Mens der fortsat ventes på cykelløb i cykelsporten, har en række norske ryttere valgt at bruge tiden på at jagte nationale rekorder, og her viste Søren Wærenskjold sig ivrigt frem.
Annonce
Et annonceret rekordforsøg fandt i går aftes sted i Norge. Andreas Leknessund fra Uno-X Team, Søren Wærenskjold fra Joker Fuel of Norway og Iver Johan Knotten fra Team Coop ville alle tre forsøge at slå den norske rekord på 30 kilometer.
I Revetal i Tønsberg Kommune tæt på Sandefjord skulle Iver Johan Knotten forsvare sin rekord fra 2017, hvor han gennemførte de 30 kilometer på 35 minutter og 22 sekunder. Det gik dog umiddelbart ikke godt, skriver Procycling.no.
Andreas Leknessund havde den hurtigste start af de tre ryttere, og var 11 sekunder hurtigere end Wærenskjold efter 11 kilometer, mens Knotten allerede der havde tabt 27 sekunder.
På de efterfølgende godt 10 kilometer kørte Leknessund og Wærenskjold lige op med hinanden, mens Knotten definitivt fik kørt sig helt ud af kampen om den nye rekord, som der lå gemt i ærmet. På de sidste kilometer blev den afgørende forskel dog gjort.
Wærenskjold hev en pragtpræstation op af cykelhjelmen og klokkede en tid på 34 minutter og ét sekund, hvilket er en forbedring af den tidligere rekord på 1 minut og 21 sekunder. Leknessund var syv sekunder langsommere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce