Ambitioner er der ikke mangel p\u00e5, n\u00e5r Team Give Elementer snart kan se landevejen for f\u00f8rste gang efter en l\u00e6ngere opstartsperiode.<\/p>","
Holdet, som er stiftet af en r\u00e6kke folk fra Give, Martin Guld og Allan Kristensen, h\u00e5ber at kunne bidrage med noget nyt til de danske ryttere, som er vant til den danske l\u00f8bsscene. Derfor er et af m\u00e5lene at give rytterne mulighed for at deltage i UCI l\u00f8b i udlandet.<\/p>","
\u201dNoget af det Martin, gerne vil med holdet, var at k\u00f8re nogle l\u00f8b i udlandet. Han vil gerne til \u00d8strig, Polen og Tjekkiet for at k\u00f8re anderledes l\u00f8b. Mange af rytterne har k\u00f8rt l\u00f8b i Danmark i et stykke tid, og det er de samme ruter og de samme steder de k\u00f8rer \u00e5r efter \u00e5r, s\u00e5 for virkelig at motivere dem, var det en stor del af m\u00e5ls\u00e6tningen at k\u00f8re nogle l\u00f8b i udlandet foruden de danske l\u00f8b,\u201d siger Allan Kristensen til Feltet.dk.<\/p>","
N\u00e5r turene efter coronakrisen igen skal g\u00e5 til udlandet, er det n\u00f8dvendigt med opbakning fra lokalomr\u00e5det, og det er han indforst\u00e5et med. Han fort\u00e6ller dog, at cykelsporten har god opbakning i lokalomr\u00e5det.<\/p>","
Der er b\u00e5de fundet midler til et DCU-mandskab og et DM til Give Cykelklub n\u00e6ste \u00e5r, og yderligere forhandlinger om n\u00e6ste s\u00e6son g\u00e5r snart i gang, selvom Kristensen har lavet en del to-\u00e5rige aftaler.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Vores sponsorer har indvilget i, at de, til trods for den amputerede løbssæson i første omgang fastholder beløbene, som de har stillet os i udsigt. Vi har nogle opstartsudgifter, som vi ikke har næste år. Vi snakker med sponsorerne igen næste år, Og så tager vi den derfra,” siger han.
Rytterne har været exceptionelle
Kristensen fortæller desuden, at coronakrisen naturligvis har sat en stopper for samlingerne, som først blev genoptaget, da restriktionerne igen blev hævet. Det krævede dog, at forsamlingsloftet blev hævet.
”I den periode, hvor rytterne ikke har kunne mødes, har de været gode til at få trænet. De er alle sammen på Strava, så vi har alle kunne følge dem. De har alle sammen gået og trippet for at komme i gang, men til trods for de gentagne udskydelser af sæsonstarten og dermed ærgerlige aflysninger af blandt andet UCI-løb, så har de været rigtig gode til at få trænet og bevaret motivationen,” siger han.
Siden restriktionerne blev lempet, har mandskabet været samlet tre gange, og her har rytterne draget fordel af hinandens selskab.
”Vi har været samlet tre gange siden, man lettede på restriktionerne. Det har været rigtig fedt, og de har fået mulighed for at køre cykelløb mod og med hinanden. Det giver bare noget ekstra rent fysisk og socialt at kunne mødes på den måde,” siger han.
Blandt andet har mandskabet været ude for at teste DM-ruten, som feltet skal ud for at køre næste år. Ellers handler det bare om at fastholde rytterne i den træning, som skal udvikle dem.
”Vi forsøger at fastholde dem i deres træning. Mange af dem har deres egen træner, som laver deres træningsprogrammer, så på den front har de været godt stillet,” siger han.
Som det ser ud nu, starter den danske licenssæson for alvor med Randers Bike Week i starten af august, og det kan blive debuten for mandskabet.
”Lige som det ser ud nu, ser det ud som at Randers Bike Week ligger i august, og det er der, at første kapitel skal skrives for os. For at være helt klar til den tid har nogle af rytterne snakket om at køre til Tyskland/Harzen for at få nogle anderledes km og højdemeter i benene. Det er Randers Bike Week, og det er første punkt på dagsordenen,” siger han.
Håber på en udviklingskæde
På lidt længere sigt, er der forhåbninger om, at der på teamet via Give CK kan skabes en decideret fødekæde af ryttere. Allerede næste år vokser mandskabet med markant flere ryttere, end de allerede er i år.
”Give har et juniorhold, som er ret stærkt. Der kommer seks eller syv ryttere op næste år, som bliver senior. Vi bliver dermed et noget større hold næste år, og det kan da blive udfordrende i forhold til økonomi og så videre, men det finder vi en løsning på,” siger han.
Han fortæller, at der har været samtaler med potentielle samarbejdspartnere i området, som dog grundet coronakrisen er sat på stand by
”Det er sat i bero, men dem skal jeg mødes med igen. De har blandt andet nogle faciliteter, som kunne være fedt for os at få adgang til, ligesom vi selvfølgelig har noget vi kan tilbyde dem,” siger han.
På kortere sigt handler det dog om, at mandskabet skal ud og vise farverne. Derfor kan man forvente, at DCU-holdet vil forsøge at være med fremme, når det gælder, og hvor der taktisk er fokus på offensiv og inspirerende kørsel.
Det gælder i såvel A-klassen som i B-klassen, og teamets første konkrete delmålsætning er at få nogle af de dygtige B-ryttere til at sikre sig oprykning til A-klassen. Holdet er derfor meget spændt på, hvordan oprykningsreglerne bliver i denne decimerede sæson.
”I forhold til målsætning har vi også snakket om, at vi skal være synlige. Vi vil meget gerne, at de andre hold kommet til at lægge mærke til, at ’Det er Team Give Elementer, som kommer der’. Vi vil ikke bare sidde og køre passivt, og måske bare komme med feltet hjem. Vi vil ud og vise flaget,” siger han.
Det er dog ikke nemt. Selvom rytterne ikke har haft så meget med hinanden at gøre, virker de allerede til at være klar til at ofre sig for hinanden. Ingen ryttere i feltet ved dog for alvor, hvor de formmæssigt og styrkemæssigt har hinanden henne på nuværende tidspunkt.
”De aner ikke, hvor de er i forhold til de andre. Vi ved bare, at de har gjort det godt til træning. De er alle forholdsvis nyoprykkede ryttere, da de alle rykkede op sidste år, så vi skal ligesom forsøge at etablere os. Det er en flok ydmyge drenge alle sammen, der er klar til at give den gas og bide tænderne sammen, når det gør ondt” siger han.