af:

 

Garmin Varia Radar
Scanner konstant for bagfra kommende trafik og kan signalere farten, distancen og antallet af biler der kommer, visuelt og via lydeffekter på Cannondales app eller på ens cykelcomputer.
(Garmin-radaren er desuden kompatibel med andre populære cykelcomputere).

 

Lezyne for- og baglygte
Forlygten forbedrer synligheden for modkørende trafik og hjælper rytteren med at blive set.
Baglygten, som har valgfri bremselys funktion, giver synlighed bagtil. Begge lys kan sættes til at automatisk at tænde når der er lave lysforhold.

 

Garmin Varia Core batteri
En enkelt, central batterienhed gør, at man ikke skal tænke på at oplade flere forskellige dele før en tur. Batterienheden driver hele systemet.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Cannondale Hjulsensor
Hjulsensoren vækker systemet til live, så det kan parres med Cannondale-appen, hvorfra alle features kan styres og man kan holde styr på sin træning og meget andet.

 

Cannondale App
Inden det første pedaltråd, kan brugeren interagere med SmartSense via Cannondales App hvor der vil være en række indstillinger, der kan tilpasses for en personlig køreoplevelse.
Indstillingerne er designet til at give en forbedret bevidsthed og synlighed så rytteren mere effektivt kan se og blive set.

Et par omdrejninger med forhjulet, hvor en Cannondale hjulsensor er monteret, vil sætte en kæde af kommunikation i gang til alle tilgængelige SmartSense touch points på hele cyklen.

 

Hele systemet holdes kørende af ét, centralt batteri, som er integreret i rammen.

 

Veludført system

Selvom rammen også har fået et par overhalinger, så er der ingen tvivl om, at SmartSense-systemet er den helt store nyhed, så lad os starte der.

Annonce

 

Lygte- og radarsystemet er naturligvis meget markant på den nye Synapse. Men der er også masser af teknologi, så det giver sig selv. Cannondale har faktisk gjort et hæderligt job med at integrere de respektive komponenter så godt som muligt.

 

Især baglygten og radarsensoren er gemt fint væk under sadlen og giver fornemmelsen af en strømlinet integration uden synlige ledninger, som er gemt væk i sadelpinden.

Forlygten og det forreste radardisplay er monteret under styret og er således gemt godt væk, så man ikke mister plads til hænderne. 

 

Cannondale har valgt nogle rutinerede partnere til at levere dele til systemet i Garmin og Lezyne. Ingen af de to behøver nogen introduktion og er blandt de allerbedste på deres område i forhold til driftssikkerhed, kvalitet og funktionalitet.  

 

Det hele holdes kørende af det centrale batteri, som er integreret i bunden af skrårøret.
Integrationen af batteriet er virkelig lækkert udført og giver et solidt kvalitetsindtryk af, at Cannondale har lagt masser af ressourcer i at få systemet og selve cyklen til at harmonere så godt og strømlinet som muligt.

 

SmartSense ude på landevejen

Inden man stikker afsted på sin Synapse, så skal man lige vække systemet ved at lade forhjulet køre et par omgange. Der sidder nemlig en sensor, som forbinder til Cannondale’s app, hvorfra man kan styre det hele. Det vil sige, at man vælger hvilke indstillinger, man vil køre med - primært den lygtefunktion man ønsker at benytte foran og bagved.

Annonce

 

Læs også
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

 

Baglygten og radaren er nydeligt integreret bag sadlen med ledningerne gemt i sadelpinden.

 

Appen er nem og intuitiv at bruge og forbindelsen er promte og pålidelig.

Både for- og baglygte kommer med de lygtefunktioner, som man kan forvente, så de kan benyttes både i dagtimerne og når det er mørkt. Som rytter lægger man mest mærke til lygternes performance i mørke, da de her ikke kun skal give synlighed, men også give udsyn.

 

Forlygten kan yde op til 350 lumen, hvilket giver en solid og fornuftig lyskegle i mørke.
Det er en smagssag, hvor oplyst man ønsker vejen foran sig og hvornår man føler sig tryg. Jeg har kørt på mørke landeveje med SmartSense-systemet og følt, at jeg har haft nok lys til at orientere mig sikkert. Forlygten sidder som sagt monteret under styret og kan nemt vippes en anelse op og ned, så man får den vinkel, man ønsker og som man føler giver det bedste lys i forhold til vejen foran. Jeg havde fin succes med at vippe lygten lidt op, således at lyset spredte sig længere frem på vejen og gav et fornuftigt udsyn med et skarpt lys på området umiddelbart foran cyklen og et fornuftigt lysniveau i periferien. Lezyne forlygten skal have ros for at lysfeltet er ret bredt, så man ikke alene får vejen godt oplyst fremad, men også i en passende bredde.    

 

Cockpittet på RL2-modellen, som vi har testet.

 

Tanker om SmartSense

SmartSense-systemet har taget lidt tid for mig at forholde mig til. For giver det mening at have et fastmonteret lygte- og radarsystem på sin cykel?

Annonce

 

For det første er det helt sikkert, at rigtig mange ryttere prioriterer sikkerhed højere og højere. Der er allerede mange, som benytter sig af lygter i dagslys også, fordi det giver en øget synlighed overfor bilisterne.
Derfor tror jeg også, at integrationer som denne er kommet for at blive. Det giver mening at have et system, som er centralt drevet, så man kan effektivisere opladningen til ét stort batteri og have en centraliseret styring via eksempelvis en app.

 

Det er også et faktum, at cyklingen udvikler sig hurtigere end nogensinde med nye discipliner og nyt udstyr som driver og opdyrker helt nye områder og måder at køre på cykel på. Det tiltrækker nye ryttere, som ikke kommer ind på den lidt gammeldags måde, hvor man er fascineret af den professionelle cykling og ad den vej fatter interesse for at cykle selv. Her er det helt andre bevæggrunde - og muligheder - som tiltrækker et nyt segment.

 

Disse ryttere er ikke nødvendigvis drevet af lysten til at køre stærkt og det konkurrenceelement, som altid har ligget latent i enhver gren af cyklingen og som siger at vi alle sammen skal køre tiltagende hurtigere.

 

Hører man til denne gruppe og vægter man sikkerhed højt, så bringer SmartSense-systemet helt klart noget pålidelighed og bekvemhed - og noget saft og kraft til ens synlighed.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Jeg tror også, at et system som dette kommer til at være højrelevant i gravel- og adventuresegmentet, hvor man kører ad uforudseelige veje og hvor eventyret nemt kan bringe en ud på de timer, hvor man pludselig har behov for lys.

Annonce

 

For mit eget vedkommende, så har jeg flere gange tænkt, at SmartSense ville være ret fedt at have på sin vintercykel. Hvis man kører året rundt i Danmark, så har man ret mange måneder hvor en sommercykel står i hi. Man har sandsynligvis også en del timer i lygtetændingstiden, medmindre man tjener sine penge på at køre på cykel. Her synes jeg, at SmartSense giver rigtig god mening. Man kan først og fremmest lade alle sine enheder via ét batteri og står ikke med balladen, når man har glemt at lade sin baglygte og gerne vil ud at træne om aftenen.
Man skal heller ikke bøvle med lygteholdere og andet, som har en tendens til at slides hurtigt, når man udsætter dem for hårdt vejr og monterer og afmonterer dem ofte.

 

Ikke overraskende er udfordringen med SmartSense at det tilføjer vægt og fylde til ens cykel.

Bagsiden af medaljen er en lidt rodet oplevelse omkring cockpittet, hvor der er rigtig mange ledninger, da alle komponenterne skal have forbindelse med batteriet.
Det er lidt en omvendt verden i en tid hvor alt integreres og gemmes væk, men også et vidnesbyrd om Cannondales dedikation til denne kategori, hvor skjulte kabler ikke er øverst på prioriteringslisten. Af denne grund henvender SmartSense sig formentligt ikke til væddeløberne i sin nuværende form (der har Cannondale masser af andre yderst kompetente cykler). Dertil tilføjer det trods alt for meget vægt og koster for meget på aerodynamikken - i hvert fald i sommersæsonen.

 

En af fordelene ved Smartsense er, at man altid har adgang til lygter.

 

Synapse - hurtig komfort

 

Den nye Synapse har fået en ordentlig overhaling og fremstår nu som en moderne version, med sænkede sadelstræbere og en fuldt opdateret rammegeometri. Rammen har masser af slope og det klæder den og står godt til endurance-geometrien.

Annonce

 

Lige fra de første modeller har Synapse været bredt anerkendte for deres gode køreegenskaber. Endurance-cyklerne bliver også tit betegnet som ’komfortcykler’ og det er bestemt ikke ved siden af, når det kommer til cyklen her.

 

For Synapsen er rigtig komfortabel. Der er flere flex-zoner indbygget i rammen, så både cyklens bageste trekant, sadelrør og sadelping absorberer bump og ujævnheder. Disse er ikke synlige for det blotte øje men indbygget i carbon-fibrenes layup.

 

Ude på vejene får man fornemmelsen af, at det virker. Synapse giver i hvert fald en silkeblød og elegant oplevelse, hvor man glider let og ubesværet hen over de fleste underlag.

Komforten spiller stadig og den helt store force er en fantastisk fornemmelse, når man cruiser afsted. På den måde føles cyklen som en sand ’kilometerspiser’. Den flyder elegant hen over det meste terræn, er enormt retningsstabil og så er den tilgivende overfor ujævnheder og skiftende underlag, så man får en uændret køreoplevelse næsten uanset hvilken slags asfalt, man udsætter den for.

 

Læs også
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

 

For mig personligt er det er ægte varemærke for en komfortracer. Den der fornemmelse af, at man bare kan fortsætte derud af, mens cyklen tager sig af alt bøvlet.

Sætter man et sæt bredde dæk på Synapsen, så bliver ovenstående egenskaber helt sikkert forstærket yderligere. Cannondale har lavet plads til 35 millimeter dæk, så man kan sagtens forstærke komfortfølelsen yderligere.

 

I 2022 er det ikke nok, at en cykel er komfortabel. Den skal også være hurtig. Derfor har Cannondale også arbejdet med aerodynamikken, som er synlig via nye rørformer på både ramme og gaffel. Her virker det til, at der er hentet inspiration og know-how fra SuperSix-modellen, som jo benyttes i det professionelle felt.  

Annonce

 

Og man kan sagtens mærke, at cyklen er i familie med rendyrkede væddeløbercykler. Heldigvis - for det er jo en racercykel vi har med at gøre og jeg synes personligt ikke, at det er noget værre end en doven racer, hvor der udelukkende har været kælet for komforten.

 

Synapsen føles således også hurtig og med alle de egenskaber, som man forventer, når man hopper i cykeltøjet og giver den gas. Synapsen føles hurtig hele vejen rundt og giver en flydende og rolig oplevelse - en anelse mere afmålt respons på de kræfter man lægger i pedalerne, giver en reaktion og acceleration, som gør, at man får en oplevelse af en sikker og balanceret cykel. Der er stadig masser af kraftoverførsel, så det er en cykel der vil fremad stadigvæk.

 

Et af endurance/komfort-varemærkerne er en knap så aggressiv geometri - således også her.
Jeg har testet en 56’er med et stack på 59 centimeter og et reach på 38.7 centimeter. Det giver en ratio på 1.52, hvilket er et udtryk for en højere kronrør og derved en mere oprejst og afslappet position. Til sammenligning har min egen mere raceorienterede cykel en ratio på 1.40.

Synapsen giver altså en mere oprejst position, men når man analyserer nærmere, så er det faktisk ikke mere, end de fleste har, når man ser på antallet af spacere, som rigtig mange motionsryttere har mellem kronrør og frempind.
Faktisk passer endurance-geometrien bedre til rigtig mange motionister end de cykler, som er lavet til væddeløbere, så Synapsen appellerer bredt på den front, trods endurance-prædikatet.

 

Baglygterne kan også benyttes til at give mere synlighed i dagstimerne.

 

Konklusion
Først og fremmest er det relevant at slå fast, at den nye synapse-version stadig kører virkelig godt og lever op til arven fra sine forgængere. Cyklen er yderst komfortabel på alle parametre, men den føles stadig hurtig og fast og præcis i sine køregenskaber. Det er uden tvivl stadig en af de bedste endurance-maskiner på markedet.

Annonce

 

SmartSense er et modigt valg fra Cannondale, som har taget et kompromisløst hovedspring ud i integrationernes verden. Der vil stadig være mange, som stiller spørgsmålstegn ved et alt-eller-intet-system som dette, men Cannondale tror fuldt og fast på retningen, og det må man tage hatten af for. Det er sådan at en til tider konservativ cykelindustri rykker sig.

 

Systemet er veludført og især batteriet, baglygte og radar er flot integreret i cyklen. Generelt holder systemet og det individuelle komponenter en rigtig høj standard og jeg ville være helt tryg ved holdbarhed og kvalitet, hvis jeg selv skulle købe det.

 

SmartSense skal nok finde et marked og jeg er sikker på, at systemet kommer til at tjene som inspiration for andre. Mon ikke Cannondale også kommer til at finpudse det over tid, så der måske kan udvikles en version, som kan på og afmonteres alt efter sæson.
I så fald ville jeg være meget interesseret i årets mørke måneder.  

 

Cannondale er gået all-in og kun lanceret den nye Synapse med SmartSense inkluderet. Her tror jeg godt, at Cannondale kan møde lidt kritik, for en ny og forbedret version af en så anerkendt ramme som Synapse vil have mange bejlere, som måske ikke ønsker SmartSense. Så det bliver spændende at se om rammen bliver tilgængelig uden elektronik i fremtiden.



Sådan har vi testet: Vi har testet cyklen på de danske landeveje i vintermånederne.


Stillet til rådighed af: Cannondale

Feltet.dk's vurdering

(8/10)

Se mere om Feltet.dk's test kriterier

INFO
Arkiv: Cykler
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Fredag den 19. april 2024

Landevej
Følg søndagens store monument i Liege samt sprinterbraget i Tyrkiet
Landevej
Lotto Dstny-rytter tilbage på cyklen for første gang efter lårbensbrud
Landevej
Søren Kragh udtaget til Liège-Bastogne-Liège
Landevej
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare
Landevej
Formand for DCU trækker sig
Landevej
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet
Landevej
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse
Cross
UCI annoncerer store ændringer i cyklecross-kalenderen
Landevej
Overvældet Lopez: Vigtigste sejr i mit liv
Udstyr og test
Test: Specialized S-Works Evade 3
Landevej
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb
Landevej
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double
Landevej
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps
Landevej
Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med
Landevej
Tour-chefen håber på Vingegaard - men helbredet er det vigtigste
Landevej
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
Landevej
Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt
Landevej
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument
Landevej
Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb
Landevej
Journalist med godt nyt om Quintana

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom
Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv
Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen
Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr
Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche
Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker
Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape
Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
VIS FLERE

Annonce