Pavel Sivakov vandt fredag eftermiddag etapeløbet Tour of the Alps. Sky-mandskabet var dog presset af et ungt italiensk talent.
Annonce
Regnvejr, stigninger og et farligt udbrud satte Team Sky under et stort pres i etapeløbet Tour de Alps, men det lykkedes det britiske hold at redde stormen af.
Etapevinderen Fausto Masnada var før dagens etape knap fire minutter efter løbets førende rytter Pavel Sivakov i klassementet, men italieneren formåede at have et forspring på næsten syv minutter til favoritgruppen, hvor Chris Froome måtte ofre sig for sin unge holdkammerat, ellers var Masnada måske løbet med den samlede sejr.
"Det var en vild dag med et stærkt udbrud. I dag var Froome fantastisk. Han førte stort set hele vejen på stigningen. Det er stort at være hans holdkammerat," lød det fra Pavel Sivakov kort efter etapen var afsluttet.
"Jeg var lidt stresset, men jeg vidste, at drengene ville gøre alt, og det endte fantastisk."
"Vi har været stabile med to sejre til Tao (Geoghegan Hart, red), og igen i dag gjorde vi det perfekt.."
Pavel Sivakov ender med at vinde etapeløbet foran holdkammeraten Tao Geoghegan Hart, mens Vincenzo Nibali viste, at formen er ved at være på plads før Giro d'Italia og indtog tredjepladsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce