
Bora-Hansgrohe kommer ikke til at satse på spurter i årets Tour de France.
Annonce
Alexander Vlasov er blevet klar fra sit corona-forløb og stiller op i Tour de France. Det gør Sam Bennett til gengæld ikke.
Det fortæller Bora-Hansgrohe i dag i podcasten ”Band of Brothers”, hvor tyskerne også sætter navn på resten af truppen.
Vinderen af pointkonkurrencen fra 2020 har haft en skuffende sæson. Senest var han ikke til start ved de irske mesterskaber, hvorfor sygdom meget vel kan være årsagen til hans fravær.
Derimod har Vlasov haft en stor sæson med samlede sejre i Tour de Romandie og Valencia Rundt samt topplaceringer i Baskerlandet Rundt, UAE Tour og Fleche Wallonne. En etapesejr havde netop sendt russeren i spidsen af Tour de Suisse, før han måtte trække sig grundet en positiv coronatest.
11 dage senere er Vlasov dog kommet sig tilstrækkeligt til at lede Boras klassementsforhåbninger i Touren.
I bjergene vil Vlasov få støtte af folk som den tidligere Tour-etapevinder Lennard Kämna, den nykårede østrigske mester Felix Grossschartner samt den tidligere af slagsen Patrick Konrad.
Annonce
Derudover består truppen af Maximilian Schachmann, der som Vlasov er rask efter et corona-forløb, den tyske mester Nils Politt, Marco Haller og endelig Danny Van Poppel. Sidstnævnte var udset til at køre leadouts for Bennett og må nu forventes at skulle prøve lykken i massespurterne.
Bora-Hansgrohes hold til Tour de France 2022
Patrick Konrad
Maximilian Schachmann
Nils Politt
Marco Haller
Felix Grossschartner
Danny Van Poppel
Lennard Kämna
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce