EM-linjeløbet faldt aldrig til ro.

Det gjorde Elia Viviani heller ikke, og slutteligt kunne den italienske supersprinter gøre arbejdet færdigt for støvlelandet, der havde animeret løbet dagen igennem.

I en fronttrio bestående af Viviani selv, tyske Pascal Ackermann og belgiske Yves Lampaert, var den hurtigere italienere iskold, og så var det ingen sag for ham slutteligt at sætte Lampaert i den direkte duel om sejren.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Michael Mørkøv kom til mål med favoritgruppen, og her spurtede danskeren sig til en imponerende femteplads.

Løbsreferat:

Som det var tilfældet ved kvindernes løb lørdag, blev også herrernes EM-linjeløb præget af en ganske markant vind, der allerede på løbets indledende 45 kilometer drillede de 148 ryttere, der stillede til start.

Efter de første 45 kilometer på markerne øst for Alkmaar, vendte rytterne tilbage til byen, der er en smule mindre end Aalborg. Her ventede den samme 11,5 kilometer lange rundstrækning, som også de øvrige klasser har været igennem ved årets EM.

Meldingerne, fra før tv-billederne kom, lød på, at løbet allerede fra start blev splittet på det åbne stykke, men hovedparten af favoritterne havde været vågne, og de sad således i løbets forreste gruppe.

Da de ramte rundstrækningen i byen lykkedes det flere ryttere at få kontakt til den forreste gruppe, der i læ af byens huse voksede til 59 ryttere.

Danske Mikkel Honoré skulle efter sigende have udnyttet stilstanden til at komme væk, men da tv-billederne kom, var danskeren igen hentet af det felt, der blev ført an af det italienske og det britiske landshold.

De første fem af de i alt 11 rundstrækninger forløb nogenlunde uden dramatik, men på netop femte omgang fik den norske kaptajn Alexander Kristoff en defekt, og på mærkværdig vis så den store nordmand ikke ud til at få hjælp til at komme tilbage til feltet.

Italiensk forcering

På sjette omgang overtog den forsvarende mester, Matteo Trentin, tøjlerne fra landsmanden Salvatore Puccio, og den kommende CCC-rytter viste med al mulig tydelighed, at det ikke er et tilfælde, at han vandt løbet sidste år.

Trentins forcering smadrede feltet i stumper og stykker, og det betød, at kun ni andre ryttere formåede at hænge på den stærke italiener.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

I første omgang var der ingen af de rød-hvide ryttere, der kom med, men Kasper Asgreen fik på imponerende vis kørt sig op til gruppen, der desuden bestod af Sebastian Langeveld (Holland), Luka Mezgec (Slovenien), Pascal Ackermann, Rüdiger Selig, Andreas Schillinger (alle Tyskland), Chris Lawless (Storbritannien), Florian Sénéchal (Frankrig) samt de fire italienere Elia Viviani, Matteo Trentin, Simone Consonni og Davide Cimolai.

Mens det lykkedes belgiske Yves Lampaert at komme op alene, havde hans landsmand Jasper Philipsen ikke samme held med anstrengelserne.

I forfølgergruppen tog Norge ansvar, og med kun én mand i front var hjemmebanerytterne fra Holland heller ikke tilfredse med situationen, og de satte sig frem for at hjælpe nordmændene.

Stille og roligt udbyggede frontgruppen, og med 50 kilometer til mål havde de skabt sig et hul på et halvt minut.

En trio får hul

På trods af frontgruppens stærke sammensætning reducerede forfølgerne sekund for sekund forspringet, og det fik specielt Davide Cimolai til at øge indsatsen.

Føringerne kostede dog for Cimolai, der med 27 kilometer igen måtte slippe. Nærmest simultant fik Yves Lampaert, Elia Viviani og Pascal Ackermann ved et tilfælde hul til de øvrige ryttere i den forreste gruppe.

Trioen opdagede hurtigt hullet og fortsatte det, der mest af alt lignede et tilfældigt angreb. Bag dem stoppede den resterende del af gruppen med at træde, og derefter tog det ikke lang tid, før de blev hentet af de jagtende nordmænd.

Selvom både hollænderne og nordmændene holdt kæden stram i forfølgergruppen, øgede fronttrioen på nærmest mirakuløs vis til næsten et minut.

Danskerne havde på dette tidpsunkt Kasper Asgreen, Michael Mørkøv, Mads Pedersen og Mikkel Honoré tilbage, og Anders Lunds tropper blev da også sendt frem for at hjælpe i fronten.

Læs også

Uno-X afslører vilde WorldTour-planer

Lampaert angriber

Med 3,5 kilometer til mål slog Sebastian Langeveld som sidste hollænder ud i fronten af forfølgergruppen, og da de to næste ryttere havde tysk pas, blev der straks bakket af, da de ingen interesse havde i at indhente deres holdkammerat.

Som den absolut langsomste i fronttrioen var det blot et spørgsmål om tid, før belgiske Yves Lampaert ville angribe. Det angreb kom med lige godt tre kilometer til mål, og selvom Ackermann i første omgang forsøgte at gå med, fik belgieren hul.

Elia Viviani havde taget de helt store poker-briller på i dagens anledning, og han lagde sig på hjul af Ackermann. Tyskeren kaldte af flere omgange sin italienske konkurrent frem, men Viviani var ikke til at rokke.

Lampaerts hul voksede, og til sidst kunne italieneren ikke længere lade stå til. I stedet for at tage en føring angreb Deceuninck-Quick Step-rytteren, og det kunne Ackermann ikke svare igen på.

Hurtigt fik Viviani kontakt til Lampaert, mens Ackermann tydligvis var tømt for kræfter og bare skulle koncentrere sig om at holde feltet bag sig, så han kunne snuppe bronzemedaljen.

I front samarbejde duoen fint, og det lod til, at Lampaert var klar til at ’nøjes’ med en sølvmedalje. Ikke overraskende var Viviani en for stor mundfuld for belgieren i sprinten, og dermed kan Matteo Trentin overlade sin europamestertrøje til landsmanden Viviani.