I den kommende sæson vil det nuværende Team Wiggins køre under navnet Team Wiggins Le Col, efter at holdet har indgået en aftale med cykeltøjsproducenten Le Col.
Annonce
For den tidligere Tour de France-vinder, Bradley Wiggins’, engelske kontinentalhold er det dog ikke et helt nyt bekendtskab, da Le Col hidtil har fungeret som holdets udstyrssponsor. Le Col har nu valgt at øge deres engagement forud for 2019-sæsonen og træder dermed op i en rolle som navnesponsor.
Den udvikling er Bradley Wiggins naturligvis meget tilfreds med.
”Jeg er glad for, at Le Col har øget deres engagement i deres samarbejde med Team Wiggins Le Col. Takket være deres og vores andre partneres engagement kan holdet planlægge fremtiden og bygge videre på succeserne fra 2018-sæsonen. Det har været et hårdt år for den hjemlige professionelle løbsscene, og at Team Wiggins Le Col kan bevæge sig i den modsatte retning af det, er rigtig godt at se,” lyder det fra Wiggins ifølge Cyclingnews.com.
Le Cols medstifter er den tidligere professionelle rytter Yanto Barker, som blandt andet har kørt på One Pro Cycling. Også han er naturligvis glad for den nye aftale med holdet.
”Tidligere i år identificerede vi nogle klare delte interesser i arbejdet med Team Wiggins, da vi skulle udvikle holdets tøj, så det var med i toppen af det professionelle felt. Le Col har nu engageret sig til at hjælpe Team Wiggins Le Col med flere ressourcer til at understøtte dette unge og talentfulde hold, som er fuld af britiske ryttere,” lyder fra Barker.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce