Styrtende australier begår regnvådt Valenciana-kup
14. april 2021 15:00Nicolas Gotz / Equipe Cycliste Groupama-FDJ
af Rasmus Brandt

En kaotisk og regnvåd finale i Volta a la Comunitat Valenciana fik en aldeles overraskende vinder, da Miles Scotson formåede at køre solo foran alle favoritterne og tage karrierens største sejr.

Annonce

I en regnvåd finale udnyttede Miles Scotson (Groupama-FDJ) det opståede kaos til at tage en stor sejr.

 

Temporytteren kørte solo efter dagens sidste stigning, og det reducerede felt kunne ikke organisere en god nok jagt, til at han blev kørt ind igen.

 

Dermed kunne han jublende snuppe både etapesejren og løbets første førertrøje foran John Degenkolb (Lotto-Soudal) og Alan Riou (Arkéa-Samsic).

Se højdepunkter fra 1. etape af Valencia Rundt.

SE ALLE GIRO-ETAPER I FULD LÆNGDE UDEN REKLAMER

 

Etapereferat

Skyet, men tørt vejr mødte rytterne på første etape af det spanske etapeløb Volta a la Comunicat Valencia.

 

Folk som Caleb Ewan (Lotto Soudal), Arnaud Demare (Groupama-FDJ) og Simone Consonni (Cofidis) var blandt favoritterne, da første etape af Volta a la Comunitat Valencia blev kørt.

 

Det var dog langt fra sikkert at etapen skulle afgøres i en massespurt, da adskillige stigninger gjorde det problematisk at kontrollere etapens udfald, og stærke hold kunne forsøge at splitte feltet, et udbrud havde også muligheden for at kuppe etapen.

Annonce

 

Det lykkedes dog relativt hurtigt for Stephen Bassett (Rally Cycling), Maxime Cam (B&B Hotels p/b KTM), Raffaele Radice ) Mg.k Vis VPM), Ibon Ruiz ( Equipo Kern Pharma) og Lennart Teugels at komme væk og hurtigt få et forspring på mere end 5 minutter.

 

Sprinterholdene tog dog kontrol, og da udbryderne ramte de sidste 80 kilometer, havde de fortsat 5.10 ned til feltet. På dette tidspunkt mistede Caleb Ewan sin vigtige hjælper Jasper de Buyst (Lotto Soudal), der måtte udgå med rygproblemer.

 

På sidste stigning blev udbruddet hentet, og en større gruppe kom fri med 15 sekunder ned til feltet.

 

Regn prægede finalen

På dette tidspunkt var vejret gået fra tørt til vådt, og mens regnen begyndte at vælte ned, blev løbet samlet igen.

 

Det holdt dog ikke ved, da Stefan Küng (Groupama-FDJ) lugtede blod på trods af regnen, og den schweiziske tempomaskine splittede feltet på nedkørslen med 24 kilometer til mål.

Annonce

 

Det stod snart klar, hvad meningen med forceringen var, for efter Küngs arbejde, lykkedes det holdkammeraten Miles Scotson at komme afsted, og den australske temporytter fik et stort hul ned til et uorganiseret og reduceret felt med Movistar i spidsen.

 

Australieren lignede en sikker vinder, men Scotson formåede alligevel at skabe lidt drama, da han væltede i en rundkørsel med fem kilometer til mål.

 

Han kom dog tilbage på cyklen, og kørte helt til stregen for at tanke sekunder til det samlede klassement.

 

Med begge hænder pegende på holdets logo, kunne Scotson jublende køre over stregen, der sikrede ham både etapesejren og løbets førertrøje.

 

I gruppen bagved ham kunne John Degenkolb tage andenpladsen (Lotto-Soudal) foran Alan Riou (Arkéa-Samsic)

Annonce

INFO
Volta a la Comunitat Valenciana
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Anacona efter sejr: Jeg har arbejdet hårdt for denne succes

Landevej

Veteran tæt på sejr: Den slags muligheder kommer ikke ofte

Landevej

Se alle Giro-etaper uden reklamer

Landevej

Video i artiklenFavoritvurdering: Søndagens løb i Frankrig, Ungarn og Spanien

Landevej

Video i artiklenOptakt: 9. etape af Giro d’Italia

Landevej

Video i artiklenGiro d'Italia-analyse: Varsel om brud på 13 års tørke?

Landevej

Video i artiklenFølg søndagens store bjergetape i Appenninerne

Landevej

Annonce