Torsdag stiller Team Sunweb til start i Tour de la Provence, og det bliver et glædeligt gensyn med en skadesplaget hollænder.
Annonce
Et styrt i sidste års Giro d'Italia og en operation for en forsnævring i lyskepulsåren ødelagde Sam Oomens 2019-sæson, men i denne uge sætter han igen løbsnumre på ryggen.
Den 24-årige hollænder er til start i Tour de la Provence efter en løbspause på næsten ni måneder. Det bekræfter hans hold Team Sunweb i en pressemeddelelse.
Oomen pådrog sig et brud på hoften i forbindelse med styrtet på 14. etape af Giro d'Italia, og det resulterede i et langt skadeshelvede.
Hollænderen begyndte 2019-sæsonen med en samlet femteplads i Volta ao Algarve, inden han også vandt ungdomskonkurrencen i Tirreno-Adriatico. Sæsonen sluttede dog uventet tidligt, og han måtte dermed se resten af cykelløbene i 2019 fra sofaen.
Tour de la Provence skydes i gang på torsdag og slutter igen søndag.
Team Sunwebs hold til Tour de la Provence
Sam Oomen
Wilco Kelderman
Marc Hirschi
Chad Haga
Nico Denz
Martin Salmon
Martijn Tusveld
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce