UCI har vedtaget nye regler vedrørende udstyr på enkeltstarter fra 2019 sæsonen. Dette medfører blandt andet, at holdene ikke må bruge nogle specielle speed suits, der forbedrer aerodynamikken. Den kontroversielle dragt fra Castelli, som Team Sky benyttede sig af under Tour de France i 2017, er nu blevet gjort ulovlig.
Annonce
De nye regler fra UCI gælder også for andre mærker og deres speed suits, der er lavet af materiale, der forbedrer aerodynamikken. Enduras Drag2Zero, som Movistar benytter sig af, og Bioracer, som flere nationer under VM i Innsbruck benyttede sig af med stor succes, er blevet gjort ulovlige af den internationale cykleunion.
”Beklædningsgenstande må ikke ændre på rytterens kropslige form, og beklædningsgenstande, der ikke udelukkende er tøj eller er til for at beskytte rytteren, er ulovligt. Modifikationer lavet på overfladen af tøjet er tilladt, men kun med en forskel på en millimeter," sådan lyder nogle af de nye regler fra UCI.
Enkeltstartsdragten, som Team Sky benyttede sig af under første etape af Tour de France i 2017, er fra Castelli, og hedder Speed suit 4.0 og består af nogle specielle små prikker der er i dragten, der eftersigende skulle øge aerodynamikken omkring armene og skuldrene. Det er nu blevet ulovlig gjort. Castelli er dog allerede i gang med at udvikle nye dragter til deres ryttere.
”Vi har været i gang med at lave en række nye speed suits, der opfylder de nye regulativer, og som faktisk er hurtigere end Castelli 4.0 dragten, så vi er faktisk rigtig glade," forklarer Castellis manager Steve Smith til Cyclingnews.com.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce