Ingen var i nærheden af Mathieu van der Poel, da han først åbnede op på den afsluttende bakke på 1. etape af Arctic Race of Norway.
Annonce
Men faktisk troede han et øjeblik, at løbet var kørt, da en stor gruppe slap væk undervejs.
"Jeg var i den bagerste del i starten, da en gruppe kørte væk. Jeg forventede det ikke, fordi vinden kom bagfra, så jeg troede ikke, så stor en gruppe ville køre," fortæller van der Poel efter sejren ifølge Cyclingnews.
Det hele samlede sig dog til sidst, og selvom hollænderen kortvarigt måtte bremse for ikke at kollidere med rytterne foran ham, så formåede han ganske suverænt at træde væk fra konkurrenterne og have rigeligt med tid til at juble.
"Det føles ret godt at vinde det her løb. Det var en ret hård dag. Selv i feltet var det hårdt på grund af vinden. På de lokale runder i finalen var det bare et spørgsmål om at holde sig fremme. Det sidste sving var meget vigtigt. Men jeg var i en god position der," fortæller Corendon-Circus-rytteren.
Det var den tidligere cyklecrossverdensmesters femte sejr på landevejen denne sæson. I søndags vandt han sølv i landevejsløbet til EM bag Matteo Trentin og foran crosskonkurrenten Wout Van Aert.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce